Den animerede ”Bedste”, som Telenor lancerede i november som starten på et nyt reklameunivers, har performet langt over benchmark på en række parametre.

Især har TV-reklamen scoret højt, både når det kommer til at skille sig ud, kunne huske reklamen (ad recall), at ville se reklamen igen og være sjov/iøjnefaldende.

Men enkelte målepunkter halter bagefter, erkender Anders G. Holvøe, der er Head of Marketing & Digital i Telenors consumer-forretning, i et interview med Markedsføring.

”Hvis du kigger på købstragten, så tester vi rigtig godt i toppen, men når du kommer længere ned i tragten til købsovervejelser og køb, så ligger vi svagere og under benchmark. Så det er vi i gang med at arbejde på,” siger han.

Artiklen fortsætter under billedet.

Anders G. Holvøe, Head of Marketing & Digital i Telenors consumer-forretning. Foto: PR

Om hvilke testresultater, han glæder sig mest over, siger han:

”Jeg er specielt glad for, at testen viser, at vi skiller os ud, at folk kan huske reklamen, og at de kan lide den. De tre ting var vigtige for os i første skud, og så vidste vi godt, at vi måtte give køb på andre målepunkter. ”

Det skal vi selvfølgelig have forbedret

Posttest-tallene kommer fra dentsus dashboard-baserede test-setup, hvor reklamer måles og benchmarkes op mod 80 andre annoncør-kampagner på tværs af kategorier.

”Vores mål har været at skabe et brand asset, der kan binde tingene sammen. Og selv om vi synes, vi har gjort det godt, så er man jo altid spændt på at se posttest-resultaterne,” siger Anders G. Holvøe, der glæder sig over flere høje scores til både TV-reklamen og den digitale del.

Men særlig ét resultat skal der gøres noget ved.

”At der ikke er tilstrækkeligt mange, der kan identificere Telenor som afsender. Der viser testen, at vi ligger på 19 procent, hvor benchmark er 39 procent. Det skal vi selvfølgelig have forbedret,” siger han og tilføjer:

" Det er helt naturligt at folk lige skal lære dit nye univers at kende.
Anders G. Holvøe, Head of Marketing & Digital i Telenors consumer-forretning

”Men det er ofte også afsenderidentifikationen, du i starten af en lancering kæmper lidt med. Det er helt naturligt at folk lige skal lære dit nye univers at kende, og hvem der er afsender.” 

Telenor er således, ifølge Anders G. Holvøe, allerede er i fuld gang med at arbejde både med dette og med præference-parametrene.

”I telco er det sådan, at man som regel skal vifte med et konkret produkt eller en service, hvis man skal have folk til at agere. Så vi var godt klar over, at hvis vi skulle teste bedre på disse parametre, så skulle vi være mere konkrete.”

”Vigtigt at være i reklamebilledet”

Det mere konkrete har Telenor allerede været i gang med siden Black Friday og juleperioden sidste år, hvor man kørte film med mere konkrete tilbud. Men stadig med ”Bedste” som frontfigur.

Test-scores for reklamen

  • 55 % synes, at reklamen skiller sig ud à 93 % over benchmark
  • 53 % kan huske at have set reklamen/ad recall à 74 % over benchmark
  • 47 % kan lide reklamen à 29 % over benchmark
  • 37 % vil gerne se reklamen igen à 72 % over benchmark
  • Derudover synes 52 %, at reklamen er sjov og 31 %, at den er øjenfaldende, hvilket i begge tilfælde også er over benchmark.

Kilde: Telenor

”Vi sætter øget fokus på lancering og konkrete tilbud. Det gør vi også med den film, der lige nu er aktuel på TV,” siger Anders G. Holvøe.

Han tilføjer:

”Med lanceringen af ”Bedste” har vi fået en figur, der er likeable, der signalerer tryghed, og som samtidig er Bedste 2.0, altså en tech savy ”Bedste”. Så nu skal hun ind i nye value propositions – som vi for eksempel gjorde det med skærmskift i julefilmen.”

Indtil videre er det kun intro/hero-filmen, der er blevet posttestet, men ifølge Anders G. Holvøe kan man hos Telenor se, at ”salget ser godt ud”.

”Men vi ved selvfølgelig godt, at man ikke kan tilskrive det en-til-en til en kampagne.”

Det er ifølge Anders G. Holvøe planen at udbygge platformen yderligere i 2022 og fremover. Og selv om kampagnebudgettet pt. ikke er øget, ”så er vi ikke i tvivl om, at det er vigtigt for os at være til stede i reklamebilledet”.

&Co. er kreativt bureau på det nye reklameunivers, New Land og &Co. Productions har produceret, og Bertil Vorre og Tore Frandsen har instrueret.

Se ”Bedste” i en af de nye film ”Skærmskift” her – efterfulgt af den første film i Telenor-universet.

For at se indholdet skal du acceptere cookies.

Opdater dine indstillinger

For at se indholdet skal du acceptere cookies.

Opdater dine indstillinger