Årets bedste danske reklamefilm blev fredag aften den 30. oktober kåret ved The True Award 2026 på Langelinie Pavillonen i København.
Og aftenens store vinder blev filmen ’Emil’ fra Rådet for Sikker Trafik – skabt i samarbejde med produktionsselskabet NB Film og bureauet Bates VML.
Filmen, der i den lange version varer over halvandet minut, udspiller sig i en ambulance og handler om den lille dreng, Emil, der få øjeblikke forinden sammen med sin familie har været udsat for en trafikulykke.
I løbet af aftenen vandt filmen guld i kategorien ’Film under 60 sek., guld for bedste instruktør, Publikumsprisen – og den fineste af dem alle: Grand Prix.
I Grand Prix-motivationen hed det blandt andet:
”En film, der ophæver afstanden mellem skærm og publikum. En rå magtdemonstration i filmisk fortællekraft. Med kompromisløs instruktion og præcision i hver detalje trækker den os helt ind – og efterlader os skrøbelige og mærkbart forandrede.”
Masser af guld
I alt blev der på aftenen uddelt 35 priser, og til at uddele trofæerne og i det hele taget styre løjerne fra scenen som konferencier havde True Awards allieret sig med en erfaren herre: Journalist Anders Lund Madsen – der i øvrigt også havde tjansen i 2019.
Om The True Award
The True Award uddeles til året flotteste, mest iderige og gennemarbejde film i forskellige kategorier og til alle de mange fagligheder, der er hele grundlaget for den gode film – instruktion, foto, klip, lyddesign, VFX, production design, animation, casting og color grading
The True Award blev afholdt første gang i 2007 – året, hvor Dansk Reklamefilms prisuddeling ’Arnold’ måtte lukke
Producentforeningen og det daværende Dansk Annoncørforening var dengang enige om, at markedet ville mangle en prisuddeling specifikt til reklamefilm, så de to foreninger gik sammen, og The True Award blev født
Det er Producentforeningen, der står bag prisen.
Kilde: Trueaward.dk
Og han havde nok at se til med at kalde de mange vindere på scene – flere endda mere end en enkelt gang.
Ud over Grand Prix og Publikumspris-vinderen fra Rådet for Sikker Trafik, NB Film og Bates VML kunne også TV 2, TV 2 Creative og Klub Moderne hente to gange guld, ligesom Holy Ravioli, Gobsmack, Chemistry og Robert/Boisen + Like-minded kunne det samme, hvis vi regner håndværks-priserne med.
Ellers var der i løbet af aftenen også guld til Bacon, Bacon Lab, New Land, Isaac Productions, Danske Spil/Lotto, Nordic Knots, AIDS Fondet og C&P Imperial Records. Plus håndværks-guld til Thirsty, MD Film, Pong og Soundboks.
Sidst, men ikke mindst, var der hæder til den unge instruktør Laura Almstrup, der blev kåret som årets Rising Star.
Og hun er ikke uvant med priser.
Hun vandt i sommer to Gold Screen ved Young Director Awards for filmen ”Virgin Alpha”, skabt sammen med produktionsselskabet Slutet og produceret af Mette Jermiin.
The True Award har eksisteret siden 2007, og arrangeres af Producentforeningen.
Se Grand Prix-vinderen herunder – og se alle vinderne under filmen.
SE ÅRETS VINDERE HER
– for guld-, craft- og Rising Star-vindere bringer vi også juryens motivation
THE TRUE FILM UNDER 60 SEC.
GULD
Kør bil, når du kører bil – Emil
Produktionsselskab: NB Film
Annoncør: Rådet for Sikker Trafik
Bureau: Bates VML
Motivering: Nogle gange er det alt det en film vælger ikke at vise, der rammer hårdest. En dreng, en ambulancefører og en dialog, der føles ægte. Instruktionen er fremragende, og fravalgene giver plads til vores egen forestillingsevne.
SØLV
Knæk Cancer
Produktionsselskab: New Land
Annoncør: Kræftens Bekæmpelse
Bureau: TV 2 Creative
BRONZE
Få autentisk politik under valget
Produktionsselskab: Bacon
Annoncør: Politiken
Bureau: Gernerkofoed
THE TRUE FILM OVER 60 SEC.
GULD
Craftsmanship
Produktionsselskab: New Land
Annoncør: Nordic Knots
Bureau: –
Motivering: Med præcision og underspillet charme fortæller de små detaljer historien. Som fluen på væggen oplever vi hverdagen i et rytmisk og nærværende portræt. Filmsproget er elegant, og den abrupte struktur giver liv og umiddelbarhed.
SØLV
Bad Brothers
Produktionsselskab: Holy Ravioli
Annoncør: Canadian Mental Health Awareness Month
Bureau: Holy
BRONZE
Brilliant Failure
Produktionsselskab: Thirsty Film
Annoncør: IWC Schaffhausen
Bureau: Scholz & Friends
THE TRUE AUDIENCE AWARD – BY MEGAFON
Kør bil, når du kører bil – Emil
Produktionsselskab: NB Film
Annoncør: Rådet for Sikker Trafik
Bureau: Bates VML
Motivering: Prisen går til en film, hvor troværdigt skuespil og den enkle fortælling giver en klump i halsen. Et vigtigt budskab, der bliver siddende og får os til at tænke os om, næste gang vi sætter os bag rattet.
THE TRUE BRANDED CONTENT
GULD
Da heldet kom forbi Færøerne
Produktionsselskab: Gobsmack
Annoncør: Danske Spil Lotto
Bureau: Robert/Boisen + Like-minded
Motivering: Guldet går til en varm og menneskelig film, hvor brandet indgår lige så naturligt som landskabet og menneskerne. Den stille, dokumentariske fortælling viser, hvad heldet kan betyde, når det deles i et lille lokalsamfund.
SØLV
Ingen skal stå alene efter overgreb
Produktionsselskab: isaac production
Annoncør: AIDS Fondet
Bureau: –
BRONZE
The Real Housewives of Yda
Produktionsselskab: Bacon
Annoncør: Yda
Bureau: –
THE TRUE HUMOR IN FILM
GULD
Er du heller ikke ligeglad med kommunalvalget?
Produktionsselskab: Klub Moderne
Annoncør: TV 2
Bureau: TV 2 Creative
Motivering: Guldet går til en film, der gør kommunalpolitik både underholdende og vedkommende. Gennemført på alle planer, med sublimt spil og overraskende humor efterlades vi alt andet end ligeglade med grundnerven i nærdemokratiet.
SØLV
Få autentisk politik under valget
Produktionsselskab: Bacon
Annoncør: Politiken
Bureau: Gernerkofoed
BRONZE
Hjelm har alle dage været en god ide – 1676
Produktionsselskab: new-land
Annoncør: Rådet for Sikker Trafik
Bureau: &Co. / NoA
THE TRUE PASSION
GULD
Ingen skal stå alene efter overgreb
Produktionsselskab: isaac production
Annoncør: AIDS Fondet
Bureau: –
Motivering: Guldet går til en film, hvor en hverdagssituation får en snigende uro til at vokse frem. Med præcis timing og stærkt skuespil fastholder filmen sit greb og lader budskabet træde frem som en naturlig del af fortællingen.
SØLV
Bad Brothers
Produktionsselskab: Holy Ravioli
Annoncør: Canadian Mental Health Awareness Month
Bureau: Holy
BRONZE
Hedo Hydr8 – 45EN5ION
Produktionsselskab: Holy Ravioli
Annoncør: –
Bureau: Two Mothers
THE TRUE CAMPAIGN
GULD
Er du heller ikke ligeglad med kommunalvalget?
Produktionsselskab: Klub Moderne
Annoncør: TV 2
Bureau: TV 2 Creative
Motivering: Guldet går til en kampagne med så klar en idé og overraskende humor, at filmene får os til at se indad og engagere os i kommunalpolitik. Hver film udfolder idéen med sikkerhed og skarphed.
SØLV
Få autentisk politik under valget
Produktionsselskab: Bacon
Annoncør: Politiken
Bureau: Gernerkofoed
BRONZE
Tid til ny bolig?
Produktionsselskab: Klub Moderne
Annoncør: Nybolig
Bureau: Pong
THE TRUE DIRECTOR – BY UPRIGHT MUSIC
GULD
Kør bil, når du kører bil – Emil
Instruktør: Anders Walther
Produktionsselskab: NB Film
Annoncør: Rådet for Sikker Trafik
Bureau: Bates VML
Motivering: Guldet går til en film, der går lige i hjertet. Den er velskrevet og eksekveret til perfektion. Castet, der bærer filmen, leverer en sjældent overbevisende præstation. Instruktøren har truffet de helt rigtige valg – og ikke mindst fravalg. Det gør, at man som seer uundgåeligt engagerer sig dybt i den smerteligt relaterbare fortælling.
SØLV
Er du heller ikke ligeglad med kommunalvalget?
Instruktør: Peter Harton
Produktionsselskab: Klub Moderne
Annoncør: TV 2
Bureau: TV 2 Creative
BRONZE
Hjelm har alle dage været en god ide – 1676
Instruktør: Tore Frandsen
Produktionsselskab: new-land
Annoncør: Rådet for Sikker Trafik
Bureau: &Co. / NoA
THE TRUE PRODUCTION DESIGN
50 Years of Foresight
Production designer: Art Book Agency
Produktionsselskab: Holy Ravioli
Annoncør: DSV
Bureau: AKQA
Motivering: Prisen går til en film med et ambitiøst og helstøbt production design, der tager os på en overbevisende rejse gennem fem årtier. Et imponerende arbejde, hvor detaljegraden løfter fortællingen og gør filmens visuelle verden troværdig.
THE TRUE EDITOR – BY DIVO
Brilliant Failure
Klipper: Ogi Curcic
Produktionsselskab: Thirsty Film
Annoncør: IWC Schaffhausen
Bureau: Scholz & Friends
Motivering: Årets vinder samler en kompleks historie til et helstøbt værk. Klipningen bevæger sig ubesværet mellem det intense og det stille, mellem fart og følelse, uden at vi mister orienteringen. Elementerne spiller præcist sammen – like clockwork.
THE TRUE COLORIST
Get More With 0.0
Colorist: Sam Gilling
Produktionsselskab: Magna Studios
Annoncør: Beefeater Gin
Bureau: Lucky Generals
Motivering: Prisen går til en colorist, der tager afsæt i et genkendeligt udtryk og løfter det ind i sit eget legende univers. Med teknisk elegance og en lysende, præcis og udsøgt farvepalet bindes skiftende rum og miljøer sammen.
THE TRUE VISUAL FX – BY TIMELINE
The Perfect Storm
Visual FX: Mikael Balle & Chemistry
Produktionsselskab: MD Film
Annoncør: Harboe
Bureau: Pong
Motivering: Prisen går til et imponerende arbejde, hvor et malerisk og dramatisk univers møder et storslået filmsprog i en perfekt storm, der skaber en effektfuld kontrast til Harboes jordnære og familiære udtryk.
THE TRUE MUSIC VIDEO
GULD
José González – Losing Game (Sick)
Produktionsselskab: Bacon
Annoncør: C&P Imperial Recordings
Bureau: Bacon Lab
Motivering: Guldet går til et excentrisk udstyrsstykke med robotkarakterer, hvor akustisk musik spiller op mod det syntetiske billede. AI bruges præcis dér, hvor det giver mening, og fortællingen rummer en begavet kommentar til teknologien.
SØLV
Hedo Hydr8 – 45EN5ION
Produktionsselskab: Holy Ravioli
Annoncør: –
Bureau: Two Mothers
BRONZE
Kayak – Ind i solen
Produktionsselskab: Goodwill Film
Annoncør: NO3
Bureau: Goodwill Film
THE TRUE MUSIC COMPOSER
Winter Is Lonely
Komponister: Simon Littauer & Lasse Martinussen
Musiktitel: Winter Is Lonely
Produktionsselskab: Holy Ravioli
Annoncør: Soundboks
Bureau: Soundboks
Motivering: Prisen går til en komposition, der rammer filmens stemning med den helt rette grad af kitsch. Musikkens drive bærer filmen frem og løfter fortællingen, så musik og handling når deres klimaks i et smukt samspil.
THE TRUE SOUND DESIGNER
Leave Your Mark
Sound designer: Kevin Koch & Chemistry
Produktionsselskab: Revolver
Annoncør: Intact Insurance
Bureau: Cossette
Motivering: Prisen går til en sound designer, der former filmen gennem lyd. Fra det isnende møde mellem metal og is til store, abstrakte lydlandskaber føres vi ubesværet gennem filmens univers. Et musikalsk, smukt og særegent lydarbejde.
THE TRUE CASTING DIRECTOR
Chain Reaction
Caster: Ditte Kiel
Produktionsselskab: Gobsmack & Immigrant
Annoncør: YouSee
Bureau: Robert/Boisen & Like-minded
Motivering: Prisen går til en casting director, der har samlet troværdige medvirkende med karakterfulde ansigter. De kan ikke bare spille – de overrasker også med dans og deres helt egne seværdige moves.
THE TRUE DOP – BY ONLY RENTAL
Hotel Superstar
Fotograf: João de Botelho
Produktionsselskab: Division
Annoncør: Adidas
Bureau: Johannes Leonardo
Motivering: Prisen går til en fotograf, der imponerer med visuel fortælleglæde. En overlegen leg med formater og teknikker skaber et rytmisk, malerisk udtryk i konstant bevægelse. Trods det overvældende cast får billederne lov at tale for sig selv.
THE TRUE RISING STAR
Instruktør Laura Almstrup
Motivering: Prisen går til en instruktør, der på kort tid har udviklet en tydelig og original stemme. En instruktør med et skarpt blik for karakterer, stemninger og de detaljer, der får et univers til at føles levende.
THE TRUE GRAND PRIX
Kør bil, når du kører bil – Emil
Produktionsselskab: NB Film
Annoncør: Rådet for Sikker Trafik
Bureau: Bates VML
Motivering: Prisen går til en film, der ophæver afstanden mellem skærm og publikum. En rå magtdemonstration i filmisk fortællekraft. Med kompromisløs instruktion og præcision i hver detalje trækker den os helt ind – og efterlader os skrøbelige og mærkbart forandrede.