“Der er tale om et helt almindeligt sæsonudsving på grund af studieafslutning på de videregående uddannelser. Stigningen flugter med de foregående år og vil nok fortsætte ind i juli som er lavsæson for nyansættelser.”
Sådan beskriver Michael Krag-Svendsen, Communication Manager hos Business Danmark, de nyeste ledighedstal fra Business Danmark.
I juni steg ledigheden fra 4,43 procent til 4,64 procent. Stigningen berørte først og fremmest unge under 40 år.
Men det er altså forventetligt, fortæller Michael Krag-Svendsen, og skyldes en kombination af studieafslutninger og lavsæson for nyansættelser.
Kigger man frem i tiden er august og september historiske gode måneder, hvor flere kommer i job.
“Derimod forventer vi at flere kommer i job, når vi rammer august og hovedferien er afviklet for de fleste,” afslutter Michael Krag-Svendsen.