Influencer-formand: Flere regler for influenter er dårlig idé

“Man løser ikke dette problem med endnu mere lovgivning, som måske kommer fra nogle politikere, der slet ikke har indsigt i branchen og de problemer, der er.”

Sådan lyder det fra Lisbeth Kiel, der er formand for Influenter og Bloggere under Dansk Journalistforbund, om sidste uges forslag fra regeringen om strammere regler for influenter. Hun mener ikke, det “vil gøre den store forskel”, fordi der allerede er rigeligt med eksisterende love i Danmark, der også gælder influenter. Forslaget var en del af regeringens medieudspil.

”Alle influenter lægger jo navn til de ting, som de producerer. Så hvis man som influent går ud og skriver eller siger noget forkert om en person, som kan skade vedkommende, så har personen jo altid mulighed for at gå retsligt efter den pågældende influent,” siger Lisbeth Kiel.

Siden det ’at være influent’ blev en ting, har der været en række sager, hvor nogle af professionens udøvere har trådt ved siden af og fået dårlig medieomtale.

Den seneste store influentsag i medierne var en nabokonflikt, der eskalerede mellem influent Louise Madsen og forfatteren Steffen Hou i januar måned. Her følte den populære influencer sig, ifølge Ekstra Bladet, chikaneret af hendes ovenbo, hvilket hun løbende omtalte på sine sociale medier.

Det resulterede i, at Steffen Hou blev udsat for chikane og trusler af Louise Madsens følgere. Stefen Hou mente, at den 19-årige influencer havde hængt ham uretmæssigt ud, og at det kunne skade hans karriere. Han gik derfor til medierne med sin magtesløshed og frustration over situationen.

Lisbeth Kiel, der er jurist, kan ikke forstå, hvorfor Steffen Hou ikke lænede sig op ad gældende dansk lovgivning og i stedet anklagede influenceren for injurier.

”Det har han jo al mulighed for at gøre. Han ved jo præcis hvilken person, der står bag udtalelserne, og hvis han mener, at det er faktuelt forkert, det hun (Louise Madsen, red) har sagt, og det er injurierende i forhold til ham, så kan han jo sagtens anlægge sag an mod hende.”

Sagen endte med, at Louise Madsen undskyldte sin opførsel, og hendes bureau erkendte, at de ikke havde rådgivet hende godt nok i situationen. Som resultat af konflikten mistede influenceren ifølge Ekstra Bladet også sponsorer.

Da medieudspillet blev offentliggjort torsdag i sidste uge, roste Stefen Hou ifølge Journalisten det for at være et skridt i den rigtige retning. Knap så begejstret er dog Lisbeth Kiel, der synes, udspillet fra regeringen fremstår noget symbolsk.

”Det virker, som om regeringen bare sætter et flueben i feltet ‘nu kan vi sige, at vi har gjort noget´, og så må vi se, hvad der sker. Det er et meget ukonkret udspil.”

Udover at hun finder udspillet ukonkret, har Lisbeth Kiel svært ved at forestille sig, hvordan man i praksis vil lægge et redaktøransvar og dermed medieansvarsloven og de presseetiske regler ned på en influent.

Og en af de store udfordringer for potentiel lovgivning på influencerområdet er, hvornår en lovgivning skal træde i kraft, mener Lisbeth Kiel.

”For hvornår er man influent, og hvornår er man ikke influent? Er det kun, når der er kommercielle interesser i spil? Eller er det, når man har over 10.000 følgere?” spørger hun.

I stedet for en decideret lovgivning på området mener Lisbeth Kiel, at man skal vedtage et sæt etiske retningslinjer, der kan fungere som en rettesnor for influenter og bloggere. De skal dog understøttes af en instans, der kan straffe bloggere og influenter, der ikke lever op til dem, pointerer hun.

Influent og medejer af influentbureauet WeAreCube, Rasmus Kolbe, er begejstret over regeringens udspil, som han kalder ”en fremragende idé.”

Ligesom Lisbeth Kiel sætter han dog spørgsmålstegn ved den reelle effekt. Hans anke er, at meget af det indhold, danskerne forbruger, kommer fra udlandet og derfor slet ikke behøver indordne sig dansk lovgivning.

Samtidig advarer han imod, at ny lovgivning på området kun udformes af embedsmænd og politikere.

”Det duer bare ikke,” siger Rasmus Kolbe og henviser til, at han tydeligt kan mærke, at reglerne for f.eks. reklamemarkering er lavet af mennesker, der ikke arbejder med medier til daglig. Det scenarie må ikke gentage sig med en ny influentlov, mener han.

”Det er sindssygt vigtigt, at man laver et udvalg med mennesker, der repræsenterer branchen.”

I Dansk Journalistforbund har man i flere år samarbejdet med influenter, agenter samt bureau- og branchefolk om at udforme en række etiske retningslinjer for bloggere og influenter.

Den ramme findes i dag i en indledende version, som man blandt andet er i dialog med kulturministeriet omkring, fortæller Lisbeth Kiel, der selv er en del af initiativet.

Hun håber, at disse retningslinjer kan danne basis for en gældende standard, så branchen kan løfte sig selv i form af selvregulering fremfor mere lovgivning.

”De professionelle bureauer godkender jo ikke alt det indhold, som influenterne løbende udkommer med udover kampagnerne. Derfor skal der være et sæt etiske retningslinjer, der er overskuelige og kan fungere som tjekliste for bloggere og influencere, inden de poster,” siger Lisbeth Kiel.

Et etisk regelsæt som dette, pointerer hun, skabte store forandringer i modebranchen, da denne i starten af 2010’erne oplevede udfordringer i forhold til arbejdsforhold og modellers vægt.  

”Dengang blev der blev talt meget om, at der skulle være lovgivning på området. Men så fik man i stedet udarbejdet et etisk charter for branchen, som alle bakkede op om og forpligtede sig til at overholde,” siger Lisbeth Kiel og tilføjer:

”Det betød, at folk ikke længere arbejdede gratis, og hvis modeller var for tynde, så blev der taget fat i deres bureau. Det gik fra at være det vilde vesten til meget mere ordentlige forhold.”

Fremgangmåden der virkede for modebranchen, mener Lisbeth Kiel også ville kunne fungere for influencerbranchen.

“Vores forhåbning er, at etiske retningslinjer vil blive bakket op af mediebureauer og af alle dem, der sidder på annoncekronerne. At de forpligter sig til kun at arbejde med de influenter, der er etisk forsvarlige. Og du vil jo ikke kunne fungere som influent, hvis ikke du kan tjene penge på det. Så det vil jo være en form for branchemæssig selvjustits.”

Men hvorfor er etiske retningslinjer i dine øjne at foretrække fremfor mere lovgivning på området?

”Fordi de kommer fra branchen selv. Vi har bedre indsigt i, hvilke ting på området, det kan være svært at navigere i. Og når det er formuleret som etiske retningslinjer og ikke ved lov, så er det lettere at bruge som en tjekliste i stedet for at være komplicerede lovregler.”

Selvom hun ikke tror, mere lovgivning er den bedste vej at gå, synes hun heller ikke, det vil være en fiasko, hvis det vedtages.

”I så fald vil jeg virkelig bare håbe, at loven bliver udarbejdet i tæt samarbejde med branchen. Lovgivningen skal skabes med forståelse for de udfordringer, der er. Og så skal den være mulig at leve op til, så den kan fungere i praksis,” siger Lisbeth Kiel.