Metaverset lyder som et fluffy og abstrakt begreb.
Men hvis du smækker et par VR-briller på, så er du officielt trådt ind i metaverset. Eller hvis du åbner din telefon for at spille Pokemon Go, eller hvis du er glad for at kaste dig ud i spil som Fortnite og World of Warcraft.
Sandheden er, at metaverset er meget tættere på os og allerede er en markant del af manges liv. Sådan lyder det fra dentsu, der i sin rapport Pulse 2022 peger på det som en af de største tendenser, marketingprofessionelle skal holde øje med og forstå i år – fordi det kommer til at fylde mere og mere i forbrugernes hverdag.
”Når vi eksempelvis ser på målgruppen fra 18 til 29 år, i vores undersøgelse, så er det på ingen måde fremmede for dem at agere i virtuelle universer,” siger Paw Bæk Hansen, der er Strategy Director hos dentsu.
I Pulse 2022-analysen svarer 42 procent af de adspurgte danskere, at de forventer, at virksomheder i fremtiden leverer en virtuel udgave af deres produkt eller service.
”Når næsten halvdelen af danskerne forventer det, skal man i gang med at øve sig,” siger Julie Daugaard, Executice Strategy & Growth Director hos dentsu.
”Du skal se på din forretning, og hvordan det kan skabe værdi for den at integrere metaverset. Medarbejdere og forbrugere vil efterspørge det.”
Grundfos er i metaverset
Et af de selskaber, der allerede gør stor brug af metaverset, er Grundfos.
Her har de under corona taget VR-brillerne i brug til at oplære nye ansatte i, hvordan deres pumper og systemer fungerer i virkeligheden. Det kan lyde vildt, at Grundfos gør det, men ifølge SynergyXR, der har lavet Grundfos’ metaverse, giver det enormt god mening.
”Fordi de ikke kunne flyve folk ind og onboarde dem på hovedkontoret, så har de brugt metaverset til onboarding. Universet er her en kombination af et træningslokale og en digital udgave af vandværket, hvor du deltager virtuelt,” siger Corey Morris, CMO hos SynergyXR.
”Alene ved at bruge det på 10-12 personer sparer Grundfos cirka 25.000 dollars i rejseomkostninger. Det er en klar business case. Og når vi spørger dem, der har prøvet det, så er tilbagemeldingen, at det var enormt effektivt til at øge deres viden om Grundfos’ systemer,” siger han.
Hvordan er det egentlig lige en del af metaverset, at Grundfos laver digital onboarding for nyansatte?
”Metaverset er lig med VR. Og i og med, at du pludselig befinder dig i virtual reality, så er du i metaverset,” siger Corey Morris.
”Det er virkelig et fluffy paraplybegreb. Det kan være mange ting. Virtual reality er bare den mest immersive udgave af metaverset. Der er mange udgaver af det, herunder augmented og mixed reality, men basalt set er metaverset det sted, hvor det fysiske og digitale univers bliver til ét,” siger han.
Sådan ser det ud i Grundfos’ metaverse:

For at se indholdet skal du acceptere cookies.
Opdater dine indstillingerStore satsninger
Grundfos er langt fra det eneste eksempel på brands, der på den ene eller den anden måde forsøger sig med metaverset.
Allerede i 2019 vandt burgerkæden Wendy’s priser ved Cannes Lions for en kampagne i spillet Fortnite.
Og senest har et brand som eksempelvis Nike med en virtuel butik i spillet Roblox også forsøgt sig med metaverset – ligesom vi alle ved, at det tidligere Facebook også er på vej ind i metaverset både med sit navneskifte til Meta og en stor strategisk satsning på området.
Og netop de faktorer er væsentlige at holde øje med, lyder det fra dentsu.
”At store brands kaster penge efter metaverset betyder, at nogle kommer til at gøre sig konkrete erfaringer med det. Og det skal vi følge tæt. Grundfos er et godt eksempel på nogen, der har investeret i VR og ser stor værdi i det, fordi det bliver et konkret værktøj, som betyder, at de ikke skal flyve ansatte om på den anden side af kloden,” siger Paw Bæk Hansen.
”Der vil altid være nogen, der er first movere. Det her er også et lidt et år, der er make it or brake it for metaverset. Men fordi mange investerer i det, tror vi, at det batter, når vi står her igen om et år,” siger han.
Corey Morris fra SynergyXR er enig i, at metaverset allerede er langt mere udbredt, end mange måske tænker.
”Oculus Quest har været på markedet i et stykke tid og har solgt over 10 millioner headsets. Markedets parathed er et andet sted i dag end før. Og du skal heller ikke undervurdere, at Facebook bruger 10.000 menneskers arbejdskraft på metaverset, ligesom Apple, Microsoft og Google også investerer kraftigt i det. Det er alle Big Tech-virksomheder, der kaster milliarder efter det,” siger Corey Morris.
The early bird
Men hvad skal brands egentlig gøre for at blive klogere på metaverset?
Ifølge Corey Morris er det allervigtigste bare at komme i gang.
”Du kan begynde at bruge det allerede nu, men tag det stille og roligt med investeringerne. Det er værktøjer, du lige så godt kan bruge internt som eksternt, og du skal sikkert eksperimentere og lave tests,” siger han.
”Men the early bird gets the worm. Dem, der får learnings nu, vinder i fremtiden. Det er den næste revolution. Det er ikke bare en trend. Der var også mange nay-sayers på internettet, men det var dem, der var first movers, der fik de største gevinster,” siger Corey Morris.
Udover eksemplet med Grundfos foreslår han blandt andet, at virksomhederne ude i butikkerne arbejder med augmented reality. Det ville blandt andet betyde, at kunderne med deres telefoner i butikken kunne scanne et produkt og med det samme få alle oplysninger om det.
”I USA bruger mange kunder allerede AR, når de shopper,” siger han.
”Så jeg tror, det bliver afgørende, fordi det kan give en helt anden kundeoplevelse. Men det er på retaildelen. Hvad med branding-delen? Jeg tror, at der også vil være store muligheder for annoncering og brand-oplevelser – såsom Wendy’s i Fortnite. Lige så snart der er mange eyeballs i de her universer, er det en mulighed for at brande sig,” siger han.
Ifølge dentsu er det meget vigtigt virkelig at forstå de universer, virksomheder kommer til at brande sig i.
”Inden du tænker metavers, skal du tænke på hele din digitale tilstedeværelse. Vi har allerede set succesfulde samarbejder med spilvirksomheder og firmaer, hvor de binder den fysiske verden sammen med den digitale. Det giver dem en masse eksponering at købe reklameplads – men du får et endnu bedre kendskab, hvis du bliver en del af spillene på en måde, hvor du interagerer med forbrugerne,” siger Paw Bæk Hansen.