Coca-Cola. Danske Bank. FedEx. Google. Lego. Mærsk. Starbucks.
Antallet af store danske eller globale brands, der gerne vil sættes i forbindelse med Copenhagen Pride er lang. Så lang, at Copenhagen Pride hvert år takker nej til flere virksomheder, der ellers gerne vil sponsorere begivenheden.
”Det gør vi, når en virksomhed ikke er et godt match. Det sker ofte ved, at vi har et møde med dem, hvor de også bliver klar over, at de ikke er klar til at være sponsor for priden. Vi har en forventning om, at de arbejder med diversitet hver eneste dag. Og der er virksomheder, som må erkende, at de ikke er langt nok med det,” siger Thomas K. Rasmussen, der er ansvarlig for markedsføring og sponsorater ved Copenhagen Pride.
”Vi skal også balancere det, for Copenhagen Pride skal ikke være en virksomhedsevent. Vi kunne godt få flere sponsorer,” siger han.
I år har Copenhagen Pride, der begynder i dag den 12. august som en del af World Pride og Euro Games, har cirka 50 officielle partnere og sponsorer, vurderer Thomas K. Rasmussen.
I alt henter Copenhagen Pride mellem to og tre millioner kroner på sponsorater og partnerskaber i et almindeligt år. I år er beløbet mere end fordoblet, fordi interessen er større på grund af World Pride, siger Thomas K. Rasmussen.
”Vi oplever stor interesse fra virksomheder, der gerne vil være med. Og fordi, vi i år er en del af World Pride, er der også større interesse fra internationale sponsorer. Du risikerer i dag ikke at miste kunder ved at støtte op om priden. Men det gjorde du engang,” siger han.
Virksomheder kunne ikke se værdien i priden
Sponsorsituationen i dag står i massiv kontrast til første gang Copenhagen Pride blev afholdt i 1996. Her var der kun én sponsor – Tuborg – som hovedsageligt sagde ja, fordi de kunne tjene penge på ølsalget til begivenheden.
Michael Nord var dengang talsperson for Copenhagen Pride. Og han oplevede, at der simpelthen ikke var nogen tiltrækning i det for potentielle sponsorer, har han sagt til Information.
”De kunne ikke se markedsværdien,” siger han – og den økonomiske situation var så dårlig, at den første pride havde et underskud på en million kroner.
Det billede genkender Thomas K. Rasmussen.
”Når man ser tilbage på Copenhagen Pride, lød overskriften på Ekstra Bladet eksempelvis, at det var en ”bøsseparade”. I dag er priden en folkefest for alle i København, der fejrer kærligheden – uanset hvem du elsker. Det er blevet en mangfoldighedsfest, og derfor er den også blevet mere mainstream,” siger Thomas K. Rasmussen.
”I 1996 var man glade, hvis bare én virksomhed turde hejse regnbueflaget – fordi man vidste, det kunne koste noget og var kontroversielt.”
Kan blive beskyldt for at pynte sig med lånte fjer
Grundlæggende mener Thomas K. Rasmussen, at den større interesse for priden kan forklares med en massiv udvikling i samfundet i forhold til køn, seksualitet og mangfoldighed.
”Virksomheder har i dag forstået, at de skal have fokus på diversitet på arbejdspladserne. De har fulgt med samfundets udvikling,” siger han.
Men netop derfor kan det nogle stadig gange som virksomhed være farligt at markedsføre sig i forbindelse med priden – men af helt andre årsager end i 1996, siger Thomas K. Rasmussen.
”Når man hejser regnbueflaget i dag, bliver der i stedet for stillet spørgsmål til, om man rainbowwasher. Altså om man bare udnytter priden til at skabe god markedsføring, eller om man rent faktisk også bidrager til og står på mål for de forandringer, der bør lægge bag sådan et budskab,” siger han.
Og netop det skal virksomheder være meget skarpe på, vurderer han. For de risikerer skarp kritik, hvis de vil pynte dig med lånte fjer i forbindelse med pride, vurderer han.
”Det kan backfire, hvis man slår sig op på diversitet, men ikke har noget at have det i. Det tror jeg heldigvis, at mange virksomheder er bevidste om i dag,” siger Thomas K. Rasmussen.
Hvad skal virksomheder konkret gøre for ikke at blive beskyldt for rainbowwashing?
”Først og fremmest skal de tænke inklusion og diversitet 365 dage om året. Det kan komme til udtryk i alt fra barselsordninger, politiker, personalehåndbøger og ansættelser – og at LGBT+-personer får en stemme internt i virksomhederne,” siger han.
Ramt af ubegrundet kritik
Selvom flere virksomheder gør det rigtige i forhold til inklusion ifølge Thomas K. Ramsussen, risikerer de dog også at få uberettiget kritik.
”Vores sponsorer møder nogle gange ret hård kritik ubegrundet, fordi folk ikke har spurgt dem, hvordan de arbejder med diversitet. Folk antager bare, at der er tale om rainbowwashing,” siger han.
”Kunderne har klare forventninger til virksomhederne om, at de fortæller, hvad de gør for at skabe en positiv forandring. De kan ikke bare hoppe med på et figenblad. De skal også gøre noget. Og det oplever jeg, at virksomhederne også virkelig gerne vil.”
Er det vigtigt, at virksomhederne så rent faktisk også husker at formidle de ting, de gør, når de vil lave markedsføring i forbindelse med Copenhagen Pride?
”Ja, det er det. Når de sætter regnbuen på deres logo, kunne de også linke til en side om, hvad de gør for inklusion og diversitet. Mange er gode til det, og det er en rigtig god idé at fortælle om det.”
Der er også nogle, der måske vil mene, at priden faktisk i dag er et ”virksomhedsevent”, som du siger, I ikke vil være. Hvad siger du til det?
”Vi har en del aktivister i queermiljøet i København, der mener, vi slet ikke burde tage imod virksomhedsstøtte. De laver deres egen Nørrebro Pride, der ikke er sponsoret af nogen. Jeg er fuld af kærlighed over for dem. Jeg mener, der bør være plads til begge dele,” siger Thomas K. Rasmussen.
”Vi er som begivenhed ikke EM eller VM i fodbold. Vi er ikke en kommerciel organisation, men vi anerkender, at hvis vi skal holde et helt gratis event, der er så stort, så kræver det sponsorer og partnere. Jeg synes, vi har ramt en meget god balance,” siger han.
