Debat: Lov om usunde reklamer til unge er en nødvendighed

Børn bliver bombarderet med reklamer for chips, burgere og slik forklædt som underholdning mange gange dagligt.

Derfor er vi i Forbrugerrådet Tænk glade for, at regeringen ved Morten Bødskov og Sophie Løhde nu vil forbyde markedsføring af usunde fødevarer til børn under 15 år. Det er både nødvendigt og ansvarligt.

Udspillet er dog blevet mødt med mindre begejstring fra branchen.

Dansk Industri mener f.eks. ikke, at regulering er nødvendig, fordi der kun har været tre sager om markedsføring af usunde fødevarer til børn.

Men det er ikke korrekt.

Der har kun været få sager taget op i det frivillige branchenævn, Forum for Fødevarer-reklamer, fordi branchen ikke har holdt øje med om deres eget kodeks bliver overholdt, og derfor ikke har taget nogen sager op.

To af de tre sager, som forummet har behandlet, er til gengæld nogle vi i Forbrugerrådet Tænk har klaget over.

Og vi kunne have klaget over langt flere. Hvis man fx kigger bagkataloget igennem blandt nogle af landets største børneinfluencere, finder man nemt reklamer for fx Fanta, Kinder og McDonald’s, som vi mener, at det frivillige kodeks burde have fanget.

Orkla udtaler til Markedsføring, at ingen virksomheder bevidst går efter børn som målgruppe. De hævder fx, at de ikke selv vidste, at influencerne i deres store influencerkampagne, KiM’s Chips Battle, havde børn som målgruppe.

Men her må vi i al stilfærdighed sige, at når nogle af de allerstørste fødevarebrands  bruger landets mest kendte børneinfluencere, der sælger merchandise som penalhuse og skoletasker, og som selv skriver på deres hjemmeside, at deres målgruppe er de 7-15-årige, som kanal for en kæmpestort anlagt kampagne, så ved de godt, hvem de rammer med reklamen. 

Her vil det nye forbud heldigvis gøre det klart, at en influencer med en sådan målgruppe, ikke må bruges til at reklamere for hverken chips, burgere, sodavand, chokolade eller andre usunde fødevarer.

Den frivillige ordning med Forum for Fødevarereklamer har desværre ikke virket tilstrækkeligt – hverken præventivt eller selv når der faktisk er faldet afgørelse i en sag.

Da Forum for Fødevarerreklamer vurderede, at KiM’s Chips Battle var i strid med det frivillige kodeks, valgte KiMs ikke at stoppe den, men fortsatte kampagnen både på de sociale medier og i den fysiske verden, hvor man kårede en vinder af kampagnen – blot med et aldersfilter på sociale medier.

Det understreger, at både kriterier og håndhævelsesmuligheder i branchens selvreguleringsinitiativ ikke er tilstrækkelige.

Selvom branchen mener, at den nye lov vil sparke en åben dør ind og skyde gråspurve med kanoner, er det altså langt fra tilfældet. Døren var lukket, og de såkaldte gråspurve har altså alvorlige konsekvenser for børns sundhed.

Der er god dokumentation for, at markedsføring af usunde fødevarer til børn påvirker deres holdninger, smagspræferencer, fødevarepræferencer og bidrager til øget forbrug af disse fødevarer. 

At gøre op med det kommercielle pres på vores børn, der skal få dem til at købe usunde produkter, er derfor både konkret sundhedsforebyggelse og forbrugerbeskyttelse.