Bo Linnemanns liv med design: Danske Bank-direktør fik et chok

Mit første job i branchen var en stilling som arkitekt i UNHCR (FN’s flygtningehøjkommissariat) i 1980. Jeg blev ansat til at lave lærebøger til en skolelæreuddannelse i Somalia – og kom også til at stå for opførelsen af skolebygninger i de mange flygtningelejre på grænsen til Kenya. Jeg boede to år i Mogadishu – nok en af de farligste byer i verden. Men det til trods havde jeg nogle af de bedste og mest spændende oplevelser. 

Jeg kom ind i branchen, fordi jeg som ung student ville tegne bogstaver. Jeg voksede op i Skovshoved og elskede Engelhardts vejskilte med de karakteristiske og sympatiske bogstaver. Det eneste sted dengang i 1974 man kunne lære skriftdesign var på Kunstakademiets Arkitektskole i København. Så jeg måtte først igennem en uddannelse som bygningsarkitekt, før jeg kunne specialisere mig i skrift- og grafisk design. 

I min karriere er jeg allermest stolt af to ting: 1. Alle de mennesker, der har været gennem Kontrapunkt i tidens løb, og som forhåbentlig alle sammen har fået noget af værdi med i rygsækken. 2. At have været med til at skabe en virksomhed, der arbejder globalt med nogle af de største brands i verden og har gjort en forskel, uanset hvor end vi har været. Og som nu er videregivet til en ny meget dygtigere generation. 

Den bedste kampagne, jeg nogensinde har været med til at lave, var… som designer har jeg aldrig lavet kampagner, men projekter. Og hvis jeg skulle nævne det bedste, fristes jeg til at sige det sidste. Men der er to projekter, jeg alligevel vil fremhæve: 1. At få det privilegium at blive bedt om at tegne det nye LEGO-logo (cirka tilbage i slut 90’erne). 2. Den kæmpe glæde det er, at få lov til at videreudvikle noget, man selv har lavet. I 1999 udviklede vi i Kontrapunkt Danske Banks nye identitet. Det var det største brandingprojekt til dato i Danmark, og det skabte dengang en ny standard i branchen. I de sidste to år har vi så fornyet den brand identity, vi selv udviklede dengang, ved at bringe banken ind i en digital virkelighed. Jeg håber med denne fornyelse, at vi også kan bidrage til at bringe tillid og respekt tilbage i den hårdt prøvede virksomhed. 

Det bedste ved at arbejde i branchen er det privilegium, det er at skabe noget af blivende værdi. Når jeg går rundt i en hvilken som helst provinsby i Danmark, kan jeg glæde mig over at se Kontrapunkts fodaftryk allevegne: Stationen (DSB), posthuset (Postnord), banken (Danske Bank) og apoteket. Men også den glæde, man oplever, når folk pludselig får et reelt og relevant billede på deres arbejdsplads, som de kan spejle sig i – og forhåbentlig identificere sig med. 

Det værste ved at arbejde i branchen er det pres, der ligger i konstant at skulle afstemme pipeline og kapacitet. At opsige gode kollegaer har for mig altid været et helvede. Det lærer jeg forhåbentlig aldrig. 

At arbejde med design har for mig været mit liv. Vi startede Kontrapunkt tilbage i 1985, og jeg har kun beskæftiget mig med det ene formål at holde Kontrapunkt relevant og helst i front inden for vores niche. Jeg har fulgt med fagets udvikling og oplevet, hvordan det er gået fra den rene formgivning til strategisk multichannel branding. Vi skal i dag kunne håndtere og eksekvere på så mange forskellige kontaktflader. 

Den person, jeg har lært mest af i branchen, er min fætter Kim Meyer Andersen – vi startede Kontrapunkt sammen. Fra Akademiet kom jeg med hele den gamle Skønvirke i min faglige bagage, mens Kim introducerede mig for den schweiziske stramme, grafiske tradition med Hoffmann og Müller- Brockmann. For mig var det en totalt ny og forunderlig verden, der åbenbarede sig, og som kom til at præge resten af mit professionelle virke. 

I min optik har reklame og marketingfaget betydet meget for dansk økonomi og for den danske forbrugerkultur. Det er et fag, vi traditionelt har været gode til målt imod mange andre nationer. Men vi kunne godt overveje at tage vores egen medicin og skabe et bedre omdømme og en øget respekt omkring faget og branchen. 

De næste 100 år vil reklame- og marketingfaget være stærkt udfordret af AI og andre kommende teknologier. Indtil videre bilder vi os ind, vi kan håndtere det, men det kan hurtigt stikke helt af og komme ud af menneskets kontrol. Vi kender ikke grænserne endnu, men må kæmpe hårdt for at holde menneskets intellekt inde i kampen. 

Den sjoveste anekdote eller oplevelse fra min karriere var, da Peter Straarup, den daværende ordførende direktør for Danske Bank, skulle præsenteres for vores nye facadekoncept til 800 bankfilialer over hele Norden. Vi havde lavet store 1:1 prototyper på en fabriksbygning i Taastrup. Straarup kom kørende i sin limousine med chauffør, og da han steg ud af bilen og havde studeret facaderne i cirka 10 sekunder, sagde han: “Det ligner en pølsevogn.” Så satte han sig tilbage i bilen og kørte væk.