Redesign af Danske Bank var et arkæologisk arbejde af rang

Da Bo Linnemann for 25 år siden præsenterede Danske Banks visuelle identitet for bankens direktør, foregik det anderledes, end det gør i dag.

I stedet for et møde i smarte lokaler med Macbooks og designfiler, foregik det i en kæmpe lagerhal i Taastrup. Her havde man bygget en kæmpe facade, hvor direktøren kunne komme kørende i sin store bil og se bankens nye logo og indretning i virkeligheden.

”Vi byggede simpelthen facaden ude i Taastrup, hvor vi prøvede skiltetyper af. Det var virkelig gennemarbejdet, og alting blev personaliseret til banken. Det var også skriveborde, stole, alle filialer udover det grafiske,” siger Bo Linnemann – som kan fortælle, at direktøren i første omgang syntes, at det lignede en pølsevogn.

”Det var en vild opgave. Og i virkeligheden har det været næsten lige så vildt i anden omgang.”

Med anden omgang tænker Bo Linnemann på den opdatering Danske Banks ikoniske visuelle identitet, som blev lanceret dette efterår. En opdatering, som Kontrapunkt også her 25 år efter står bag.

”Det er en historisk opgave. At blive betroet at lave noget om, du har stået fadder til, er enestående,” siger han.

Det er få gange i et arbejdsliv, at man får mulighed for at se sig selv fagligt i øjnene. At gå tilbage til gerningsstedet og se, hvordan tingene var engang. Hvad man kunne engang.

Netop det fik Bo Linnemann dog mulighed for med redesignet af Danske Banks visuelle identitet. Men heldigvis er han ikke blevet forskrækket over sit tidligere arbejde.

”Det vi skabte dengang satte nye standarder for at lave visuelle identiteter og branding. Det har kunnet leve i 25 år, fordi det har en enkelthed over sig. En afklarethed. Det var en tidløs måde at lave identitet på. Men man må også erkende i dag, at det på de digitale flader har manglet noget. Det er oplagt,” siger Bo Linnemann.

Og det var den konkrete opgaver, Kontrapunkt fik af Danske Bank.

Tag vores gamle visuelle identitet, som I selv har lavet. Og gør den gangbar i en moderne, digital verden.

”Vi gik til opgaven med respekt for det, der er vores eget værk. Og med en vide om, at det er indarbejdet i danskernes bevidsthed,” siger Philip Linnemann, der er partner i Kontrapunkt og søn af Bo Linnemann.

”Det er et af de mest kendte brands i Danmark. Der rydder man ikke bare lige bordet og laver noget nyt, selvom banken har været ramt af dårlige sager i mellemtiden. Det ville være utroværdigt bare at hælde det ud. Så vi har set på værdierne i brandet og udviklet det til en ny virkelighed.”

Sådan ser Danske Banks nye CVI ud. Artiklen fortsætter efter videoen:

Men hvordan går man konkret omkring den opgave?

Ifølge Philip Linnemann kræver det en ”strategisk debrief”. Det skal kortlægges, hvad kunden gerne vil have ud af det, hvad bureauet ser af potentiale i opgaven – og derfra laves der et udførligt brief, der også handler om alle de konkrete digitale flader, designet skal passe til.

Resultatet af den proces blev et design, der umiskendeligt er Danske Bank. Skrifttypen ligner sig selv. Logoet ligner sig selv. Farverne ligner sig selv. Og så alligevel. For det hele er blevet ændret, twistet, justeret og gjort responsivt. Og man lancerede endda et nyt logo, hvor navnet Danske Bank var forsvundet, så man kunne bruge det som en digital ”progress”-bar.

Den signalerer blandt andet de punkter hvor Danske Bank gerne vil gøre fremdrift, såsom bæredygtighed.

Det er forvandlet til noget digitalt. Men med stor respekt for det gamle designs arv.

”Vi var også ovre i Danske Banks palæ og se de gamle gemakker og bankens historie. Helt fra dengang, det ikke var Danske Bank. Vi har også været i vores egne arkiver og finde de oprindelige designskister fra for 25 år siden. Det er meget sjældent, at man kan lave det arkæologiske arbejde,” siger Philip Linnemann.

”Vi skulle gøre det moderne og digitalt, men uden at smide det ud med badevandet.”

Overvejede I nogensinde, om det ikke burde være jer, der redesignede Danske Banks identitet? Altså, om der var brug for nye øjne udefra?

”Henvendelsen handlede om at bygge designet ud og forstå det grundigt. De ville ikke løbe væk fra deres historie, men holde fast i det for at være troværdige,” siger Philip Linnemman.

Så det blev en fordel frem for en hæmsko i arbejdet?

”Ja. Når man får en ny kunde, vil man tit som bureau forandre så meget som muligt. Sådan har det måske været for andre bureauer, Danske Bank har snakket med før os. Vi har haft en mere pragmatisk tilgang til forandringen.”

Jakob Bøss, direktør for marketing og kommunikation i Danske Bank:

Hos Danske Bank var man slet ikke i tvivl om, at man allerede havde et ”ikonisk” design.

Derfor var det også centralt at holde fast i rødderne, fastslår Jakob Bøss, der er direktør for branding, marketing og kommunikation hos Danske Bank.

”I forbindelse med vores nye strategi frem mod 2028 stod det klart, at vi havde brug for at investere i vores kundeoplevelse digitalt – og herunder også i vores visuelle identitet,” siger han.

”Det kan lyde abstrakt. Men vi ved alle, at man i dag skal kunne se ting på mobil og tablets. Det er mindre flader, ting skal kunne bevæge sig, og det stiller bare nogle andre krav til design i forhold til læsbarhed,” siger han.

Hvorfor gik I tilbage til Kontrapunkt?

”Vi har været enormt glade for den visuelle identitet, vi har. Den er ikonisk. Derfor skal vi også redesigne med stor repsekt for det, der har virket så godt i mange år. Og ingen kendte den identitet bedre end Kontrapunkt,” siger Jakob Bøss.

Helt grundlæggende, siger han, ville det være forkert at erstatte hele den visuelle identitet. For det er kort og godt forretningsmæssigt kritisk for Danske Bank.

”Det har stor forretningsværdi, at vi har så stor genkendelse. Og jeg synes, det nye design er blevet bedre, end jeg havde turdet håbe på,” siger Jakob Bøss.

Hos Kontrapunkt er stifter Bo Linnemann også stolt over resultatet.

”Og jeg er mest stolt af, at man opfatter det som en naturlig forlængelse af det, der var. Det har en styrke at lave så lidt om som muligt. Det viser, hvor bæredygtig den visuelle identitet også var dengang,” siger Bo Linnemann.