Google og Facebook har lukket for, at russiske statsmedier kan annoncere på deres platforme. Det skriver Ritzau.
De to amerikanske tech-kæmper afskærer dermed russiske statsmedier muligheden for at tjene penge via deres platforme og annonceværktøjer.
Det gælder både YouTube, Gmail og Google Tools for Google.
Reklameforbuddet gælder blandt andet det statsejede medie RT, som bliver beskyldt for at sprede misinformation om Ruslands invasion af Ukraine.
“Vi overvåger aktivt nye udviklinger og vil tage yderligere skridt, hvis det bliver nødvendigt,” udtaler Google-talsmand Michael Aciman ifølge Reuters.