Ny analyse: Stor forskel på marketingeffekt hos unge og gamle

Når danskerne skal bruge penge, finder de ældre segmenter ofte inspiration i husomdelte reklamer, hvor de yngre i langt højere grad lytter til deres venners anbefalinger eller sociale medier.

Det viser en ny analyse foretaget af Norstat for Business Danmark om danskernes forbrugsvaner, som Markedsføring har fået indblik i.

følge Martin Kildgaard Nielsen, administrerende direktør i Business Danmark, understreger tallene i analysen behovet for et målrettet marketingmix.

”Det bliver tydeligt, at én samlet strategi ikke dur,” skriver han i en mail til Markedsføring.

”Det understreger behovet for et målrettet marketingmix, hvor man taler til de forskellige generationer på deres egne præmisser og med de kanaler, de faktisk bruger og har tillid til.”

Se hvor danskerne finder deres inspiration til køb i nedenstående grafik.

Artiklen fortsætter under grafikken.

Martin Kildgaard Nielsen bider mærke i den store andel af unge, som nævner venner eller kollegaer som grunden til, at de har foretaget et køb.

“Det peger på, at nogle bliver påvirket mere indirekte – måske uden at opfatte det som egentlig markedsføring,” skriver han til Markedsføring.

”Det rejser et vigtigt spørgsmål: Har man gjort sit arbejde godt med eksisterende kunder, kan netop deres anbefalinger være den stærkeste og mest troværdige vej til nye salg. God kundepleje er ikke kun et spørgsmål om loyalitet – det er i stigende grad også en vigtig kanal til ny forretning.”

En anden slående, men måske ikke så overraskende, forskel på unge og gamles forbrugsvaner er hvor stor vægt influencere har på forbruget.

Der er store skridt opad fra alderstrin til alderstrin – og det kan potentielt antyde en tendens, der vil tage endnu mere fart.

Tallene tegner ifølge Martin Kildgaard Nielsen et billede af ”fremtidens forbrugsmønstre”.

“Når kun 2 procent af de ældre over 50 år har foretaget et køb inspireret af influencere, men hele 15 procent af de unge har gjort det samme, ser vi ikke blot en nuværende generationskløft – vi ser en pejling mod fremtidens forbrugsmønstre,” siger han og tilføjer

“Unge orienterer sig i højere grad mod digitale, personlige og sociale platforme, og det stiller nye krav til, hvordan virksomheder skal tænke markedsføring, hvis de vil forblive relevante i de kommende år.”

Anna-Bertha Heeris Christensen, som er adjunkt på institut for afsætningsøkonomi på Copenhagen Business School, er grundlæggende ikke overrasket over tallene, som stemmer overens med de tendenser, man har set udvikle sig i de seneste år.

Hun fæstner sig, ligesom Martin Kildegaard Nielsen, også ved, at tallene peger på, at forbrugere i den yngste og mellemste respondentgruppe bliver påvirket af influenter.

Danmark er ifølge hende et af de lande, hvor influenter bruges allermindst til direkte salg.

Det er ikke tilfældet i udlandet. Især i USA og i Asien, er live-salg rigtig stort. Det dækker over markedsføring, hvor en influent livestreamer sig selv og interagerer direkte med seerne/kunderne, som både kan få information om produktet og købe det, fortæller hun.

”Man plejer at sige, at det, der sker i Asien og USA, stille og roligt bevæger sig ind på det danske og europæiske marked. Men det kan være svært at spå om,” understreger Anna-Bertha Heeris Christensen.

Men der er alligevel nogle barrierer, pointerer Anna-Bertha Heeris Christensen. For ifølge hende er danskere er generelt ikke begejstrede, hvis influenter bliver alt for sælgeragtige.

“Generelt er vi meget anderledes som forbrugere. Vi stiller langt højere krav, og vi har en meget stærkere moral knyttet til både virksomheder og influencere,” siger hun.

“Vi vil have ærlighed, og vi vil gerne have det sande og det autentiske. Det vægter rigtig højt i vores vurdering af influencere.”

Og tiltag som live salg kan komme til at spænde ben for netop det autentiske.

“I udlandet vægter man ikke det autentiske lige så meget. For os er det et vigtigt element. Influencermarketing er en form, vi forventer at kunne stole på. Det direkte salg bliver besværliggjort af vores forventninger – derfor bruges det oftere til branding og information.”