Pernille Mehl fortsætter som formand for bestyrelsen i Dansk Markedsføring.

Det står klart, efter der onsdag eftermiddag blev afholdt generalforsamling i foreningen.

Pernille Mehl blev genvalgt uden kampvalg. Hun brugte sin beretning på at rose indsatsen i Dansk Markedsføring i løbet af et omskifteligt corona-år.

”Jeg synes, vi leverer et flot resultat og en blank påtegning fra revisorer samt en styrkelse af egenkapitalen. Vi kommer styrket ud af 2021,” sagde Pernille Mehl.

”Der har været fuld aktivitet trods nedlukningen. Det har ikke været kedeligt at være medlem af denne forening. Jeg er super stolt af hele holdet og de mange medlemmer, der har bakket op om foreningen i uddannelse, konferencer og netværk. Der er altid mange hænder, der gerne vil hjælpe, og det er vi taknemmelige for. Når vi er pressede, står vi sammen.”

Udover genvalget af Pernille Mehl var der også genvalg til resten af bestyrelsen i Dansk Markedsføring. Bjarne Spellerberg fortsætter også som næstformand i Dansk Markedsføring.

Bestyrelsen tæller dermed:

  • Pernille Mehl, formand
  • Bjarne Spellerberg, næstformand
  • Eva Lundgren
  • Dorte Tandrup
  • Sebastian Franck
  • Peter Boris Kreilgaard
  • Charlotte Wandorf

Ros for stor indsats

I sin beretning roste formand Pernille Mehl blandt andet indsatsen i forhold til arrangementer og events i foreningen.

”Selvom det har været et omskifteligt år, så lykkedes det at afholde et fuldt konferenceår. Foreningen har virkelig eksekveret. Hatten af for det, for I har haft mega travlt de sidste fire måneder af 2021. Tempoet har været meget prisværdigt,” sagde hun.

Derudover fortalte hun, at Dansk Markedsføring generelt har investeret under coronakrisen. Det betyder blandt andet, at Dansk Markedsføring denne sommer flytter i nye lokaler på Bredgade i København – lokaler, der skal danne et klubhus for branchen sammen med Kreativitet & Kommunikation – ligesom der er blevet skruet op for bemanding i Dansk Markedsføring og på mediet Markedsføring.

”Vi har oplevet en stigende konkurrence på flere af vores medlemstilbud, og derfor har besluttet os for, at det er nu, vi investerer, hvis vi vil have vækst på den lange bane,” sagde hun.

”Det viser sig både ved medlemsvækst og ved, at vores nye chefredaktør, Andreas Marckmann, og hans hold har sat en ny retning og styrket mediet Markedsføring.”

Sorte tal og øget kontingent

Der blev på generalforsamlingen også fremlagt et årsregnskab fra Dansk Markedsføring med sorte tal på bundlinjen for 2021.

Årsresultatet viste et overskud på 1,3 millioner kroner – en stigning fra 2020, hvor det lød på 500.000.

”Det er en utroligt stolt direktør, der præsenterer det resultat,” lød det fra adm. direktør i Dansk Markedsføring, Thomas Wahl.

”Jeg vil gerne sende rosen videre til teamet, der har leveret ekstraordinært de seneste to år. Vi er et halvt nyt hold, og samtidig har vi leveret. Foreningen er i rigtig god gænge, og på medlemmer er vi vokset 33 procent det senste år,” sagde han og fortalte, at Dansk Markedsføring har cirka 4.000 betalende medlemmer.

Samtidig kunne han fortælle, at egenkapitalen i Dansk Markedsføring er 7,4 mio. kr.. Der budgetteres for 2022 med et overskud på ca. 700.000 kroner i foreningen.

Regnskabet blev enstemmigt godkendt på generalforsamlingen.

Samtidig blev der på generalforsamling stillet forslag om at øge kontingentet for medlemmer af Dansk Markedsføring. Prisstigningerne blev begrundet med, at kontingentet ikke er blevet løftet siden 2018, og at der samtidig er øgede udgifter til at drifte foreningen. Prisstigningerne ser således ud:

Repræsentantskab genvalgt

På generalforsamlingen blev repræsentantskabet i Dansk Markedsføring også valgt. Her var der genvalg til en lang række af repræsentantskabets medlemmer. Til gengæld var der et skifte på formandsposten i repræsentantskabet. Her overtager Jens Thrane-Møller posten som formand.

Ud af repræsentantskabet trådte Niels Jensen og Trine Nielsen, imens Svend Erik Pedersen, tidligere chefredaktør på Markedsføring og æresmedlem, er gået bort. På generalforsamlingen blev der også meldt ud, at han har testamenteret en million kroner til Dansk Markedsføring.

Ind i stedet for de tre er trådt Jens Grund, Marianne Bugge Zederkorf og Thomas Sofienberg.

Repræsentantskabet består af:

  • Jens Thrane-Møller, formand
  • Kirsten Dinesen
  • Jens Grund
  • Marianne Bugge Zederkorf
  • Thomas Sofienberg
  • Carsten Wandorf, næstformand
  • Kristian Krapper, næstformand
  • Claus Gilbert Clausen
  • Steen Jespersen
  • Thomas Brandt
  • Lisbeth Meng Collignon
  • Lisbeth Knudsen
  • Isabella Sofie Nielsen
  • Ulrik Bülow
  • Thomas Ritter
  • Per Ingdal
  • Klaus Byrialsen Lohse
  • Klaus Grunert
  • Jørgen Thau
  • John Wagner
  • Claus Nyvold
  • Helle Lundsgaard
  • Donald Nekman
  • Otto Christiansen
  • Birgitte Mabeck

Præciseret den 29. april kl. 09.08: Otto Christiansen og Birgitte Mabeck er tilføjet til listen over medlemmer af repræsentantskabet.