Fem bureauer og fem annoncører tog guld med hjem, da den første danske udgave af den globale effektpris Effie Awards løb af stablen torsdag aften den 24. november.

Det var på bureausiden Robert/Boisen & Like-minded, Uncle Grey, Mensch, Sansir og & Co., og på kundesiden Rådet for Sikker Trafik, Visit Faroe Islands, Børns Vilkår, Red Din Fars Dag (Kræftens Bekæmpelse) og Tryg Forsikring.

De fem bureauer og deres respektive kunder kunne dermed gå på scenen i Børssalen i Christian IV’s Børsbygning i København og modtage det ædle metal som bevis på, at de inden for de seneste to år havde leveret de mest effektive kampagner i Danmark.

Til at guide gæster og prisvindere igennem middag og prisuddeling havde Kreativitet & Kommunikation, der står bag Effie Awards Danmark, allieret sig med skuespiller-brødrene Sebastian og Andreas Jessen, og det gik ikke stille for sig.

Et bureau klart i front

I løbet af aftenen blev der uddelt 30 priser – syv af guld, 11 sølv og 12 bronze – og Robert/Boisen & Like-minded tog sig af næsten en tredjedel, ni i alt.

Guld vandt bureauet for de to cases ’Den Akavede Snak’ for Red Din Fars Dag (Kræftens Bekæmpelse) og ’Seks år med familiefortællingen’ for Tryg Forsikring.

Samlet hev Robert/Boisen & Like-minded to guld, fire sølv og tre bronze for fire forskellige kunder med hjem, og dermed placerede det snart 35 år gamle bureau sig ret suverænt i toppen af aftenens felt.

Hvilket de også har haft for vane at gøre hos Effie Awards forgænger i Danmark: Advertising Effectiveness Award, der lukkede og slukkede i 2020.

Uncle Grey kunne dog glæde sig over aftenens andenplads med to guld, to sølv og to bronze for tre forskellige kunder, Canon, Burger King og Børns Vilkår.

På tredjepladsen kom Mensch og Sansir, der vandt to guld, en sølv og en bronze. Alle fire priser for den i forvejen massivt prisbelønnede case ’Remote Tourism’ for Visit Færøerne. 

Vikingerne tager guld igen

Også & Co., der i en årrække har markeret sig med stribevis af vindercases, både herhjemme og på de internationale scener, kunne gå hjem med guld torsdag aften.

Bureauet vandt således både guld og sølv for en af de seneste to års mest omtalte og mest prisvindende danske cases, ’Helmet has always been a good idea’ for Rådet for Sikker Trafik.

Casen har tidligere blandt meget andet vundet Grand Prix ved Epica Awards, sølv i Film-kategorien ved Cannes Lions, Grand Prix ved Clio Health, seks guld ved Creative Circle Awards 2022 – og Grand Prix ved Rambukken 2022.

I modsætning til det tidligere AEA uddeles der ved Effie Awards ikke Grand Prix og heller ikke andre former for specialpriser.

Her er vinderne af Effie Awards Danmark 2022

Small Budgets – Non Profit

BRONZE
Julemærkehjemmene
Julemærkehjemmene
Advice, Orchestra og Inbound Cph

GULD
Empty Chairs
Børns Vilkår
Uncle Grey

Listen fortsætter under billedet.

Glade guld-vindere fra Uncle Grey. Foto: Martin Sylvest

GULD
Den Akavede Snak 
Red Din Fars Dag
Robert / Boisen & Like-minded

FMCG

BRONZE
Burger King Whopper
Burger King Danmark
Uncle Grey 

SØLV
McDonald’s Homestyle x Gourmetkokke
McDonald’s Danmark
OMD Denmark og NORD DDB Cph og Annalect

Leisure, Media, Sports, Travel & Gaming

BRONZE
Remote Tourism
Visit Faroe Islands
Mensch & Sansir 

BRONZE
Franzi25 slog markedet
25syv
Wibroe, Duckert & Partners

Finance & Insurance Services

BRONZE
I røven af fjerde division
Sydbank
Robert/Boisen & Like-minded

Social Good: Brands

BRONZE
Seks år med familiefortællingen
Tryg Forsikring/Tryghedsgruppen
Robert/Boisen & Like-minded

SØLV
Aldrig Glemt 
DSB Sikkerhed
Drum CPH og OMD

GULD
Empty Chairs
Børns Vilkår
Uncle Grey

PR – Public Relations

GULD
Remote Tourism
Visit Faroe Islands
Mensch & Sansir

Listen fortsætter under billedet.

Mensch og Sansir kunne føje mere guld til samlingen for 'Remote Tourism'. Foto: Martin Sylvest

Pharma, Healthcare, Cosmetics, Toiletries, Nutrition

SØLV
Den Akavede Snak 
Red Din Fars Dag (Kræftens Bekæmpelse)
Robert/Boisen & Like-minded

SØLV
Helmet has always been a good idea
Public Service Announcement (Rådet for Sikker Trafik)
& Co. /NoA

Media Innovation – Emerging & New Channel

BRONZE
Noget for Noget
Bredbånd fra Stofa
Robert/Boisen & Like-minded

Business/Product/Service innovation/Customer experience

SØLV
McDonald’s Homestyle x Gourmetkokke
McDonald’s Homestyle
OMD Denmark og NORD DDB Cph

SØLV
Remote Tourism
Visit Faroe Islands
Mensch & Sansir

Environmental

Ingen priser

IT, Telecomms & Consumer Electronics

BRONZE
Truthmark
Canon
Uncle Grey  

SØLV
Noget for Noget
Bredbånd fra Stofa
Robert/Boisen & Like-minded

Retail & Fashion (Bricks or Clicks or both)

BRONZE
Cirkulär
IKEA
Accenture Song DK, Marketsquare, Dentsu X

Small Budgets – Products/Services

SØLV
Canon Truthmark
Canon
Uncle Grey

SØLV
Burger King Whopper
Burger King Whopper
Uncle Grey 

GULD
Remote Tourism
Visit Faroe Islands
Mensch & Sansir 

Sustained Success – Non profit

SØLV
3 år med Red Din Fars Dag 
Red Din Fars Dag (Kræftens Bekæmpelse)
Robert/Boisen & Like-minded

Sustained Success – Products/Services

BRONZE
Du er heldigvis hurtigt videre
Metroselskabet
Accenture Song DK

GULD
Seks år med familiefortællingen
Tryg Forsikring
Robert/Boisen & Like-minded

Automotive & Transportation

Ingen priser

Branded Content & Entertainment

BRONZE
Aldrig Glemt 
DSB Sikkerhed
Drum CPH og OMD

Glade vindere fra DSB og Drum CPH. Foto: Martin Sylvest

BRONZE
Franzi25 slog markedet
25syv
Wibroe, Duckert & Partners

SØLV
I røven af fjerde division
Sydbank
Robert/Boisen & Like-minded

GULD
Helmet has always been a good idea
Public Service Announcement (Rådet for Sikker Trafik)
& Co. /NoA