I september lysnede det på ledighedsfronten i salg og marketing. Det viser nye tal fra Danmarks Statistik iføge Business Danmark.
Her faldt ledigheden fra 4,46 procent i august til 4,21 procent i september. Det var også lavere end september i 2023, hvor ledigheden i salg og marketing lå på 4,71 procent.
Fra kommunikationschef i Business Danmark, Michael Krag-Svendsen, lyder det i en mail, at tallene “viser positive takster”.
“Det er det næstlaveste niveau for en september måned de seneste 5 år – kun overgået af 2022, hvor der virkelig var gang i jobmarkedet og hvor september-ledigheden kun var 3,58 procent,” skriver han.
De seneste mange måneder i salg og marketing har ellers været præget af stor stilstand i ledigheden. Fra november 2023 til august 2024 ligget meget tæt på 4,5 procent de fleste måneder i de to brancher.