Tårnhøjt arbejdstempo og udbredt stress martrer marketing

Et tårnhøjt arbejdstempo og stigende stress i marketing. Det vækker stor bekymring hos fagforeningen Business Danmark. 4 ud af 10 marketingmedarbejdere siger i en ny undersøgelse fra organisationen, at de inden for en periode på et halvt år har følt sig stresset som minimum en del af tiden på arbejdet. 15 procent har følt sig stresset en stor del af eller hele tiden.

 ”Det er jeg bekymret over. At føle sig stresset lidt af tiden kan man leve med. Men når over 40 procent er stresset i hvert fald en del af tiden på arbejdet, så er det for meget,” siger Martin Kildgaard Nielsen, der er direktør i Business Danmark.

”Jeg vil helt klart sige, at det er en branche, hvor man arbejder under et stort pres. Tingene går ekstremt hurtigt, og det stiller store krav til medarbejderne. Vi får også et stigende og stort antal henvendelser om stress i vores karriererådgivning.”

I en lignende undersøgelse fra 2022 var der helt præcist 37 procent, der angav, at de havde følt sig stresset minimum en del af tiden på arbejdet over en periode på et halvt år. Det tal er i 2023 43 procent. Fra forsker i stress, forfatter og erhvervspsykolog Malene Friis Andersen lyder det også, at tallene tydeligt viser, at der er et stort arbejdspres i branchen.

”Der er en stor gruppe, som føler en form for stress på deres arbejde. Og det skal arbejdsgiverne være meget opmærksomme på. Det er ikke sådan, at de alle skal sendes til psykolog, eller at de alle er på randen af en sygemelding. Men problemerne begynder også, inden det sker,” siger hun og tilføjer:

”Særligt i den her type arbejde, hvor man har brug for sine kreative evner og evner til at prioritere, samarbejde og blive inspireret, er stress en udfordring. Det er både et problem for arbejdsgiverne, men det er også et problem for arbejdstagerne, der leverer dårligere på arbejdet og får en dårligere livskvalitet.” siger hun.

Tallene tyder også på et markant stressproblem i marketing ifølge Ole Grønne. Han er seniorrådgiver i fagforeningen DM (tidligere Dansk Magisterforening, red.), hvor han i årevis har rådgivet medlemmer og arbejdspladser om stresshåndtering. Det oplever han også helt generelt, at der er på arbejdsmarkedet.

”Det er helt vildt. Der er 40.000 langtidssygemeldte med stress i Danmark. Og det er voldsomt dyrt for virksomheder, organisationer og samfundet. Det fører til angst og depressioner,” siger han.

Han påpeger også, at det kan være normalt at opleve, at man har stress på arbejdet i kort tid. Men det bliver et problem, når det bliver en stor del af arbejdsdagen, siger han.

 ”Travlhed er udfordrende, men det er ikke det, der oftest udløser stress for vores medlemmer. Det er når, travlhed bliver kombineret med meningsløshed, dårligt arbejdsmiljø, dårlig ledelse eller dårligt kollegaskab. Jeg kan se arbejdspladser, hvor man har ubegribeligt travlt, men det faktisk er fedt. Meningsløshed og dårligt psykisk arbejdsmiljø er store faktorer,” siger Ole Grønne.

Så stor en en andel i marketing har i løbet af seks måneder følt sig stresset på arbejdet:

Netop travlhed kan mange nikke genkende til i marketing. Lidt over 60 procent siger i Business Danmarks undersøgelse, at arbejdstempoet enten altid eller ofte er højt gennem hele arbejdsdagen. Det er symptomatisk for branchen, vurderer Martin Kildgaard Nielsen fra Business Danmark.

”På mange måder er marketingfunktionen super spændende, men det er også en utaknem – melig funktion at have. Det går saftsuseme hurtigt i marketing i øjeblikket. Du skal løbe så hurtigt for at følge med de udviklinger, der sker digitalt og med AI,” siger han.

”Du har hele tiden ét ben i en driftslejr, hvor tingene bare skal køre på daglig basis. Og så har du et andet ben i en udviklingslejr. Det kan være megasvært at balancere begge ting. Når du oplever, at du ikke har tilstrækkelig tid til at løse dine opgaver, er det oplagt, at det fører til stress.”

Undersøgelsen fra Business Danmark viser også, at der generelt er store krav til at dokumentere, at dit arbejde har effekt i marketing. 44 procent oplever, at de enten i høj eller nogen grad skal dokumentere effekten af deres arbejde.

”Der bliver stillet større og større krav fra arbejdsgivers side til hele tiden at dokumentere effekten af det, du gør. Det er klart, at når du sidder med følelsen af, at du 24/7 skal stå på mål for effekterne af det, du gør, imens man betræder jomfrueligt land, så kan det medføre et ekstra pres.”

Ifølge Malene Friis Andersen vil der også være en stor sandsynlighed for, at det er svært for lederne i branchen at se det reelle omfang af stress.

”Det er en branche, efter hvad jeg ved, med mange midlertidige ansættelser og hård konkurrence om stillingerne, og det kan gøre det ekstra vanskeligt at sige til din leder eller kollega, at du ikke kan følge med. Det er meget svært, hvis du også kæmper for at blive forlænget eller genansat,” siger Malene Friis Andersen.

”Derfor er det vigtigt, at lederne selv går foran og drøfter problemerne. Ved lederne det ikke, så kan de ikke hjælpe deres medarbejdere og organisation.”

Arbejdsgiverne skal gøre langt mere for at håndtere og forebygge stress, lyder det også fra seniorrådgiver Ole Grønne fra Dansk Magisterforening.

”Vi skal selvfølgelig som fagforening råbe op og sige, at arbejdsgivere skal tage det alvorligt af alle gode grunde. Det er mange år siden, at fysisk og psykisk arbejdsmiljø er blevet sidestillet, så det er arbejdsgivernes ansvar at sikre medarbej – derne imod stress. Men man kan også spare en pokkers masse sygedage,” siger Ole Grønne.

”Men vi oplever også i dag mange arbejdsgivere, der tager det alvorligt og gør det godt. Og jeg har ofte samtaler med ledere, der gerne vil have redskaber til at spotte personer, der bliver ramt af stress. Der er brug for gode ledere, der går op i at hjælpe medarbejderne,” siger han.

Samtidig understreger han, at det er en stor fejl at gøre stress til et individuelt problem.

”I vores samfund i dag ser vi i stor grad, at den enkelte føler, at det er vedkommendes egen skyld og svaghed, der fører til stress. Men i mine 25 år som rådgiver har jeg tydeligt set, at stress intet har at gøre med at være dum eller svag. Det er absolut alle, der kan blive ramt,” siger han.

Han opfordrer arbejdsgivere til selv at turde tage fat i ”trolden”.

”Hvis ikke man tør sige troldens navn højt, flytter den ind. Jo mere de tør tale om det, og holde oplæg om, hvad man kan gøre, jo bedre bliver det. Og jo nemmere bliver det for medarbejderne at sige til, når de bliver stressede, for det er virkelig svært at erkende, at man er ramt af det,” siger han.

Hos Business Danmark opfordrer direktør Martin Kildgaard Nielsen også arbejdsgiverne til at tage emnet meget alvorligt. Men han ser også en positiv tendens: De unge er klar til at sige fra.

”Det er heldigvis også sådan, at vi oplever, at de yngre generationer i højere grad ikke accepterer at leve et meget stressfyldt arbejdsliv. De har andre krav til arbejdslivet og til arbejdsgivere,” siger han.

”Det er en sund udvikling. For stress har karakter af en folkesygdom. Jeg tror, det kan være med til at skubbe på for, at arbejdspladserne i marketing bliver bedre – og at lederne bliver bedre,” siger han. Det er også en nødvendighed for branchen fremadrettet, mener han.

”Det er vi nødt til, for et godt arbejdsmiljø bliver en hygiejnefaktor i kampen om de dygtigste medarbejdere fremover. Arbejdsgiverne skal tage det meget alvorligt. Både af hensyn til den enkelte medarbejders helbred. Men også ud fra et helt kynisk perspektiv. Hvis du har de bedste medarbejdere, vil du også skabe de bedste resultater,” siger han.

Hvad bør man som ledelse så egentlig gøre?

”For det første skal du som arbejdsgiver være god til at lytte til medarbejderne. Du skal afmystificere emnet og tale om det, så det ikke bliver et stort tabu. Det er en klar opgave hos ledelsen. Og så skal de arbejde mere proaktivt med at forebygge stress.”

Fra forsker Malene Friis Andersen lyder det, at både medarbejdere og ledelse skal forsøge at tage emnet seriøst.

”Ledelsen har en vigtig opgave. De skal blive bedre til at stille mere præcise spørgsmål. Hvis du bare spørger, om det går godt, så svarer medarbejderne jo altid ja. Men du får ikke den viden, du har brug for. Du skal stille klare, arbejdsrelaterede spørgsmål. Hvilke opgaver går det godt med, hvor halter det, hvordan kan man som leder hjælpe,” siger hun.

”Og så skal medarbejderne også være modige til at dele de ting, de bøvler med, så det bliver normaliseret. Det betyder også, at du som medarbejder kan kalde på den ledelse, du har brug for. At du ikke bare brokker dig, man faktisk siger til din leder, hvad du har brug for. Det kan synes som en gordisk knude, men i virkeligheden er der mange små handlinger, du kan gøre for at løse problemet,” siger Malene Friis Andersen.