Teater Bremen i København lagde torsdag aften den 2. november location til The True Award 2023 og dermed kåringen af Danmarks bedste reklamefilm.

Forinden havde juryen barberet året indsendelser ned til 118 nominerede, og torsdag aften fandt 31 priser – herunder Publikumsprisen – deres modtagere.

Publikumsprisen gik i år til filmen ”Fuld på cykel”, skabt for Rådet for Sikker Trafik af det kreative bureau Pong og produktionsselskabet Fern.

Dermed var det andet år i træk, at Pong og Rådet for Sikker Trafik løb med publikumsprisen, der i år i denne sammenhæng hedder ‘the TRUE audience award – by MEGAFON’. 

Sidste år gik prisen til filmen ”Jesper” fra Rådet for Sikker Trafik med Jesper ”Løvens Hule” Buch i hovedrollen – skabt af Pong og Honeytrap Film.

Dobbelt-guld til Robert/Boisen

Der blev ikke uddelt Grand Prix ved dette års awardshow, men der var alligevel flere film, der skilte sig ud.

Filmen ’FOMO Forever’ for Kræftens Bekæmpelse og TrygFonden, skabt af Robert/Boisen & Like-minded, Gobsmack og New Land tog som eneste vinder på aftenen guld i to kategorier: Film over 60 sekunder og Humor.

Guld var der også til følgende film:

– ’Demokrati er ikke en selvfølge’ fra TV 2 Creative og New Land for TV 2

– ’Da heldet kom forbi’ for Lotto fra Robert/Boisen & Like-minded, Gobsmack og Drive Studios

– ’A Twisted Game’ for Merge Mansion fra Bacon, Martin Werner og Reaktor

– ’Dansk Idyl’ for Andel fra Robert/Boisen & Like-minded, Gobsmack og New Land

– ’Heart of Vengeance’ for Farveblind fra Jens Formann Film og Hobby Creative Group Copenhagen. 

Filmen ’Iran-e Man’ for Pairi Daeza vandt tre priser:

Bronze i Branded Content og to håndværkspriser i henholdsvis DOP (fotograf Joáo de Botelho) og Editor (klipper Adam Nielsen).

De vandt flest priser

Blandt produktionsselskaberne tog Bacon top-podiet med i alt ni priser – 11, hvis man regner Bacon X med. Lige efter kommer New Land med otte priser, Gobsmack med fem – og & Co Productions, Hobby Creative Group Copenhagen og Drive Studios med hver to.

På bureausiden vandt TV 2 Creative seks priser, efterfulgt af Robert/Boisen & Like-minded med fem, heraf de fire af guld, &Co. med tre og Pong og Jens Formann Film med hver to. 

TV 2 blev mest vindende annoncør med seks priser, Pairi Daeza fik tre, mens Rådet for Sikker Trafik, Lotto, Merge Mansion og Kræftens Bekæmpelse & TrygFonden hver fik to.

The True Award blev afholdt første gang i 2007 – året, hvor Dansk Reklamefilms prisuddeling Arnold måtte lukke.

Producentforeningen og det daværende Dansk Annoncørforening var dengang enige om, at markedet nu ville mangle en prisuddeling specifikt til reklamefilm.

De to foreninger gik sammen om projektet, og The True Award blev født.

Det er 15. gang prisen uddeles, og det er Producentforeningen, der i dag står bag The True Award.

Se vinderne her – inkl. jurymotivationer for kategori- eller guldvindere

THE TRUE PRODUCTION DESIGN 

Vinder: A twisted game
Production/set designer: Simone Grau Roney
Produktionsselskab: Bacon 
Annoncør: Merge Mansion
Bureau: Reaktor 

Juryens motivation  

Prisen går til et værk, hvis æstetiske udtryk og scenografiske håndværk befinder sig på et niveau langt ud over det sædvanlige. Den enorme skala, billeddybden, de fængende designelementer og velvalgte rekvisitter, det tydelige farvevalg, og ikke mindst de fantastiske locations holder os motiveret og fanget fra start til slut, når denne knivskarpt leverede Horror-Crime-Noir-Americana pastiche ruller over skærmen. 

THE TRUE SOUND DESIGNER 

Vinder: Heart of Vengeance
Sound designer: Chemistry Sound og Kevin Koch
Produktionsselskab: Hobby Creative Group Copenhagen
Annoncør: Farveblind
Bureau: Jens Formann Film 

Juryens motivation

I denne unikke blanding af lyde, smelter musik og lyddesign sammen på en sømløs måde. Lydene bidrager med en stærk energi, der strømmer gennem hele filmen og hjælper med at bygge den bro, der forbinder musik, lyd, historie og visuelle elementer til en sammenhængende helhed. Det endelige resultat gør det klart, at personen bag lyddesignet ikke kun har mestret håndværkets tekniske aspekter, men også den kreativitet, der gør noget unikt. 

THE TRUE COLOR GRADING  

Vinder: The 911 Dakar
Color grading: Mikael Balle
Produktionsselskab: Hochkant Film
Annoncør: Porsche
Bureau: Grabarz & Partner 

Juryens motivation 

Prisen går til en color grading, der i sandhed indfanger energien, farten og varmen, der definerer Dakar løbet. Med et look og en farvepalette, der ubesværet gør det følelsesmæssigt nærværende for seeren at race gennem ørkenen, kan vi simpelthen mærke adrenalinen, sandet i luften og sveden i nakken. Med meget få elementer på spil, er nuancerne, der er opnået i color gradingen, intet mindre end bemærkelsesværdige.  

THE TRUE MUSIC VIDEO 

Guld: Heart of Vengeance 

Produktionsselskab: Hobby Creative Group Copenhagen 

Annoncør: Farveblind 

Bureau: Jens Formann Film 

Juryens motivation

Guldet går til en musikvideo, der leverer en dybt involverende og visuel intens oplevelse. Ambitionsniveauet er helt i top, og den dramatiske tilgang er det perfekte sidestykke til den tunge, elektroniske musik. Gennem stærk storytelling og stor kompromisløshed, tages seeren på en dragende og uhyggelig rejse. Det er en gennemført, overbevisende og vellykket produktion, hvor det er skruet op for alle knapper. 

Sølv: A Crab & A Pipe
Produktionsselskab: Bacon
Annoncør: Röyksopp
Bureau: Röyksopp 

THE TRUE VISUAL FX – BY TIMELINE 

Vinder: Wait’ll you see this
VFX/CGI artist: BaconX
Produktionsselskab: Biscuit Filmworks
Annoncør: Snapchat
Bureau: Snap Inc.  

Juryens motivation

Prisen går til et værk, som blander virkelighed med det uvirkelige på en helt magisk måde. Hele visual FX delen understøtter storytellingen på en sublim måde, og som løfter helheden i filmen. Håndværket har et aftryk, som både er sjovt og utrolig veludført. Med dette værk kan man mærke, at alle bag projektet har været dybt integreret i visual FX delen, og det er den slags samarbejde, vi alle drømmer om at være en del af. Det er homogent og fantastisk! Well done! 

THE TRUE FILM – UNDER 60 SEC. 

Guld: Dansk idyl
Produktionsselskab: Gobsmack & New-land
Annoncør: Andel
Bureau: Robert/Boisen & Like-minded

Juryens motivation 

Guldet går til en film, der med afsæt i en begavet og enkel idé, hvor en visuel kombination af gamle klassiske malerier og moderne, nutidige billeder taler ind i noget, vi alle kender. Filmen minder os om, at grøn energi er et uundgåeligt onde – at det er fremtiden – og at denne rent faktisk kan være smuk del af vores idylliske billede af Danmark.  

Sølv: Øhh
Produktionsselskab: &Co. Productions
Annoncør: Politiken
Bureau: &Co. / NoA 

Bronze: Det er tid til at komme videre
Produktionsselskab: New-land
Annoncør: TV 2
Bureau: TV 2 Creative 

THE TRUE ANIMATION 

Vinder: Not available in the metaverse 
Produktionsselskab: Proppa Films og Bacon
Annoncør: Magnum
Bureau: Lola Mullenlowe 
Animation artist: BaconX 

Juryens motivation

Prisen går til et værk, hvor samspillet mellem idé, animation og live action går op i en højere enhed. Animationen er kompleks og gennemarbejdet, med et væld af visuelle gaver og referencer, der måske først opdages efter flere gensyn. Filmen tager sin digitale verden alvorligt, og det er imponerende, hvor menneskeligt det hele rent faktisk føles.  

THE TRUE USE OF MUSIC 

Vinder Jeg ved det godt 
Music License/Supervision: Kevin Koch, Niels Christian Sommer Kjærgaard, Nicolaj Gabold og Edition Wilhelm Hansen 
Musiktitel: Jeg ved det godt 
Komponist: Jens Rugsted og Kim Gustavsson 
Produktionsselskab: Bacon 
Annoncør: Rådet for Sikker Trafik 
Bureau: &Co. / NoA 

Juryens motivation  

Prisen går til et værk, der forstår den svære kunst at balancere mellem alvor og humor.  I et øjebliks uopmærksomhed går tiden i stå, mens vi svæver i bevidstheden om vores  fatale fejl, og selvom vi alle synger med på Rugsted og Kreutzfeldt’s gamle hit med et smil på læben, tænker vi os forhåbentligt lidt mere om, næste gang vi bevæger os ud i trafikken.   

THE TRUE FILM – OVER 60 SEC. 

Guld: FOMO Forever 
Produktionsselskab: Gobsmack & New-land
Annoncør: Kræftens bekæmpelse og TrygFonden 
Bureau: Robert/Boisen & Like-minded 

Juryens motivation

Guldet går til en film, hvor idé og eksekvering ikke bare klæder hinanden – de er afhængige af hinanden. Juryen har i kategorien lagt vægt på filmskabernes evne til at underholde og fastholde publikum i et langt format, og især i denne film spiller idé og indsigt kun bedre sammen i takt med, sekunderne går. Visionen, de troværdige skuespillerpræstationer samt instruktørens tydelige fortællestil gør filmen fuldendt som underholdning, som værk og som afsæt for et vigtigt budskab.   

Sølv: Da heldet kom forbi 
Produktionsselskab: Gobsmack & Drive Studios 
Annoncør: Lotto 
Bureau: Robert/Boisen & Like-minded 

Bronze: Join the flip side 
Produktionsselskab: Bacon 
Annoncør: Samsung
Bureau: Wieden+Kennedy 

THE TRUE RISING STAR 

Vinder: Reprise – instruktør Mattis Huus Heurlin og fotograf Milan Bjørnild 

Juryens motivation

Årets TRUE Rising Star er noget så sjældent som en duo. Sammen har de allerede haft et stort kreativt output og gjort sig bemærket i den danske reklame- og filmbranche. Bagkataloget, der spænder bredt over flere genrer og formater, beviser en skarp sans for historiefortælling, hvor det dramaturgiske og visuelle niveau er tårnhøjt. Man fornemmer tydeligt det tætte samarbejde mellem instruktør og fotograf og en fælles lyst til at eksperimentere og udfordre sig selv.   

THE TRUE CASTING 

Vinder: 19 Grader / Bænken 
Castere: Mathias Trads, Lea Flodgaard, Sally Trier og Mette Hau Larsen  
Produktionsselskab: &Co. Productions 
Annoncør: Hofor 
Bureau: &Co. / NoA 

Juryens motivation

Prisen går til en film, der får os til at trække på smilebåndet og mærke en indre varme stige. Akkompagneret af den helt rigtige musik og pakket ind i det helt rigtige design, skildrer dette fine cast en simpel Boy meets Girl historie med en rørende varme, som nok vil få de fleste til at glemme alt om vinterkulde og topstyrede temperaturer. 

THE TRUE EDITOR – BY DIVO 

Vinder: Iran-e Man 
Klipper: Adam Nielsen 
Produktionsselskab: New-land 
Annoncør: Pairi Daeza 

Juryens motivation

Prisen går til et værk, hvor man virkelig mærker, at hvert billede er nøje udvalgt. Tilskueren bliver på poetisk vis guidet fra lyset ind i mørket og tilbage igen i en smuk film, som ved hjælp af elegant og musikalsk klipning formår at åbne tilskuerens sanser. 

THE TRUE DOP – BY STORYLINE 

Vinder: Iran-e Man 
Fotograf: Joáo de Botelho 
Produktionsselskab: New-land 
Annoncør: Pairi Daeza 

Juryens motivation

Prisen går til et fortryllende visuelt værk, der stråler i kraft af fotografens poetiske indlevelse. 
Værket fejrer de iranske kvinders ubønhørlige kamp for frihed, og hvert eneste billede er en taktil invitation ind i disse modige kvinders intime, personlige verden. Kameraet fanger deres udholdenhed, skønhed og indre styrke og formidler deres historie på en måde, der er både hjertegribende og uforglemmelig. 

THE TRUE HUMOR IN FILM 

Guld: FOMO Forever 
Produktionsselskab: Gobsmack & New-land 
Annoncør: Kræftens bekæmpelse og TrygFonden 
Bureau: Robert/Boisen & Like-minded 

Juryens motivation

Guldet går til en film, der leverer et alvorligt og tungt budskab fortalt med en meget fin og balanceret humor, hvilket er en særlig bedrift, da humor er en svær disciplin i sig selv. Filmen får os til at grine, krumme tæer og nikke genkendende. Specielt hos målgruppen – nutidens unge, som kender FOMO – frygten for at gå glip af noget – alt for godt. Indsigten, ideen og eksekveringen er spot on!  

Sølv: Det 4. solråd 
Produktionsselskab: TV 2 Creative 
Annoncør: TV 2 
Bureau: TV 2 Creative 

Bronze: Floorstarter 
Produktionsselskab: Bacon
Annoncør: TV 2 
Bureau: TV 2 Creative 
 

THE TRUE DIRECTOR – BY UPRIGHT MUSIC  

Guld: A twisted game 
Instruktør: Martin Werner 
Produktionsselskab: Bacon 
Annoncør: Merge Mansion 
Bureau: Reaktor 

Juryens motivation

Guldet går til en instruktør, der demonstrerer en mestring af den svære kunst, at holde filmen plain and simple. På overlegen vis trækkes der fra thriller værktøjskassen med et glimt i øjet, i en film der både underholder i sin leg med suspense, og hvor håndværket unægteligt er i international topklasse.  

Sølv: You can because you did 
Instruktør: Emilie Thalund 
Produktionsselskab: Bacon 
Annoncør: ZenBusiness 
Bureau: Joan Creative 

Bronze: Floorstarter 
Instruktør: Holger Karberg  
Produktionsselskab: Bacon 
Annoncør: TV 2 
Bureau: TV 2 Creative 

THE TRUE CAMPAIGN 

Guld: Demokrati er ikke en selvfølge 
Produktionsselskab: New-land 
Annoncør: TV 2 
Bureau: TV 2 Creative 

Juryens motivation 

Guldet går til 1.., 2…, 3 film med èt eksistentielt budskab – vi skal bruge vores stemmeret, for den må ikke tages for givet. De tre film er bygget på en skarp idé, produceret enkelt uden de store dikkedarer, og så leverer de hver og en et krystalklart budskab – for vi skal den onde lyne mig huske at bruge vores stemme. Man forstår alvoren gennem humoren, og det er svært at gøre så let, men det formår denne kampagne.   

Sølv: Godt det ikke er os, der skal spille mod os 
Produktionsselskab: TV 2 Creative 
Annoncør: TV 2  
Bureau: TV 2 Creative 

Bronze: Så har vi nok en vaccine til dig 
Produktionsselskab: Honeytrap Film 
Annoncør: Sundhedsstyrelsen 
Bureau: Pong 

THE TRUE BRANDED CONTENT 

Guld: Da heldet kom forbi 
Produktionsselskab: Gobsmack og Drive Studios 
Annoncør: Lotto 
Bureau: Robert/Boisen & Like-minded 

Juryens motivation

Guldet går til en film, der på charmerende vis maler et humoristisk portræt af et kærligt lokalsamfund og en lotto-klub på Samsø. Med enkle velvalgte greb formår filmen at vække sympati og nysgerrighed, samt vise en autentisk del af hjertet af Danmark, og så vækker den ikke mindst håbet om, at man faktisk kan have held i både spil, fællesskab og kærlighed – i hvert fald på Samsø.  

Sølv: En anden verden 
Produktionsselskab: Holy Ravioli 
Annoncør Forsvarsministeriets personalestyring
Bureau: Advice 

Bronze: Iran-E Man 
Produktionsselskab: New-Land 
Annoncør: Pairi Daeza 

THE TRUE AUDIENCE AWARD – BY MEGAFON 

Vinder: Fuld på cykel 
Produktionsselskab: Fern 
Annoncør: Rådet for Sikker Trafik 
Bureau: Pong 

Juryens motivation

Prisen går til et værk, der øjeblikkeligt fanger opmærksomheden, og får en til at trække på smilebåndet. Men på et splitsekund bliver munterhed til fortvivlelse, og chokket fremkalder et stille, eftertænksomt ekko i bevidstheden. På kort tid og med ganske få effekter når budskabet frem – tænk dig om i trafikken, især når du har drukket