Kampagnen Kemiflaget, der bruger badeflag til at gøre kemisk forurening i havet synlig, er blevet hædret med to Red Dot-priser til årets Red Dot Award: Brands & Communication Design, der løb af stabelen i Konzerthaus Berlin fredag aften.
Projektet som Accenture Song har lavet for miljøorganisationen Rent Hav modtog en Best of the Best i kategorien Spatial Communication og en Red Dot i Advertising, oplyser bureauet i en pressemeddelelse.
I Red Dot-juryens begrundelse fremhæves det, at Kemiflaget har bragt alvorlige danske miljødata frem i offentligheden og igangsat politisk debat.
“For Rent Hav handler Kemiflaget om at gøre noget, der er svært at se, umuligt at ignorere,” siger Heine Birk Hansen, der er kampagneansvarlig og bestyrelsesmedlem i Rent Hav, i en meddelelse om priserne.