Det blev samlet til fem danske trofæer, da den internationale award Echo forleden hyldede 2021’s bedste data-drevne kampagner.

Da awarden var ved vejs ende, kunne Ambition og Nordlid begge bryste sig af en guld, men Ambition hev derudover to sølv og en bronzepris med hjem.

Førstnævnte vandt guld for kampagnen “The win-win-win lottery”, som Ambition har lavet for Varelotteriet. Nordlid fik guld for kampagnen “Reaching the full potential – in hair care and business”, som bureauet har lavet for Hårklinikken.

Dette års udgave af ECHO Award havde bidrag fra 15 lande, og der blev i alt uddelt 82 priser oplyser organisationen i en pressemeddelelse. Priserne bliver udelt på baggrund af vurderinger fra 350 marketing executives fra 24 lande, der fungerer som dommere.

Om Echo Awards

Echo Awards hylder originale ideer og enestående eksekvering. Bag awarden står  amerikanske Association of National Advertisers, der har uddelt priserne siden 1929.

Gik glip af diamant

Ambition var sammen med Varelotteriet i år nomineret til awardens hovedpris, Diamond Echo Award, med “The win-win-win lottery”. De måtte dog se sig slået på målstregen af kampagnen Swipe Night begået af 72andSunny for dating-appen Tinder.

Danske Echo-vindere 2022:

Guld

  • Varelotteriet og Ambition: “The win-win-win lottery” i kategorien Data-Driven Technology
  • Hårklinikken og Nordlid: “Reaching the full potential – in hair care and business” i kategorien Customer Aquisition Campaign

Sølv

  • Varelotteriet og Ambition: “The win-win-win lottery” i kategorien Data Inspired Insights
  • Seat og Ambition: “Hands on the wheel” I kategorien Direct Mail
    Hands on the wheel

Bronze

  • Seat og Ambition: “Hands on the wheel” i kategorien Automotive