En ny anti-spionage kampagne fra efterretningstjenesten PET har modtaget kritik fra 182 forskere og studerende tilknyttet Niels Bohr Institutet. De kalder en af kampagnens plakater for “eksplicit racistisk”.

Kampagnens formål har været at informere om, at det danske forskningsmiljø er udsat for en spiontrussel. Og gøre det med et glimt i øjet. Men forskerne og de studerende har ikke kunnet se glimtet i den ene plakat, der hænger ved Niels Bohr Institutet.

Her står: “Du står af ved Niels Bohr Institutet. Men havner dit arbejde i Teheran?” på en outdoor-reklame og skal gøre opmærksom på, at Iran ifølge PET kan finde på at spionere i det danske forskningsmiljø. I et indlæg på Ingeniøren underskrevet af de 182 beskriver de plakaten som bekymrende og kalder det rystende, hvis deres iranske kolleger skulle føle sig mistænkeliggjort.

“Jeg er ked af, hvis nogen opfatter dele af kampagnen som racistisk. Det har selvfølgelig ikke været meningen. Omvendt er der en række alvorlige sager og et reelt trusselsbillede, der peger på nogle konkrete lande. Det bliver man nødt til at acceptere,” skriver Thomas Nørgaard, der er kreativ bag kampagnen, i en mail til Markedsføring.

Var opmærksom på ikke at mistænkeliggøre

Thomas Nørgaard skriver videre, at han sammen med PET tidligt i processen diskuterede frygten for mistænkeliggørelse.

“Derfor har vi også været opmærksomme på, at det ikke skal omhandle individer eller nationaliteter. Men om efterretningstjenester og totalitære styrer, som beviseligt ønsker at få fingre i forskningen og bruge den på uhensigtsmæssige måder,” skriver han.

Thomas Nørgaard understreger samtidig, at den omtalte plakat kun er et af mange budskaber, og store dele af kampagnen er mere et skulderklap til forskerne. 

“Det er jo, fordi de er så dygtige, at nogen gider at stjæle deres arbejde.”

Sådan ser en anden af kampagnens plakater ud. Foto: PR

To andre budskaber fra kampagnen lyder blandt andet: “Udenlandske efterretningstjenester er enige: Dansk forskning er i verdensklasse” og “Undgå at blive årets medarbejder i den russiske efterretningstjeneste”.

Kampagnen er udviklet i samarbejde med universiteterne, og den kører på busreklamer og outdoor i universiteternes nærområder og på deres intranet.

Vendte den med forskere

Thomas Nørgaard fortæller, at han og PET fra starten valgte at angribe kampagnen fra en humoristisk vinkel, fordi det var vejen til at skabe den nødvendige opmærksomhed og debat.

“Det er et alvorligt emne, og spionagetruslen er reel. Men havde man løftet pegefingre eller grebet det mere informativt an, var kampagnen og det vigtige budskab blevet overset,” skriver han og tilføjer:

“Vi valgte derfor et humoristisk greb for at få forskerne til at stoppe op og måske få et smil på læben – og derfra tage budskabet med videre og snakke med kollegerne om det. Vi vendte også vinklen og overskrifterne med en række forskere, inden vi gik i luften. Og de bekræftede vores tilgang.”

For ham har det været interessant at samarbejde med en anderledes kunde, som alle kender, men ingen ved, hvad laver.

“Og så er emnet jo superrelevant for hele Danmark. Derfor synes jeg, det er positivt, at PET laver en kampagne som denne, og at emnet får opmærksomhed,” skriver Thomas Nørgaard.

Selvom målet var at skabe debat, så skulle det hellere være om emnet fri forskning kontra sikkerhed, udtaler Thomas Nørgaard, og hvordan sikkerheden styrkes, uden den frie forskning svækkes.

“For meget forskning har potentiale til at gøre både godt og skidt. Og er det naivt at fastholde princippet om, at al forskning skal være tilgængeligt for alle, når der beviseligt er kræfter, der har en destruktiv agenda? Det, synes jeg, er mere interessant at snakke om,” skriver Thomas Nørgaard.