Om få uger ruller VM i reklame – Cannes Lions – i Sydfrankrig, og igen i år er der stærke danske bud på løve-chancer.
Traditionen tro byder perioden op til festivalen på masser af bud på kommende løve-vindere, ikke nødvendigvis alle lige interessante, bevares, men lige nu er der to spådomme, man med fordel kan lytte til.
Den ene kommer fra det anderkendte branchemedie Contagious, der har udpeget 11 kampagner som oplagte løve-vindere – eller som det hedder: We share what we’d be fighting for if we were on a jury.
Og en af de 11 kampagner, som Contagious peger på, er dansk : Det er & Co’s meget omtalte film ”Alt det vi deler” for TV 2.
A bunch of Lions…
Det er Jana Borges, der er Director of Content, Contagious Brasilien, der fremhæver den danske film, og hun skriver bl.a.:
– My bet is for a brand who targeted a whole country but gained views that are worth 40 times that. TV2 …is… the brand that, together with agency &CO, is behind the viral spot, All That We Share, that hit more than 220 million views across 26 countries.
Og videre:
– The simplicity and powerfulness of the execution struck me. Chalk squares on the floor and the right questions. That’s all they needed to remind the world that all that we share is so much bigger than what divides us; and all they need to probably take a bunch of Lions back to Denmark too. An ad I wish I’d made.
To andre kampagner med nordisk baggrund er også med blandt de 11: Det drejer sig om Läkerol-kampagnen Let’s Talk, som Bacon har produceret film til, og The Åland Index for Åland Bank.
Per P på Pinterest
Den anden spådom, man lige nu med fordel kan lytte til, kommer fra danske Per Pedersen, der er Gloabl Creative Chairman for Grey Group: En af Danmarks internationalt set højst placerede kreative profiler, og gennem mange år en af de mest prisvindende af slagsen.
Han har i lighed med tidligere år stukket et antal Pinterest-pins i de kampagner, han mener har store chancer for at vinde løver i næste måned, og han har en vis evne til at ramme rigtigt.
Lige nu rummer hans opslagstavle med titlen Cannes Lions 2017 Hot Contenders 93 pins – en af dem er & Co’s film ”Alt det vi deler” for TV 2.
Per Pedersen fremhæver i øvrigt flere danske kampagner: Herunder også & Co’s The DNA Journey for momondo, plus et par UncleGrey-cases – bl.a. Trump-bussen for SF og Drag Drop & Go for Cheapflights.