Hello Monday/Dept, Shape, Marketsquare, Kubbco, Limbo og Granyon henter alle metal hjem fra dette års udgave af Lovie Awards, der hylder de bedste digitale arbejder i Europa.

De fleste priser løber Hello Monday/Dept med fire guld, tre sølv og to bronze – hvortil kommer otte People’s Lovie Awards for cases for henholdsvis danske B&O, strategispillet Star Atlas og American Society of Deaf Children.

Lige efter følger Shape med, igen i år, seks priser: To sølv, en bronze og tre People’s Lovies for cases for OK, Ally og Solar Mobile.

Limbo vinder guld for sin egen hjemmeside, Granyon tager guld for “Harness the power of the past” for SEARCH, Kubbco viner bronze og en People’s Lovie for “Diabetes Besties” for Novo Nordisk, og Marketsquare vinder bronze for den tidligere massivt prisbelønnede digitale rekrutteringskampagne ’Mockupsquare’.

Danske Fritz Hansen vinder i øvrigt også både en guld og en People’s Lovie.

Hello Monday-ejer igen ”Agency of the Year”

Det er Dept, Hello Mondays moderselskab, der står bag Fritz Hansen-arbejdet, og det hollandsk-baserede digitale bureau kan glæde sig over at være kåret som awardshowets ”Agency of the Year” for tredje år i træk.

Bureauet vandt i år 65 priser: 12 guld, 13 sølv, 10 bronze og 30 People’s Lovie Awards.

Lovie Awards er ’lillesøster’ til den amerikanske Webby-award og hædrer kreative arbejder i otte hovedkategorier og et hav af forskellige underkategorier.

Begge priser præsenteres af The International Academy of Digital Arts and Sciences (IADAS).

En organisation, der blev grundlagt i 1998 i New York for at anerkende og styrke excellence on the Internet across emerging technologies, som det hedder i formålsbeskrivelsen.

Vi har listet de danske Lovie-vindere for 2023, vi har kunnet finde, herunder. 

Søgefunktionen på sitet er dog desværre lidt vanskelig at arbejde med, så har vi overset nogen, så skriv til sit@markedsforing.dk, så opdaterer vi listen.

Se de danske vindere her

Bang & Olufsen: “See yourself in sound”
Hello Monday/Dept
1 x guld, 2 x sølv, 2 x bronze, 4 x People’s Lovie

Star Atlas: “Experience a virtual gaming metaverse”
Hello Monday/Dept
2 x guld, 2 x People’s Lovie

Give a Hand: “Using tech for good”
Hello Monday/Dept
1 x guld, 1 x sølv, 2 x People’s Lovie

Fritz Hansen: “Curated content that connects inspiration and information”
Dept
1 x guld, 1 x People’s Lovie

Ally /Aller Media: ”Skaber en Større Fortælling”
Shape
1 x sølv, 1 x People’s Lovie

OK: ”Bilejerens Digitale Cockpit” 
Shape
1 x sølv, 1 x People’s Lovie

Solar Mobile: ”Nem Bestilling på Farten”
Shape
1 x bronze, 1 x People’s Lovie

Novo Nordisk “Diabetes Besties” 
Kubbco
1 x guld, 1 x People’s Lovie

Search: “Harness the power of the past”
Granyon
1 x guld

Limbo Website
Limbo
1 x guld

Marketsquare “Mockupsquare”
Marketsquare
1 x bronze