“Se din fyring som en læring og ikke et nederlag, der skal gemmes væk”

I nogle uger havde min chef udskudt en aftale om medietræning, og en lille stemme bagerst i mit hoved var begyndt at sige, at der måske var noget galt. Men vi havde sindssygt travlt, så det gav også mening. Jeg havde på ingen måde forventet, at jeg ville blive fyret.

Det kom helt ud af det blå.

En dag satte min nærmeste leder mig ned, og blev med det samme emotionel, så jeg måtte trøste. Så tog personen en dyb indånding og sagde, at de var nødt til at fyre mig. Det var på grund af lønbesparelser, og fordi jeg var den eneste fastansatte, var jeg også den eneste, der kunne skæres væk. I situationen lukkede jeg fuldstændig ned, og jeg begyndte også selv at græde. Måske mest fordi jeg var målløs. Og lidt skuffet.

Jeg savnede en større transparens om situationen. Det var det uventede element, der gjorde, at jeg var ked af det bagefter og frustreret. Især fordi jeg havde en følelse af, at jeg virkelig var landet på en hylde, hvor jeg kunne få lov at blomstre meget og hjælpe virksomheden med at nå sine mål.

Da jeg kom ud af mødet, ringede jeg til min kæreste og sagde: “Vil du høre noget fuldstændig vanvittigt?”. Da jeg sagde, at jeg var blevet fyret, grinede jeg. Det var så ekstremt, at det var komisk. Derefter ringede jeg til mine nærmeste veninder. Jeg havde brug for at dele det med nogen og føle noget støtte og sympati. Uanset grunden til, at man bliver fyret, er det aldrig fedt.

To dage efter min afskedigelse skulle jeg fjorten dage på ferie i Senegal og Gambia. Det var to specielle uger, for pludselig anede jeg ikke, hvor jeg stod om et par måneder, og jeg brugte de første par dage på at forsøge at tilgå jobnet over noget dårligt wifi. Til sidst gav jeg op, drak en stor øl og besluttede mig for at give slip på det, til jeg var hjemme igen og kunne gøre det ordentligt.

Jeg ser ikke min afskedigelse som et nederlag. Jeg leverede det, jeg skulle, og mere til. I min første halvanden måned seksdoblede jeg medieomtalen. Det havde intet med mine professionelle evner at gøre, men en økonomi der var ude af mine hænder. Jeg siger til mig selv, at det ikke nytter noget at gå og bruge krudt på noget, jeg ikke kan ændre på.

Alligevel kan jeg stadig blive ramt af en øv-følelse omkring afskedigelsen, fordi jeg kan være nervøs for, om det har en indvirkning på min fremtidige jobsøgning. Jeg var ansat i syv måneder, og da jeg søgte job, tænkte jeg meget over, om jeg ikke blev kaldt til samtaler, fordi det var en ultrakort ansættelsesperiode, og om det skræmte nogle væk. Der kan jo være mange årsager til, at man ikke bliver kaldt til samtaler, men jeg har alligevel hørt fra virksomheder, at det har været en hindring.

Det var også en af grundene til, at jeg valgte at snakke offentligt om min fyring på eksempelvis LinkedIn. Det var vigtigt for mig, at fremtidige arbejdsgivere kunne se, at fyringen ikke havde noget at gøre med mine evner eller andet at gøre.

Det var grænseoverskridende, men det var også vigtigt at folk ikke selv lavede fortællinger i deres hoveder om, hvorfor jeg var blevet fyret, og jeg har udelukkende oplevet stor støtte og opbakning, når jeg har snakket om det.

Og så fortalte jeg om det, fordi jeg har arbejdet stedet, hvor det har handlet om at skubbe til stigma og nedbryde tabuer. Der er behov for, at vi skubber til narrativet om at blive fyret. Det er ærgerligt, men når du ligger på dit dødsleje, er det så den ene fyring, du tænker over? Nej.

Jeg kom til Peech fra kommunikationsbureauet Copus, hvor vi havde haft dem som kunde. Når jeg sad med deres kundeopgaver, kunne jeg mærke, at jeg brændte så inderligt for deres formål og agenda om at nedbryde tabuer og skubber til normerne. Det var fedt og gennemsyrede alt, jeg lavede for dem.

På det tidspunkt havde jeg prøvet bureaulivet, men jeg ville gerne sidde et sted, hvor jeg havde purpose for øje og både havde lange projekter, men også hurtigere eksekveringsprocesser.

Selvom det endte med at være en kort ansættelse, har jeg aldrig været ked af, at jeg skiftede. For at jeg kunne blive en god rådgiver, var det vigtigt, at jeg også oplevede at være på kundesiden. Det næste skridt i min udvikling var at finde ud af, hvilke processer og dynamikker der lå hos kunderne, og det lærte jeg virkelig.

Når jeg tænker tilbage på min fyring, ville jeg ønske, at jeg ikke var blevet sat i en situation, hvor jeg skulle trøste, før jeg fik beskeden af vide. Det var en mærkelig måde, at magt-bolden tog en rundtur. Samtidig har jeg også forståelse for, at man i små virksomheder er mere følelsesmæssigt investeret i sine medarbejdere, fordi man er tættere på dem.

Jeg har tidligere i mit arbejdsliv også opsagt ansatte, og det har altid været vigtigt for mig, at der var en transparens om, hvad der skete, og hvilke udfordringer der var. Jeg mener også, at det er vigtigt, at man går ind og giver den fyrede en god feedback på, hvad de er rigtig gode til, og hvor de måske har nogle mangler. Det kan hjælpe med at guide den opsagte i en god retning fremover.

Lige da jeg var blevet ledig, var jeg hurtig til at hive fat i mit netværk. Og kort tid efter landede jeg også et job hos Akademiet for Talentfulde Unge, hvor jeg er programleder. Vi er en forening, der laver programmer for dygtige unge mennesker, der kan modtage ekstra undervisning i forskellige faglige temaer.

Jeg underviste her, da jeg gik på universitetet, så da jeg var ledig, var det meget naturligt at hive fat i dem og høre, om de manglede en underviser igen. Det vekslede sig så til en fuldtidsstilling.

Mit bedste råd til andre er: Tag dig den tid, du har brug for at tage. Man kan have en tendens til at fornægte det, eller køre et højt tempo, fordi der bare skal ske noget nyt. Jeg tror, at det er vigtigt at processere, hvad der lige er sket. Det er okay at sige, at man er skuffet, eller mega ked af det.

Omvendt er det også helt okay at føle, at det var en god ting, at det skete. Det vigtigste er, at du tjekker ind med dig selv, dine følelser og tanker om det.

Helt lavpraktisk brugte jeg en masse tid på at gå lange ture med min hund og en podcast eller lydbog i ørerne. Det fungerede som white noise for mig, og så kunne mine tanker bare køre i baggrunden. Tit, når jeg er kommet hjem fra sådan en tur, kan jeg mærke, at der er noget i mig, der er landet, og så kan jeg begynde at reflektere over det.

For mig var det også vigtigt at analysere, hvad jeg var kommet fra, og hvorvidt jeg skulle ud i præcis det samme. Jeg undersøgte, hvad der var et godt og dårligt match i min tidligere stilling, og hvad jeg fandt sindssygt spændende, som jeg ville dykke mere ned i.

Efterfølgende er jeg blevet meget mere bevidst om, hvad jeg vil, og hvad jeg ikke vil i mit arbejdsliv. Og det har gjort mig bedre til at screene, når jeg har kigget på jobopslag. Se din fyring som en læring og ikke et nederlag, der skal gemmes væk.