Den selvstændige tekstforfatter Simon Krag Linde sidder og nørkler med at udvikle en kunstig intelligens, der skal overtage en del af hans arbejde.
Kunden, den tekniske erhvervsskole TEC, er ved at gennemgå en større visuel modernisering. Blandt andet skal de have ny hjemmeside, og her har man valgt at udvikle en AI-tekstforfatter, der kan generere teksterne.
“Lars (marketing lead hos TEC, red.) henvendte sig med tanken om, at vi kunne kombinere maskine og mennesker og få et fedt resultat til den nye hjemmeside, der understøttede TEC’s forandringsproces,” siger Simon Krag Linde og tilføjer:
“Det er en helt ny måde at gå til at gennemskrive en hjemmeside, og derfor er jeg nysgerrig på at være med. Det vil kun spare tid, og så kan de fokusere på andre, mere værdifulde opgaver.”
Den kunstige intelligens er en såkaldt Generative Pre-trained Transformer eller GPT. Erhvervsskolens GPT er udviklet fra den mest kendte sprogmodel ChatGPT og fodret med skolens særkende. Håbet er, at det kan spare dem for tid og penge.
“Jeg tror på, at vi kan gøre det hurtigere og dermed billigere end ved at have en copywriter ansat til at skrive 400 undersider. Vi gør det også, fordi vi har en god kerne, der skal skæres til. Det ville være en meget lang proces, hvis et menneske skulle gøre det. Men fylder vi vores GPT med det rette indhold, kan vi få tekster af en høj kvalitet hurtigere og på færre timer end med en copywriter,” siger TEC’s marketing lead, Lars Østergaard.
Erhvervsskolens kunstige intelligens, der er blevet døbt TECstGPT, forventes at gå i luften mellem maj og sommerferien.
Kræver stadig kvalitetssikring
Simon Krag Linde underviser i kunstig intelligens og bruger det dagligt i sit arbejde. Han har udviklet flere til egen brug. Blandt andet har han en, der kan læse korrektur for ham, en til e-mailmarketing og en tredje, der kan gennemskrive og give råd til hans tekster.
Simons 3 råd
Simon Krag Linde underviser i og arbejder med kunstige intelligens. Derudover har han et nyhedsbrev, hvor han giver tips og tricks til at arbejde med teknologien. Her er hans tre bedste råd:
- Du får det bedste resultat, hvis du har en dialog med maskinen.
- Sørg for at dine input er gode. Garbage in, garbage out.
- Hav et prompt-bibliotek med gode prompts, du kan fodre den kunstige intelligens med.
“Tidligere købte jeg mig til korrekturlæsning på vigtige tekster, og det kan koste mellem syv og ni hundrede kroner i timen. Det er outsourcet til min egen GPT nu,” siger Simon Krag Linde.
Men det er første gang, at han udvikler en GPT for en kunde. Alligevel har starten af processen bag tilblivelsen af den nye kunstige intelligens været meget lig alle andre projekter for tekstforfatteren.
“Vi har afholdt en tone of voice-workshop for at blive klogere på, hvordan TEC skal lyde i fremtiden, og jeg har gravet mig ned i deres rapporter, brugertests og strategidokumenter,” siger han.
Med al dataen fra workshoppen har Simon Krag Linde udviklet en tone of voice-guide og skrevet ti nøglesider til hjemmesiden, der skal fungere som de gode eksempler, den kunstige intelligens skal fodres med.
“Derudover ligger der en opgave i at skrive gode instruktioner til GPT’en, så vi får et bedre output. Med andre ord: Test, test, test,” siger tekstforfatteren.
Over de næste måneder skal Simon Krag Linde træne den kunstige intelligens sammen med erhvervsskolen. Når TEC’s GPT er færdig, kræver den stadig kvalitetssikring, altså rigtige mennesker med rigtige hjerner, der læser teksterne igennem, siger han.
“Jeg er stor tilhænger af kunstig intelligens som værktøj, og det kan levere 90 procent af teksten, men vi skal stadig bruge et menneske til de sidste 10 procent.”
TEC’s marketing lead, Lars Østergaard, siger, at man har et studenterteam, der arbejder med GPT’en og sikrer, at teksterne lyder rigtigt over for målgruppen.
Simon, er du ved at bygge din egen konkurrent?
“Nej. AI’en skal stadig bruge vejledning og fodres med forarbejde, så mennesker og copywriters har stadig deres berettigelse. Men arbejdet kommer til at ændre sig, og jeg forventer flere opgaver à la den her, og det byder jeg bare velkommen. Jeg er på ingen måde bekymret for at udslette mig selv, for jeg ser mig som en vigtig del af udviklingen.”
“Bliver nok aldrig helt færdige”
Lars Østergaard fra TEC kalder Simon Krag Linde et fremragende eksempel på, hvordan man som tekstforfatter kan omfavne ny teknologi.
Selvom udviklingen af den kunstige intelligens skal ende med at spare erhvervsskolen for tid og penge, mener Lars Østergaard ikke, at det fjerner arbejde fra tekstforfattere.
Kan det ikke være et problem, at I bygger en AI-copywriter, som laver noget arbejde, som ellers kunne være lavet af tekstforfattere og studentermedhjælpere?
”Jeg tror ikke, det betyder, at opgaven ryger væk fra de her mennesker. Men jeg tror, opgaven havde taget længere tid uden en AI. Der er stadig en copywriter på, vi har stadig studenter og redaktører. Men deres tidsforbrug er lavere. Det gør os mere effektive og gør, at vi kan bruge vores penge bedst muligt,” siger Lars Østergaard.
Han fortæller, at de allerede bruger ChatGPT på TEC, hvor nogle ansatte sparrer med den, mens andre bruger det til dataanalyse.
“Vi bruger den struktureret til at blive klogere. Og så er der en god mulighed for at bygge sin egen udgave af en GPT inde i ChatGPT, så vi har vores egen lille bot at arbejde med.”
Har du haft nogle etiske overvejelser eller bekymringer i forhold til at bruge en AI til det her projekt?
”Bekymringerne går mest på, om vi får det rette resultat ud af det. Vi har også brugt meget krudt på, om vi automatisk kan trække tekst fra det gamle site over på det nye, men det blev for omstændigt. Så vi har skabt en proces, hvor vi sikrer, at AI’ens tekster bliver læst af studentermedhjælpere og redaktører, så vi sikrer, at de nye tekster er korrekte. Vi dobbelt- og tripletjekker det,” siger Lars Østergaard.
Men er du bekymret for, om den reelt kommer til at virke godt nok?
”Jeg tror, resultatet bliver meget, som vi forestiller os. At vi ender med et godt produkt og får nogle gode læringer om, hvordan vi kan bruge ChatGPT og andre AI-værtkøjer bedre. De indledende tekster ser også rigtig fornuftige ud. Vi skal helt sikkert justere på den løbende, og vi bliver nok aldrig helt færdige. Men jeg er sikker på, vi får gode resultater.”
Lars Østergaard vil ikke sætte et eksakt tal på, hvor stor en økonomi skolen har sat af til projektet.
”Vi har ikke sat voldsomt meget af til selve AI’en. Vi skulle lave en tone-of-voice og nøgletekster alligevel. Det koster noget at bygge den. Jeg kan ikke sætte kroner og ører på, men det bliver billigere for hele projektet, end hvis vi skulle have gjort det hele uden en AI.”