Shortlisterne ved årets udgave af Epica Awards er klar, og det er gode nyheder for fire danske bureauer og en dansk instruktør.

Cases fra Robert/Boisen & Like-minded, Mensch/Sansir, Hjaltelin Stahl – part of Accenture Interactive og TwentyTwenty Agency markerer sig endda alle med mere end en enkelt finaleplads.

Samlet lægger Robert/Boisen & Like-minded sig i spidsen med seks finalepladser. 

De fem gives for ”Lotto Christmas Collection” – den med underbukserne – og en enkelt for AEA-guldvinderen ”Pølsepresser du?

Lige efter kommer Mensch/Sansir med fem finalepladser. Alle for ”Remote Tourism” – en fjernstyret turismeoplevelse. 

Grand Prix-vinder og nyt bureau 

Men også den dugfriske Grand Prix-vinder ved AEA, Hjaltelin Stahls ”Black Friday Re(Sale)” for IKEA Denmark, tager for sig: Fire shortlister har casen fået.

Plus at bureauet er shortlistet en enkelt gang for casen ”3” for Emil De Waal + Spejderrobot i Packaging Design. 

Og så blander et nyt bureau sig i løjerne: Det drejer sig om TwentyTwenty Agency, som den tidligere Cannes Lions-guldvinder, Thomas Bjerg, og hans makker, Farah Dib, stiftede i sommer.

Bureauet har fået tre finalepladser for kampagnen ”Visit the Road” for Volkswagen: En opfølger til den tidligere prisvinder ”California Stays” for samme brand. Casen vandt sølv ved sidste års Epica Awards.

Endelig markerer den danske instruktør Sune Sørensen sig.

Han stiftede oprindelig filmproduktionsselskabet Shoot Happens, men forlod for snart tre år siden selskabet for at rejse jorden rundt som fuldtidsinstruktør.

Han er talt med som ”dansk shortliste” for BMW-filmen ”Brothers”, som han har instrueret. Bureauet bag er Serviceplan i Dubai.

33 år gammel pris

Epica Awards har eksisteret siden 1987 og var oprindelig en ren europæisk pris.

Men gennem årene er den blevet global – med indsendelser fra lande som Kina, Israel, Canada, Georgien, Nigeria, Brasilien og Indien.

I modsætning til de fleste andre awardshow i den kreative verden er det imidlertid ikke hverken kreative, producenter eller bureaudirektører, der bedømmer det indsendte arbejde.

Det gør i stedet journalister og redaktører fra den internationale fagpresse – herunder Markedsføring.

Et jury-mix, der ofte giver anderledes resultater end dem, man ser ved andre internationale awardshows som f.eks. Cannes Lions, Clio og Eurobest.

Vinderne af Epica Awards 2020 offentliggøres henholdsvis 17. og 18. december. 

Se alle de shortlistede her – og de danske herunder.

De danske Epica 2020-finalister 

Case/Bureau/Kunde/Kategori

– ”Lotto Christmas Collection”/Robert/Boisen & Like-minded/Danske Lotteri Spil/Recreation & Leisure 

– ”Lotto Christmas Collection”/Robert/Boisen & Like-minded/Danske Lotteri Spil/Consumer Direct

– ”Lotto Christmas Collection”/Robert/Boisen & Like-minded/Danske Lotteri Spil/Promotions & Incentives 

– “”Lotto Christmas Collection”/Robert/Boisen & Like-minded/Danske Lotteri Spil/ Experiential & Shopper Marketing 

– ”Lotto Christmas Collection”/Robert/Boisen & Like-minded/Danske Lotteri Spil/Integrated Campaigns 

– ”Are you pushing the sausage?”/Robert/Boisen & Like-minded/Kræftens Bekæmpelse og TrygFonden/Humour

– ”Remote Tourism”/Mensch/Sansir/Visit Faroe Islands/Transport & Tourism 

– ”Remote Tourism”/Mensch/SansirVisit Faroe Islands/Covid-19 Communications 

– ”Remote Tourism”/Mensch/Sansir/Visit Faroe Islands/Public Relations 

– ”Remote Tourism”/Mensch/Sansir/Visit Faroe Islands/Mobile Campaigns 

– ”Remote Tourism”/Mensch/Sansir/Visit Faroe Islands/VR/AR 

– ”Black Friday Re(Sale)”/Hjaltelin Stahl/IKEA Denmark/Homes, Furnishings & Appliances 

– ”Black Friday Re(Sale)”/Hjaltelin Stahl/IKEA Denmark/Public Interest – Environment 

– ”Black Friday Re(Sale)”/Hjaltelin Stahl/IKEA Denmark/Consumer Direct 

– ”Black Friday Re(Sale)”/Hjaltelin Stahl/IKEA Denmark/Topical & real-time 

– ”3”/ Hjaltelin Stahl/ Emil De Waal + Spejderrobot/Packaging Design

– ”Visit the Road”/TwentyTwenty Agency/Volkswagen/Promotions & Incentives 

– ”Visit the Road”/TwentyTwenty Agency/Volkswagen/Online & Viral Films 

– ”Visit the Road”/TwentyTwenty Agency/Volkswagen/Mobile Campaigns

– ”Brothers”/ BMW/Sune Sørensen Ltd/Direction & Cinematography