Hvis man ofte bevæger sig ind på X – det tidligere Twitter – kan man nogle gange godt have fornemmelsen, at tonen er blevet hårdere. At der er flere hadefulde, vrede eller negative tweets.

Og noget kunne tyde på, at den mavefornemmelse er rigtig. Forskellen på andelen af af negative og positive tweets på dansk er nemlig blevet seks procentpoint større det sidste år.

Det viser en ny analyse af lidt over 2,5 millioner danske tweets på platformen X lavet med en AI-model af medieovervågningsvirksomheden Overskrift.

Om AI-analysen

Analysen er lavet med en AI-model udviklet af Alexandra Instituttet, som er tilknyttet IT-Universitet. Den er trænet først på det danske sprog og siden er den også trænet på tweets, der er skrevet på dansk.

Modellen opgør ud fra sin forståelse af det danske sprog tweets i tre kategorier: dem, der er negativt ladede. Dem, der er positivt ladede. Og dem, der er neutrale.

Du kan selv finde AI-modellen og læse mere om den her.

I alt har AI’en analyseret 1.274.491 mio. tweets på dansk i henholdsvis perioderne 17. juni til 13. september 2022 og 17. juni til 13. september 2023. Tweetene er tilfældigt udvalgt.

Virksomheden har analyseret 1,27 mio. tweets i perioden juni til september 2022 – og dernæst 1,27 mio. danske tweets i samme periode i år. Og her står det klart, at der er kommet tre procentpoint flere negative tweets, imens der også er kommet tre procentpoint færre positive tweets. I 2022 var 41,02 procent af danske tweets negative, imens det i 2023 var 44,19 procent.

”Analysen viser, at Twitter er blevet mere negativt ladet i Danmark,” siger Jens Ulrik Lange, der er stifter af Overskrift.

Analysen lander på årsdagen for, at Elon Musk den 27. oktober 2022 overtog Twitter og siden omdøbte det til X.

”Vi ville gerne se, om der faktisk var sket noget med platformen, siden Elon Musk overtog virksomheden. Vi havde en antagelse om, at f.eks. det, at man havde skåret ned på antallet af moderatorer, kunne have gjort platformen mere negativ,” siger han.

Det kan selskabet dog ikke direkte konkludere ud fra analysen, understreger Jens Ulrik Lange.

”Fordi vi har stort et datamateriale, er der ingen tvivl om, at tallene er gode nok. Men det er svært for os at konstatere, hvorfor udviklingen præcis har været sådan,” siger han.

Artiklen fortsætter efter illustrationen herunder:

Illustration: Markedsføring på Infogram

Ekspert: Flere mulige forklaringer

Tallene vækker også stor interesse hos Daniel Lundgaard, der er postdoc ved CBS og for nylig har skrevet ph.d med fokus på, hvordan særligt tonen på sociale medier påvirker klimadebatten.

”Det er interessant. Der er en generel tendens til i verden og i mediebilledet, at vi nemmere kan komme igennem støjen, hvis vi skriver ting, der er negative,” siger han.

”Jeg er også ærgerlig over at se, at tonen bliver mere negativ på Twitter,” siger han og forklarer, at der kan være flere forklaringer bag den øgede negativitet.

”En højere grad af negativitet kan handle om, at verden generelt er blevet mere negativ på grund af corona, inflation, krig, energikrise eller lignende. Men det kan også være, fordi vi er blevet mere negative over for hinanden. Og det viser analysen ikke,” siger han og uddyber.

”Der er jo eksempelvis stor forskel på, om et tweet er negativt, fordi jeg skriver, at konflikten mellem Israel og Palæstina er noget lort, eller om det er negativt, fordi jeg har kaldt dig for en idiot,” siger Daniel Lundgaard.

Hård politisk debat

Samtidig peger han også på, at X i Danmark i stor grad er et medie med mange politiske aktører, hvilket også kan gøre debatten mere negativ og polariseret.

”X er et politisk medie. Og tonen i politik er også blevet hårdere og mere negativ, og der er en større og større tendens i valgkampe til at fortælle om fejl hos de andre. Det kan der også være en påvirkning fra,” siger han.

I udgangspunktet, siger Daniel Lundgaard, er negativiteten ikke i sig selv dårlig.

”Det er ikke nødvendigvis dårligt for en debat, at det er negativt, så længe det er konstruktivt, og at folk går ind med deres oprigtige holdninger,” siger han.

På sociale medier er der dog en tendens til, at det ikke er tilfældet – og det kan afskrække folk fra at udfordre hinanden og have en sund debat, siger han.

”Det kan være fint med flatearthers, der mener, at Jorden er flad, hvis folk interagerer med hinanden, for det kan få andre til at være bedre til at argumentere for, at Jorden er rund. Men hvis der samtidig er en tendens til, at man trækker sig fra debatten med de mennesker og kun søger dem, man er enige med, så nytter det ikke noget, at alle holdninger har frit spil. Hvis ingen vil eller kan engagere sig med anti-vaxxere eller andre typer, så bliver holdninger og ideer ikke udfordret, og det et kæmpe problem for den offentlige debat,” siger han

Samtidig understreger han også, at det både kan være brugerne selv med negative tweets, der gør X mere negativt. Men det kan også skyldes, at algoritmerne på X i større grad fremhæver negative posts eller indhold.

”De to ting, der kan påvirke debatten på en platform, er brugerne, og så den måde platformen er gearet på. Hvis eksempelvis negative posts bliver spredt bredere og får flere impressions, så har det en klar effekt. Det er bare ikke noget, vi reelt har indblik i,” siger Daniel Lundgaard.

Markedsføring har rakt ud til X for en kommentar. X er ikke vendt tilbage på vores henvendelse.