I en ny undersøgelse fra Business Danmark fremgik det, at to ud af tre danskere gerne ser, at virksomheder, der gør brug af reklamer, som er frembragt med brug af AI, skal oplyse om, at det er tilfældet.
Ifølge Peter Grønlund Holm, som er forbrugerpolitisk rådgiver hos forbrugerrådet Tænk, bør virksomhederne tage det til efterretning.
“Når vi ser undersøgelsen, så har en god portion af danskerne en forventning om, at det bliver deklareret, så man kan gennemskue det,” siger han.
Ifølge ham er det på kort tid blevet utroligt let at fremstille fotorealistisk og virkelighedstro indhold med AI-værktøjer.
”For et år siden kunne man ikke få tekst eller menneskelig anatomi til at se virkelighedstro ud – det var svært. Nu kan du imitere en persons ansigtstræk realistisk. Du kan lave bilreklamer uden referencer, som fremstår autentiske,” siger Peter Grønlund Holm.
Svært at gennemskue
Nogle udbydere af AI-værktøjer promoverer sig på netop det.
”Du kan lave hvad som helst på deres platforme, uden skrupler eller tanker bag, både i form af misinformation og overdrevne reklamer,” siger Peter Grønlund Holm.
Det betyder, at det bliver svært for forbrugerne at gennemskue, hvad der er opstyltet, og hvad der er reelt.
“Derfor er markering virkelig vigtig – det skal være umiddelbart tydeligt, når forbrugerne møder indhold, som er genereret med AI.”
Risikoen ved de virkelighedstro reklamer er, at de skaber et forvredet og potentielt vildledende billede af produkternes egentlige egenskaber.
”Det er ikke, fordi vi ikke har set den slags før. Men nu er det ekstremt let at få det til at se fotorealistisk ud,” siger Peter Grønlund Holm.
Urealistisk univers
Med de meget lettilgængelige AI-værktøjer kan virksomhederne ifølge ham meget let skabe et urealistisk univers. Og problemet opstår, når det bliver i virksomhedernes interesse ikke at markere indhold, som er AI-genereret – fordi det for eksempel så kan skabe en urealistisk forventning.
Det er på nuværende tidspunkt ikke et lovkrav at markere reklamer med AI-genereret indhold, men på platforme som eksempelvis Facebook kan annoncørerne aktivt tilvælge af det skal fremgå af reklamen, hvorvidt AI har været involveret i skabelsen af den. Men det er ikke tilstrækkeligt, mener Peter Grønlund Holm.
”På Facebook kan du bare lade være med aktivere knappen. Det virker næsten, som om nogle virksomheder bevidst forsøger at vildlede forbrugerne,” siger han.
Og selv hvis markeringen er slået til, er det ikke nødvendigvis det samme, som at den let gennemskues af forbrugeren.
”Hvis man er inde på Facebook, så er det, efter min mening, utydeligt, hvordan noget er AI-genereret,” siger Peter Grønlund Holm.
Han peger også på, at Facebooks information om AI-genereret indhold er meget svært tilgængeligt og ligger gemt under forskellige undermenuer eller ”indstillinger”.
”Det er fuldstændig ubrugeligt og utilgængeligt for forbrugeren. Man skal ikke skulle klikke tre gange. Der skal være en tydelig markering – hvis ikke et vandmærke, så noget, der kan ses tydeligt,” siger han.
Skal håndhæves
Han understreger, at det er positivt, at der er værktøjer til at markere AI-indhold tilgængeligt på platforme som Facebook.
”Men man skal skrue op for tekststørrelsen og udskifte det med noget tydeligt – det skal være umiddelbart tilgængeligt og synligt for forbrugeren. Der skal ikke være en masse undermenuer. Hvis man som forbruger er skeptisk og tænker: ‘Er det her AI-genereret?’, så skal det være tydeligt,” siger Peter Grønlund Holm.
Hos Tænk mener man også, at man skal håndhæve regler og love overfor virksomheder, som ikke tydeligt deklarerer deres indhold.
”Det skal følge med de digitale praksisser. Der har vi både markedsføringsloven og nyere lovgivning, som er relevant i forhold til kunstig intelligens. Spørgsmålet er, om vi kan håndhæve det med den eksisterende lovgivning, eller om vi skal lave ny lov.”
Mediet Markedsføring har forelagt kritikken for Facebook, men de er ikke vendt tilbage på forespørgslen.