Her er de dygtigste topdirektører på LinkedIn

Jens Bjørn Andersen, CEO i DSV, er den dygtigste top-CEO på LinkedIn i Danmark.

Sådan lyder det i en ny analyse fra kommunikationsbureauet Primetime. Bureauet har analyseret alle LinkedIn-opslag de sidste seks måneder fra de 24 CEO’s hos landets 24 største virksomheder.

Og her kommer Jens Bjørn Andersen ud som chefen, der i største grad engagerer sine godt 20.000 følgere.

”Jens Bjørn Andersen er den CEO med over 10.000 følgere, der er bedst til at engagere sin følgerskare igennem likes, delinger og kommentarer. Foruden de hårde parametre, har vi analyseret alt hans indhold i en periode på seks måneder. Jens Bjørn Andersen er dygtig til at kommunikere på LinkedIn, og han har høj kvalitet i det indhold, som han publicerer,” siger Jakob Høegh, der er Head of Digital, Content & Activation hos Primetime. 

”Han formår grundlæggende at bruge mediet godt og bringe sin egen person i spil, når han engagerer sine følgere. Han er on brand i forhold til virksomheden og dens kommercielle budskaber,” siger Jakob Høegh.

Eksempelvis peger Jakob Høegh på et jubilæumsopslag for DSV som særligt vellykket fra Jens Bjørn Andersen. Her er der brugt et gammelt billede af CEO’en, som giver et ellers meget corporate budskab et menneskeligt touch.

”Det er et ældre billede af ham ved en gammel windows-computer, hvor han også formår at tale om både lederskab og virksomheden på samme tid. Han bruger nogle gode fortælletekniske virkemidler. Han er god til at forstå, at succesfuld kommunikation er mennesker, der taler til andre mennesker. Det stoler vi mere på,” siger Jakob Høegh.

Udover Jens Bjørn Andersen fremhæver analysen også Carsten Egeriis, CEO i Danske Bank, og Henrik Andersen, CEO i Vestas, som henholdsvis nummer to og tre blandt CEO’s.

Hele top syv ser således ud:

1 Jens Bjørn Andersen, DSV

2 Carsten Egeriis, Danske Bank

3 Henrik Andersen, Vestas

4 Lars Fruergaard Jørgensen, Novo Nordisk

5 Jacob Aarups-Andersen, ISS

6 Mads Nipper, Ørsted

7 André Rogaczewski, Netcompany

Fælles for de syv er, at de har over 10.000 følgere og er blandt de mest aktive CEO’s fra top 25-virksomhederne. Derudover er der også en gruppe CEO’s, som enten er mindre aktive eller har under 10.000 følgere.

Og så er der en gruppe CEO’s, der har postet lidt over eller under en håndfuld gange det seneste år og ikke er særligt aktive, viser analysen.

”Vi kan i analysen se, at der er nogen, der virkelig er på. De poster godt en gang om ugen. Det er en god, fast frekevens. Og så har vi en stor midtergruppe, der poster ca. hver 14 dag. Og så er der nogen, der stort set ikke poster,” siger Ida Kirsten Jacobsen, der er Lead Insight Adviser hos Primetime og står bag talknuseriet i analysen.

Størstedelen af CEO’erne er aktive – hvorfor er de det?

”Der er et øget krav fra og interesse i befolkningen for, at virksomheder tager et ansvar. Vi ved, at mennesker i større grad lytter til andre mennesker end brands. Så de bliver et ansigt på brandet. Når CEO’en træder op på den digitale ølkasse, så får vedkommende en stærk platform. Og du kan på LinkedIn nå en snæver målgruppe, som ellers kan være svær at nå,” siger Jakob Høegh fra Primetime og tilføjer:

”CEO’en bliver sit eget brand ved at være aktive på LinkedIn. Og de når interessenter, som ellers kan være sværere at få fat i.”

Det er jo store virksomheder, der omsætter for milliarder. Giver det overhovedet noget, at chefen bruger sin tid på LinkedIn?

”Det vil jeg helt klart mene. Kommunikation handler om legitimitet. Om hvordan din virksomhed bliver opfattet. Og der er alle platforme, som CEO’en kan bruge, et vigtigt redskab i den kommunikative værktøjskasse. Og så kan det bare noget andet end virksomhedens egen profil eller pressemeddelelser,” siger Jakob Høegh.

Analysen udpeger samtidig også tre typer CEO’s på LinkedIn.

Der er firmasoldaten, som går meget tæt på virksomhedens budskaber i sin kommunikation – det er desuden den mest benyttede rolle på LinkedIn blandt topcheferne, viser analysen.

Så er der aktivisten, der ofte kommunikerer et større vi og har et bredt samfundsfokus i sin kommunikation. Og til sidst har Primetime defineret ”Mennesket bag skjorten”, der i stor grad inddrager sig selv og personlige fortællinger i sin kommunikation.

”Firmasoldaten er en LinkedIn-classic. Du er firmaets ansigt udadtil, og alting handler i din kommunikation om ”os” og vi”,” siger Ida Kirsten Jakobsen fra Primetime.

”Aktivisten er en mere ”moderne” leder, og det er en rolle, CEO’en forventes at indtage endnu mere fremadrettet. Her taler man ofte om et større vi i Danmark eller i verden. Du er på en større mission, der handler om purpose og vision, og du kommunikerer mere end bundlinjer og årsrapporter,” siger han og uddyber om den sidste kategori:

”Og så er der mennesket bag skjorten, som også er et mere moderne ben. Vi forventer mere og mere at se den personlige historie, og at ledere blotter sig for at komme igennem og blive hørt. Der er en tendens til, at du i større grad både er direktør og menneske,” siger hun.

Samtidig understreger Primetime, at det også er tre typer LinkedIn-chefer, som CEO’erne løbende skifter imellem.

”Det er ikke sådan, at du altid kun er firmasoldat. Det er nogle roller, som de forskellige chefer går ind i og ud af og bruger løbende på forskellige måder,” siger Ida Kirsten Jakobsen.

Jakob Høegh mener, at der også stadig er land at vinde for mange topchefer ved at blive bedre til at bruge LinkedIn.

”Det er ikke sådan, at LinkedIn svømmer over med opslag fra top-CEO’er. Dem, der ligger i toppen, har postet godt 30 gange på seks måneder, og mange poster næsten ikke. Så der er masser af potentiale,” siger han. 

Og der er masser af inspiration at finde hos de bedste som blandt andre Jens Bjørn Andersen, siger han.

”Det virker allerbedst, hvis man som ved Jens Bjørn Andersen kan mærke CEO’en bag virksomheden. Hvis du formår at komme udover rampen ved at bringe dig selv i spil, selvom det er virksomhedens egne budskaber, du taler om,” siger Jakob Høegh og tilføjer:

”Og så er det vigtigt, at du digitalt også er den, som du er i det analoge liv. Du skal ikke være noget, du ikke er i virkeligheden.”

Du kan se analysen her.