Kufferterne er pakket, specialvisum og bolig er på plads – og ”stressniveauet har ligget på max i omkring tre uger nu,” som Christoffer Vejlø formulerer det.
Den 1. marts starter han og Emma Søgaard på Publicis’ nye, kreative kollektiv ’Le Truc’ i New York, direkte håndplukket af Le Truc-partner og kreativ direktør, Marcos Kotlhar.
Og der er ikke bestilt returbilletter til Danmark.
Hvordan er det gået til, at I lige om lidt starter job i New York?
”Vi har altid rigtig gerne villet arbejde internationalt, og det har vi fået lov til at gøre ret meget på Nord DDB. Og så har vi været finalister to gange i ’The One Club’s Young Guns Portfolio Competition’, hvor vores nye kreative direktør sad i juryen, og så snuppede han os ligesom ud af puljen der,” fortæller Christoffer Vejlø.
Markedsføring møder de to unge kreative få dage inden deres ’sidste arbejdsdag’ på Nord DDB, og man kan godt mærke, der er spænding i luften.
Det er deres første jobskifte, siden de kom til Nord DDB. Her kom de til umiddelbart efter, de blev færdige på DMJX, Kreativ Kommunikation i 2021.
”En fed udfordring”
’Le Truc’ blev etableret i New York cirka på samme tid, som Emma Søgaard og Christoffer Vejlø trådte ind ad døren på Nord DDB: I starten af 2021.
Blandede følelser hos Nord DDB
Hos Nord DDB er kreativ direktør og partner, Tim Fremmich Andresen ked af, at Emma Søgaard og Christoffer Vejlø stopper – men han er også stolt, skriver han til Markedsføring.
”Vi er selvfølgelig kede af, at to så talentfulde og søde kolleger forlader os, men omvendt er vi også stolte over at være et bureau, der kan sende kreative til prominente job i udlandet. Nu kommer der snart nogle nye kræfter ind, og forhåbentlig bliver det lige så godt, som det har været med Emma og Chris.”
Målet var, lød det dengang fra Publicis-gruppen, at skabe en ny samarbejdsmodel, som med gruppens egne ord skulle være et ’centre of creative excellence’:
”Le Truc is a progressive creative culture with the spirit of a startup and the resources of one of the largest marketing groups in the world,” hed det i pressemeddelelsen fra dengang.
Hvordan vil I selv beskrive jeres nye arbejdsplads?
”Som en ny bureauform, der kun rummer kreative og producere. En slags center, hvorfra vi bliver ’lejet ud’ til Publicis’ mange bureauer, når de mangler et team til en konkret opgave. De går meget op i at kuratere teams til specifikke briefs,” forklarer Christoffer Vejlø og uddyber:
”Så hvis f.eks. BBH (Bartle Bogle Hegarty, Publicis-ejet kreativt bureau, red.) har et brief, der minder om noget, som de synes, vi ville være gode til, så bliver vi sat på den opgave. Så der er ingen projektledere, ingen anden administration. Så en form for kreativt powerhouse.”
Og det spændende ved det er?
”At vi bliver sat på forskellige opgaver for forskellige enheder under Publicis-paraplyen,” siger Emma Søgaard og uddyber:
”Det bliver en fed udfordring at skulle arbejde med forskellige bureauer og dermed folk, man ikke er kollegaer med i det daglige. Det glæder vi os rigtig meget til.”
Fanget i lufthavn og teater
Inden Emma Søgaard og Christoffer Vejlø fik det forløsende opkald fra New York, havde processen været i gang i tæt på et år.
Fra de første ’recruitere’ kontaktede dem, via møder på Teams med diverse partnere – en længere verificeringsproces med dokumentation for priser, medieomtale, udtalelser fra brancheprofiler og DMJX og meget andet – og til et tilfældigt møde i Cannes.
”Vi mødtes med Marcos Kotlhar dernede. Han spurgte, om vi var der, og det var vi jo, så vi mødtes til en kop kaffe,” fortæller Emma Søgaard, der husker episoden meget tydeligt.
”Det var i bagende sol, og vi havde festet, så vi havde mega mange tømmermænd.”
Og i sommer kom det endelige jobtilbud.
Artiklen fortsætter under billedet.
”Jeg sad i lufthavnen i München, på vej på sommerferie i Albanien sammen med min kæreste. Så kommer der en invitation til et opkald. Og der er ikke noget signal, så jeg løber rundt i lufthavnen, og min mobil er ved at løbe tør for strøm. Så det var lidt angstprovokerende,” fortæller Christoffer Vejlø.
Emma Søgaard blev fanget af opkaldet på vej ud på bådtur på en festival lavet af en af hendes venner.
”Der var jo tidsforskel, og nogle af festdeltagerne var allerede i gang med drinks osv, så jeg nåede lige at stryge ind i Skuespilhusets garderobe og forsøgte at få det til at se bare lidt professionelt ud med farvet baggrund,” lyder det med et grin fra hende.
Da begge har fået besked om, at de har fået tilbudt jobbet, Facetimer de hinanden.
”Jeg tror stadigvæk, at jeg tænkte: ’Ja, lad os nu se, om det kommer til at ske’. Min kæreste sad og ventede inde i terminalen, og jeg havde det lidt vildt over den samtale. Jeg var nok lidt i chok, tror jeg,” siger Christoffer Vejlø.
Emma Søgaard er på linje:
”Jamen, det er jo en kæmpe drøm. Vi har længe gerne ville til udlandet. Så jeg var også lidt i chok. Det er jo en drøm, der endelig går i opfyldelse. Så nu glæder jeg mig til, at vi sidder i flyet, så vi rigtig forstår, at nu sker det.”
”En anderledes reklamekultur”
Hvad håber I på, at det her kommer til at give jer rent fagligt?
”Mange ting. En af dem er at få mulighed for at arbejde i et så multikulturelt miljø. Det er teams fra hele verden, vi skal arbejde sammen med. Det tror jeg, vi kan lære virkelig, virkelig meget af,” siger Christoffer Vejlø og uddyber:
”Og så er det mennesker og bureauer, der sidder med nogle af de største budgetter i hele verden. Det bliver da fantastisk at få lov at prøve.”
Emma Søgaard er enig og tilføjer:
”Det er også, som om kravene til kreativitet fra kundesiden er enormt høje, så det bliver også noget med at skulle konkurrere mere og lære mere – i større teams, med flere forskellige mennesker, der har forskellige kompetencer.”
" Det rigtig fede er, at de brands, der ligger hos Le Truc, har stor kulturel relevans.Christoffer Vejlø, tidl. kreativ på Nord DDB – nu på vej til New York
Begge ser også frem til at skulle prøve kræfter med en anderledes reklamekultur.
”Tag Super Bowl og Taylor Swift for nylig. Det er jo vildt og også spændende, at USA er et land, hvor popkulturen har så stor indflydelse på samfundet og demokratiet. Det bliver en helt anden kultur for os at gebærde os i, og jeg glæder mig meget til at få vendt det hele på hovedet og se, hvordan man laver reklame sådan et sted,” siger Emma Søgaard.
Er der en yndlingskunde eller et yndlingsbrand, I kunne tænke jer at få lov til at arbejde med?
”Det har altid været en kæmpestor drøm for os at få lov til at arbejde med så mange NGO’er som muligt. Det er jo ikke nogen hemmelighed, for dem, der kender os. Men nej, egentlig ikke. Jeg tror, jeg glæder mig til at arbejde på nogle gode briefs på mange forskellige kunder,” siger Emma Søgaard, og Christoffer Vejlø supplerer:
”Enig, jeg tror heller ikke, jeg har en specifik kunde, som ville være det mest fantastiske. Men det rigtig fede er, at de brands, der ligger hos Le Truc, har stor kulturel relevans. Så når man laver noget, så skaber det virkelig forandring, og det betyder meget for os begge. At vi gør noget for kulturen eller er med til at skabe bølger.”
”En lille tåre”
Både Emma Søgaard og Christoffer Vejlø har – i hvert fald cirka – en ny adresse på plads i New York: Vejlø i første omgang på hotel og om kort tid et værelse. Og Emma Søgaard har fundet en lejlighed via en dansk kvinde.
Er der lidt stress på lige nu?
Kampagne mod hatespeech fik en hel verdens opmærksomhed
I foråret 2020 vandt Emma Søgaard og Christoffer Vejlø som DMJX-studerende guld ved Andy Awards i USA for en idé om at stoppe ’hatespeech’ på Instagram.
Siden har kampagnen nærmest skovlet priser ind.
Her er de seks, de to kreative selv er mest stolte af – alle fra 2023:
- Cannes Lions/Social & influencer — Bronzeløve
- Gerety Awards/Innovation — Guld
- Creative Circle/SoMe Campaigns — Guld
- The One Show/Innovation in Social Media — Bronze
- Eurobest/Direct— Bronze
- Eurobest/PR — Bronze
”Helt vildt. Man skal også finde vej i en ny kæmpe stor by. Faktisk har jeg gået turen fra lejligheden til kontoret på Google Street View flere gange bare for at få en fornemmelse af det,” fortæller Emma Søgaard.
Der er familie og venner, der skal siges farvel til, men som Christoffer Vejlø siger, så er det hårdt. Men:
”Jeg føler også, at der er ret mange, der allerede har planlagt besøg i New York. Der er faktisk allerede en del i kalenderen, så det er fedt.”
To dage efter, at Markedsføring mødte de to unge kreative, havde sidste arbejdsdag på Nord DDB.
Hvordan bliver det at sige farvel til Nord DDB?
”Det bliver rigtig, rigtig sørgeligt. Nord DDB har været et fantastisk sted at være, både i forhold til kolleger og kunder,” siger Christoffer Vejlø.
Emma Søgaard kalder det også ’vemodigt’.
”På den ene side er det et sygt spændende eventyr, vi skal ud på, men det har virkelig været nogle spændende år herinde. Der er sket så meget, som vi er mega glade for og stolte af at have været en del af. Så det bliver vemodigt, når vi skal drikke farvel-øl på fredag. Tror godt, der kan blive fældet en lille tåre.”