Robert/Boisen & Like-Minded løb for andet år i træk med den helt store pris, Grand Prix’en, da årets Advertising Effectiveness Awards (AEA) blev uddelt i København torsdag aften.
Den danske effektpris har eksisteret siden år 2000, og målet er at hædre de cases, som viser, at god markedsføring kan være guld værd for virksomheder.
Prisen er inspireret af den engelske IPA Effectiveness Award. Hæderen tilfaldt i år Coop og Robert/Boisen og Like-Minded for Nykemilov.nu-indsatsen, der formåede at motivere vores folkevalgte.
En imponerende ROI
Et enigt Folketing vedtog kort tid efter kampagnelanceringen en ny kemihandlingsplan med et budget på 285 mio. kr. øremærket kampen mod problematisk kemi.
Alt i alt endte det hele med en ROI på imponerende 95.
Derudover blev der uddelt ni priser, som på reklamebureausiden blev fordelt på & Co., Uncle Grey, Advice, Hjaltelin Stahl og We Love People.
På mediabureausiden var der ”rene” priser til OMD og Wavemaker, mens Vizeum, Orchestra og PHD delte priser med reklamebureauer.
Endelig vandt også PR-bureauet Primetime en Advertising Effectiveness Award for bureauets ”Stop HPV – Stop livmoderhalskræft”-kampagne udført for Sundhedsstyrelsen, Kræftens Bekæmpelse og Lægeforeningen.
Fin hæder til Bolia
På annoncørsiden blev der traditionen tro uddelt en pris til Årets Markedsfører. Den uddeles til en virksomhed som ekstraordinært investerer i og prioriterer kommerciel kommunikation.
I år var modtageren Bolia.com og CEO Lars Lyse Hansen, der får et fint skudsmål af formanden for Kreativitet & Kommunikation, Jens Peter Jensen, hvilket du kan læse meget mere om her.
Og her er alle årets AEA-vindere:
|
Casenavn |
Kunde |
Bureau(er) |
|
BUT WHY? |
Sundhedsstyrelsen |
Advice og Vizeum |
|
Help a Dane |
Kræftens Bekæmpelse & TrygFonden |
& Co., Oath og PHD |
|
Redefining Canon |
Canon |
Uncle Grey |
|
Har du gjort en forskel uden at vide det |
Tryg – TrygFonden – Tryghedsgruppen |
Robert/Boisen & Like-minded |
|
Fra en sidste plads til en 2 plads |
Huawei |
Wavemaker |
|
Hjerteredder |
Hjerteforeningen |
Hjaltelin Stahl |
|
STOP HPV – STOP LIVMODERHALSKRÆFT |
Sundhedsstyrelsen, Kræftens Bekæmpelse og Lægeforeningen |
Primetime |
|
Du kan redde liv – Verdensmestrene |
TrygFonden |
We Love People og Orchestra |
|
Louis Nielsen – Det lange seje træk |
Louis Nielsen |
OMD |
|
GRAND PRIX VINDER: 285 mio til kampen mod problematisk kemi |
COOP |
Robert/Boisen & Like-minded |