Ritualerne og dræberinstinktet: Sådan byggede Jesper Kunde sit kongerige

Som barn så Jesper Kunde ofte sine forældre skændes om penge. Faren var plankeværksmaler og moren kontorassistent på politigården i Aarhus. Økonomien var stram, og mens faren drømte om en Citroen ID19, ville moren på ferier i udlandet, og så kunne bølgerne godt gå højt i Jesper Kundes barndomshjem.

Længe før han var på fornavn med alverdens europæiske direktører, længe før han boede i Hellerup med havudsigt, før han kørte Bentley, før han blev gift med Helle og fik døtrene Nanna og Nynne, længe før han blev ansvarlig for over 200 mennesker og årligt omsatte for en kvart milliard, besluttede Jesper Kunde sig for, at han aldrig vil mangle penge. Ikke fordi han elsker penge. Han elsker den sikkerhed, de giver.

Hver gang der var ballade, sagde Jesper Kunde, der var meget alene som barn, til sig selv: Jeg vil aldrig have det som mine forældre.

66-årige Jesper Kunde knokler for at blive klar til at holde tre ugers sommerferie. Det er den eneste ferie, han giver sig selv i løbet af året. Det er i slutningen af juni, og solen skinner stadig højt på himlen.

Nu om dage er der aldrig stille om Jesper Kunde. Der er altid et problem, der skal løses, altid en lille ubalance. Selv når han er alene, larmer det. Han snakker med sig selv.

“Altså hold kæft, æk,” siger han højt på syngende aarhusiansk, når han er alene og ser noget sjovt. Og så griner han fra maven. Han har en tør, jysk humor. Andre gange skynder han på sig selv eller sin computer, og så brummer han eller stønner højlydt, som en gammel mand der sætter sig i en stol.

Jesper Kunde smalltalker ikke, og når han bevæger sig, er det i et målbevidst tempo. Hvert skridt er en konkurrence om at komme først. Han har et markant, firskårent ansigt. Hans ansatte kalder ham Kæben. Det rører ham ikke, for Jesper Kunde er ikke selvhøjtidelig, synes han.

Hans hår er karseklippet, sådan har det været, siden han for 35 år siden startede Kunde & Co. Og hver dag møder han på arbejdet i et af sine mange jakkesæt af det italienske mærke Brioni. Det er det tætteste, man kommer på et skræddersyet jakkesæt uden at betale en skrædder. Bukserne og jakken er mørkeblå, og skjorten lyseblå. Han har også altid slips på. Han plejede at gå i Armani Black Label, men med årene blev de for løse. 

Jeg er en af jer, siger uniformen til direktørerne, der kommer til ham med deres udfordringer. Til hans ansatte taler den et mere overlegent sprog: “Det her er en seriøs virksomhed. Gør jeres bedste.”

Det er efter de flestes fyraften, da han bevæger sig fra receptionen i stueetagen op til mødelokale 4.1 på første sal. Det ligger en-suite med hans kontor og er et af bureauets war rooms. Kunde & Co lejer sig ind i tre røde murstensbygninger i nybarok stil på Østerfælled Torv i København.

Torvets arkitekttegnede bygninger ligger sirligt symmetrisk, som et palæ. Engang var der kaserner og træningsbaner for soldater.

Gennem årene har flere ansatte spekuleret i og joket med, at Jesper Kunde kunne have ADHD. Sekundvis skifter han mellem at bide på enden af sine briller, smide dem på bordet, tage dem på igen, smække benene op på mødelokalets aflange konferencebord og så gentage det hele. 

For nuværende har han fundet ro i at have stængerne oppe, mens han fumler med en rød mini Ritter Sport. Mørk chokolade og hasselnødder. Det er hans fjerde den seneste time.

Med et koket smil bemærker han, at det ikke er gået hans næse forbi, at Markedsføring har talt med flere tidligere Kunde & Co-folk. De har rapporteret tilbage til ham. Nogle har haft deres gang på bureauet for mere end to årtier siden.

Jesper Kunde har brugt halvdelen af sin levetid på at opbygge Kunde & Co, der kan beskrives som direktørernes reklamebureau eller reklamebureauernes McKinsey. Her hersker en nærmest militaristisk, systematisk tilgang til markedsføring. En tilgang, der gennem årene trofast har indtjent bureauet et sted mellem 20 og 30 millioner. Jesper Kundes eget holdingselskab har en egenkapital på 168 millioner kroner. Men det er bare aktiver, vil han bemærke med et stort smil, hvis du spørger ham. Hans reelle formue er meget større.

I 2023 ser det ud til, at Jesper Kundes kongerige vil skrumpe. Han frygter, at overskuddet bliver under 15 millioner kroner. Uset dårligt. De ansatte vil have mere i løn, arbejde færre timer, og nu skal mændene også have barsel, øffer han. 

Selv holdt han ikke barsel.

Samtidig tumler han med spørgsmålet om et tronskifte. Der er ingen tvivl om, at Jesper Kunde står i slutningen af sit livsværk og leder efter en arvtager. Han har dog svært ved at finde den rette. Under alle omstændigheder har han heller ikke travlt med at forlade Kunde & Co, for hvad skulle han så lave, spørger han retorisk.

I én bevægelse svinger Jesper Kunde benene ned fra bordet og går hen for at åbne dobbeltdørene til sit kontor. Han vil finde en af de håndbøger, der dikterer, hvordan hans ansatte skal opføre sig og tænke.

Dengang der stadig var kaserne, tilhørte kontoret kommandanten. Nu er lokalet domineret af bunker af papirer, som ikke engang Jesper Kunde kan finde rundt i, vinflasker (han elsker brunello og chianti) og en kasse fuld af golfbolde (hans handikap er 16) med Kunde & Co’s logo, en hæk fra hækkeløb. På den ene væg på hans kontor hænger fire små Ritter Sport i ramme og glas. Break in Case of Emergency står der.

Da han for 35 år siden skabte Kunde & Co, var det med den traditionelle reklamebranche som fjendebillede. Han definerede sig som dens diametrale modsætning, og hans aversion blev en del af bureauets DNA. Derfor mænger Kunde-folk sig heller ikke til prisfester. Og selvom Jesper Kunde står i spidsen for et af Danmarks ældste bureauer, har få fra branchen mødt ham.

Under Jesper Kundes tildækkede skrivebord stikker en rulle rød og hvid-stribet afspærringstape ud.

“Der gemmer sig en sjov historie,” siger han med hentydning til afspærringstapen, “men jeg skal nok fortælle det hele.”

I Kunde & Co’s køkken (det må aldrig kaldes kantinen, for det skal føles hjemligt) fylder et Jensen Jørgen Thorsen-maleri den ene væg. Maleriet fortæller de første 10 år af bureauets historie, og kunstneren har blandet store klatter af rød, grøn, blå og gul maling med udprintede billeder af de mennesker, der var med til at forme de år.

Blandt farveklatterne gemmer sig blandt andet Helle Kunde, Knud Romer, Jespers mor, Lars von Trier, Gunnar Nu, Jacob Ludvigsen, Morten Dreier (der har arbejdet hos Kunde & Co i 31 år) og Claus ‘Kludder’ Nørgaard.

I midten og størst af dem alle er Jesper Kunde med en tankeboble, hvor der står VIND, WIN. Lige ved siden af ham, som hans højre hånd, stikker Gaute Høghs ansigt frem.

Det er over to årtier siden, at Gaute Høgh sagde farvel til Jesper Kunde og forlod den virksomhed, han var med til at opbygge. Mange af de efterfølgende år snakkede de ikke sammen, og hvis ikke de mødtes til tidligere Kunde & Co-partner Peter Scheldes begravelse i 2019, var de måske aldrig kommet på talefod igen.

“Vi sad ved siden af hinanden i kirken og stortudede. Til gravøllet sad vi som to gubber og holdt hinanden i hånden, og så var vi ligesom tilbage,” mindes Gaute Høgh, da han tager imod på sit bureau Co/Plus. Han er solbrun, de to øverste skjorteknapper er knappet op.

Første gang Gaute Høgh så Jesper Kunde, var på en fodboldbane i Hellerup. Det var svært at undgå jyden, der rendte rundt på midtbanen og skreg.

Jesper Kunde så et lys i Gaute Høgh og ansatte ham, selvom den eneste reference, han kunne hente, var fra hans engelsklærer på Øregård Gymnasium, der på det kraftigste frarådede at ansætte sin tidligere elev.

Fra dag ét havde Jesper Kunde en udtalt tro på, at Kunde & Co skulle være reklamebranchens McKinsey, fortæller Gaute Høgh (Jesper Kunde nægter at have beskrevet det på den måde, men vedstår, at de var utroligt seriøse).

Gaute Høgh var den spraglede gavflab med solbleget hår, tandpasta-smil og en hurtig mund. Jesper var knudemanden med mord i øjnene, og Gaute Høgh døbte ham hurtigt ‘Bondefar’. Et kælenavn, der stadig hænger ved.

“Vi kommer begge fra ingenting. Vores tankegang var os mod resten af verden, derfor kunne vi løbe solen sort. Sådan var Jesper også på en fodboldbane, han kæmpede til han dejsede om. Han VILLE lave det her firma, og det SKULLE være et stort firma. Han ville anerkendes,” siger Gaute Høgh.

Jesper Kunde udtænkte filosofien til sin virksomhed, da han arbejdede i marketingafdelingerne hos først Tuborg og efterfølgende LK, der sælger el-artikler.

Med en cand.merc i hånden og ingen erfaring var det lykkedes ham at snakke sig til store stillinger. Efter to år hos Tuborg blev han som 28-årig markedschef hos LK, hvor han fik ansvaret for 500 millioner i omsætning og 200 ansatte. Han havde spidse albuer og en grovhed, der siden blev filet ned til en charme.

Som markedschef var han i direkte kontakt med reklamebureauerne, og her blev hans fjendebillede skabt. Bureauerne var kun interesseret i det overfladiske, at lave noget kreativt og vinde priser, syntes han. Jesper Kunde mente, at man skulle gentænke virksomhedernes markedsføring.

Derfor skabte han Hækkeløbs-filosofien, en analogi over de forhindringer en virksomhed skal igennem fra produktionen af en vare til markedsføring af den.

Særligt bureauet Wibroe, Duckert & Partners, som ofte var en samarbejdspartner, blev målet for hans mishag. De lavede landsbytosse-humor. Alligevel var det også Peter Wibroe, som Jesper Kunde ringede til, da han som chef hos LK var blevet forelsket i en af sine ansatte, Helle, og havde brug for at skaffe hende et nyt job.

Da han i 1988 søsatte Kunde & Co, var det med en hæk som logo og Helle, som han kalder Dronningen, sin mor og Morten Knudsen som de første ansatte.

Men det var først, da Gaute Høgh kom til, at forretningen for alvor tog fart. 

Makkerparret brugte de fleste dage på deres kælderkontor med at cold calle potentielle kunder, samtidig med at de skød en fodbold frem og tilbage. Målet var ifølge Jesper Kunde at ramme den anden i klodserne, så han mistede fokus. På de første fem måneder lavede de en halv million i overskud.

“Det var som at være på stoffer,” siger Gaute Høgh.

Op gennem 90’erne voksede virksomheden på kort tid fra 4, til 20 og til sidst over 150 ansatte ved årtusindeskiftet, samtidig med at de leverede et tocifret millionoverskud. Konkurrence var en hjørnesten i fremdriften.

Jesper og Gaute delte virksomheden op i to hold, Jespers hed Gentlemanholdet, Gautes Remouladeholdet, og så kæmpede de om, hvem der tjente flest penge.

I 14 år kørte Jesper Kunde og Gaute Høgh parløb og udviklede Kunde & Co til et af Nordens største og mest succesrige bureauer.

Da samarbejdet stoppede i 2003, var der 230 ansatte. Jesper Kunde købte Gaute Høghs 25 procent af virksomheden. Siden har ingen anden enkeltperson ejet så stor en del af Kunde & Co.

“Jesper er blevet så succesfuld, fordi han tænker på Kunde & Co 24 timer i døgnet, og han er så dedikeret til det. Han vil frem i verden for enhver pris,” siger Gaute Høgh.

Hverken Gaute Høgh eller Jesper Kunde vil gå i dybden med deres brud. Men de brudstykker, de afslører, tyder på, at Gaute Høgh ville både sælge og børsnotere Kunde & Co, og det gad Jesper Kunde ikke.

“Han vil være konge i sit eget herredømme, og det kan man ikke kritisere ham for,” siger Gaute Høgh.

Tilbage på Østerfælled Torv er det tydeligt, at Jesper Kunde savner tiden med Gaute Høgh. Det hele var simplere, sejrene var berusende, og alt handlede om det næste mål, at vokse. 

“Gaute skaffede kunderne, det var han verdensmester i, og jeg tjente pengene. Nogle gange oversolgte han til kunderne, og så måtte jeg finde ud af en løsning,” griner han.

“Vi skulle være de største. Men jeg ville sgu ikke sælge, jeg vil hellere have det her.”

Er du stolt over det, du har skabt?

“Stolt,” siger han og gentager ordet fire gange, som havde han aldrig hørt det før.

“Jeg har det ikke på den måde. Det vigtigste for mig er at holde Kunde & Co kørende.”

Hele Jesper Kundes liv har centreret sig om én ting: at vinde. Han er et hyper-konkurrencemenneske.

Hans aggressive vindermentalitet er blevet et kainsmærke, hvorfor nuværende og tidligere medarbejdere hurtigt forfalder til at sammenligne ham med rovdyr som løven, hajen eller hyænen. Andre er mere industrielle i deres valg: Han er et damplokomotiv, en bulldozer.

Da Jesper Kunde stadig deltog i Kunde & Co’s firmafodbold, var det normalt, at han ikke snakkede med folk på kontoret dagen efter et nederlag. 

Selv har han svært ved at lokalisere, hvor den hensynsløse konkurrence-glæde stammer fra. Et bud er hans fortid som fodbold- og badmintonspiller. Han var god til fodbold, men til badminton var der flere på holdet, der var meget bedre. De andre var talentfulde, men de trænede ikke ligeså meget som ham, der kunne bruge flere timer i badmintonhallen. Derfor blev han bedre end dem alle.

“Jeg lærte, at hvis du skal blive til noget, må du træne for det. Den tankegang har jeg brugt i forretningen, og jeg forsøger at indprente det i de unge mennesker. Livet kræver noget, det kommer ikke bare til dig,” siger Jesper Kunde.

Det bringer ham videre til et minde, han ikke selv knytter tilbage til sin vindermentalitet, men er frit at tolke på. Hans forældre så ham aldrig spille badminton. Ikke engang da han var en af landets bedste.

Når faren hentede ham efter kamp, spurgte han, “har du vundet?”, hvis Jesper svarede nej, kom det: “Hvorfor fa’en tog du så af sted?”. 

Med et glimt i øjet, skynder han sig at understrege, og kalder sin barndom fin. Han manglede ikke kærlighed, men var for det meste alene med sin hund. Faren, der røg 40 Viking uden filter om dagen og aldrig bar maske på arbejde, døde i en alder af 53, mens 25-årige Jesper var ved at færdiggøre sin HA. Først fik han lungekræft, siden et hjertestop.

Det var også i 90’erne, at Jesper Kunde og hans nærmest betroede medarbejdere besluttede sig for, at han skulle være markedsførings-guru. Og så blev han det.

“Det er meget sigende for ånden dengang. Man tog nogle beslutninger, definerede det, og så fik man det fandeme gennemført,” siger Henrik Nørgaard, der var group account manager fra 1990 til 1999.

Under et møde på Villa D’Este ved Como Søen i 1995 bestemte man, at hvis Kunde & Co skulle nå det næste skridt, skulle chefen skrive en bog om sin markedsføringsideologi.

Det blev til først Corporate Religion og siden Unik Nu eller Aldrig, der sendte ham på foredragsturné og gav ham en stemme i den offentlige debat.

Internt brugte han Kunde & Co som petriskål for sin egen corporate religion og svævede et sted mellem patriark og religiøs leder. 

Som patriark så han bureauet som sin forlængede familie, og ansatte beskriver ofte, hvordan Jesper Kunde indtog rollen som den strenge far, man altid forsøgte at imponere, men aldrig fik anerkendelse af (den kunne man få hos Gaute Høgh). 

For at styrke følelsen af en familie arrangerede Jesper Kunde forældredage, hvor ansattes forældre kom og fik en indflyvning i deres børns arbejde.

“Der var en nærhed og personlighed i virksomheden,” siger Henrik Nørgaard.

Som religiøs skikkelse indførte Jesper Kunde adskillige ritualer. Et af dem, der er omgærdet af mystik og kritik, er Livjægerordenen. Ordenen var et optagelsesritual, der fandt sted ved den årlige julefrokost (ofte afholdt i udlandet med destinationer som Rom, Venedig, Paris). 

Efter aftenens måltid fandt alle deres messingske frem og slog den i bordet. Nyansatte, der havde lyst, rejste sig, gik frem til en interimistisk scene, tog et dobbelt shot cognac fra skeen, bøjede sig forover og fik et slag i røven med et spækbræt. Velkommen til familien.

Kunde & Co-folk bliver tysse, når jeg spørger dem ind til det, selvom flere kilder bekræfter det anonymt. Ifølge Jesper Kunde blev det udfaset i 2020.

Under finanskrisen ritualiserede han også i en periode på tre måneder overarbejde. Ond Onsdag, hed det, og her skulle alle være på kontoret til 21. Det er her, rullen med afspærringstape kommer ind i billedet.

“Under krisen var det de samme, der trak læsset og fik hjulene til at køre, mens andre gik hjem. Jeg prøvede at ruske op i folk, men der skete ikke noget. Så jeg købte afspærringstape og gik rundt på kontoret klokken 16. Hvis en stol var tom, spærrede jeg den af. Det gjorde jeg i en uge. Ugen efter var alle op på beatet,” siger Jesper Kunde og tilføjer:

“Der var også én, der sagde op. Det kunne han ikke. Men jeg gjorde det for kollektivets skyld.”

Henrik Nørgaard og en lang række kilder beskriver Jesper Kunde som en direkte mand, der siger tingene lige ud til ansatte og kunder.

“Den tilgang kunne godt skille vandene og skræmme folk væk, men det var take no prisoners. Jeg ved ikke, om hans ledelsesstil kunne bygge en virksomhed i dag, men hans energi, drive og måde at køre tingene på ville stadig virke,” siger Henrik Nørgaard.

Jesper Kunde er også selv i tvivl.

“Men jeg ville fandme gøre forsøget.”

En dag tilbage i 2003 sad tekstforfatteren Glenn Weston i mødelokale 4.1, et af Kunde & Co’s kreative war rooms. 

Da Jesper Kunde ansatte ham, havde han absolut ingen erfaring eller kendskab til branchen, han troede reklame var champagne, cocaine and ponytails. Glenn Weston var frustreret. Denne gang skulle de finde på et nyt kreativt udtryk for det norske pejsefirma Jøtul.

“Det skal være The Republic of Fritz Hansen,” sagde Jesper Kunde utålmodigt med henvisning til deres kunde, møbelfirmaet Fritz Hansen, mens han gennede dem ud af mødelokalet.

“Hvorfor fanden skal vi lave det her igen,” tænkte Glenn Weston for sig selv, mens han gik tilbage til den kreative afdeling. Irritationen boblede i ham, og han brokkede sig højlydt på kontoret.

“If we’re gonna do The Repuclic of Fritz Hansen again, I’m fucking out of here,” afsluttede han sin tirade mod chefen.

Og lige i det øjeblik kom Jesper Kunde forbi, knipsede og pegede på Glenn Weston.

“Jaja, lige præcis. The Republic of Fritz Hansen,” sagde han, før han spankulerede ud af den kreative afdeling igen.

Glenn Weston sank. Der var ingen tvivl om, at chefen havde hørt ham.

“Jeg er færdig,” betroede han sine kolleger.

Dagen efter var der golfturnering, og Jesper Kunde havde eksplicit sagt, at han ville have Glenn Weston med på sit team. Den unge kreative frygtede det værste, men hændelsen blev ikke bragt op på nogle af hullerne. For Glenn Weston var det en bekræftelse af, at det var okay at være sur.

“Han kunne lide, at jeg viste tænder, og siden rettede ind og gjorde, hvad der blev krævet. Usagt sagde han, jeg styrer det, lad være med at pive,” reflekterede han.

Glenn Weston, der startede som tekstforfatter i 2001, blev hos Kunde & Co i 15 år og endte som kreativ direktør og partner.

To gange forsøgte han at sige op, men hver gang smed Jesper Kunde alt, han havde i hænderne, og brugte timer på at overtale ham til at blive. Glenn Weston gik foran, lod han vide, og den indstilling betød alt for Jesper Kunde. Tredje gang, i 2016, blev de enige om, at Glenn Weston var klar til at prøve noget andet.

Sidste gang han så Jesper Kunde, var til Kunde & Cos 30 års fødselsdagsfest. Festen blev afholdt på Refshaleøen, hvor gæsterne entrerede gennem en overdimensioneret kæbe.

Han havde været nervøs, men da han ankom, blev han rørt over at se folks ansigter, og da Jesper Kunde fik øje på ham, tog han fat i Glenn og sagde: “Fuck, det er godt at se dig.” Kunde & Co har aldrig været, som det er i dag, men det har altid været, som det er i dag, tænkte Glenn Weston, da han forlod festen. 

“Jesper er blevet mere poleret og blødere med årene,” siger Henrik Ole Håkonsson.

Han har kendt Jesper Kunde i 45 år, eller måske nærmere bestemt konkurreret med ham i 45 år. De mødtes til badminton, og da Jesper Kunde startede Kunde & Co, blev Henrik Ole Håkonsson medlem af bestyrelsen.

“Hvis han før var 95 procent vinderinstinkt og 5 procent blødhed, er fordelingen i dag 90-10,” siger han.

Lige så brysk og jysk i sin facon, Jesper Kunde beskrives, lige så meget italesætter tidligere og nuværende medarbejdere hans generøsitet og milde væsen.

Da møbelfirmaet Montana, der var en af Kunde & Co’s første kunder, gik i betalingsstandsning, arbejdede Kunde gratis for dem. Og kilder fortæller, at han flere gange har hjulpet ansatte økonomisk eller på anden vis. Det vil han dog ikke selv snakke om.

Fra 2008 til 2021 arbejdede Ulrikke Koch tæt med Jesper Kunde i bureauets afdeling for intern kommunikation, og hun har svært ved at forestille sig en bedre chef. Hun kalder ham karismatisk, sjov, handlekraftig, direkte og strategisk dygtig.

“Man bliver virkelig draget af ham,” siger hun.

Ulrikke Koch startede hos Kunde & Co kort før finanskrisen, hvor bureauet gik fra omkring 220 til 120 på fire måneder, og så Jesper Kunde agere i den og senere økonomiske kriser.

“Som leder er han enormt transparent. Under finanskrisen fortalte han åbent, hvordan han ville håndtere det, og hvilke medarbejdere, der ville blive skåret hvornår. Han vakler ikke,” siger hun.

Gennem årene har Jesper Kunde udviklet et system, der har vist sig i stand til at forudse markedet og gjort virksomheden omstillingsparat i tider med krise eller lav indtjening.

Den familie-følelse, som Jesper Kunde ihærdigt installerede gennem 90’erne, er stadig intakt, fortæller Ulrikke Koch.

“Det var en hårdtarbejdende familie, der løftede hinanden op. Han er god til at skabe loyalitet, og han bekymrer sig for sine ansatte. Billedet af ham som en mand, man skal frygte, kan jeg ikke genkende,” siger hun.

Søger man på LinkedIn, har 1.400 personer en fortid hos Kunde & Co. En del af dem har startet deres eget eller sidder i lederstillinger.

“Det er en udklækningsanstalt,” forklarer Søren Pedersen, der var Account Manager på Kunde & Co fra 1990 til 1995 og siden startede ADtomic, hvor han har ansat flere Kunde-folk.

Siden 90’erne har Henrik Ole Håkonsson og Jesper Kunde diskuteret, hvad der skal ske med Kunde & Co, når Jesper Kunde ikke længere skal stå i spidsen for det.

“Hvis Jesper gjorde det for pengenes skyld, havde han solgt det. Det er mit indtryk, at Jesper bliver ved så længe, det er sjovt. Men vi har selvfølgelig en plan klar,” siger han.

“MIN STØRSTE FRYGT FOR KUNDE & CO ER IKKE, AT VI BLIVER FOR STORE, MEN AT VI BEGYNDER AT OPFØRE OS SOM EN INSTITUTION,” står der på et papir, der hænger på Jesper Kundes kontor.

Det er en måned siden, han første gang viste gemakkerne frem og begyndte at fortælle om myter, kultur, Gaute Høgh og de vilde 90’er.

Over sommeren er der sket en del ændringer hos Kunde & Co. Tre partnere er trådt ud. Blandt andet skiftede Christian Skogmann Brandstrup, der startede som studiemedhjælper og endte som partner, til Manyone. I krogene havde han ellers fået titlen som kronprins.

En anden, der ofte omtales sådan, er senior partner Søren Poulsen, der har været hos bureauet i over 25 år.

Kilder, der udtaler sig anonymt til Markedsføring og har været tæt på bureauets magtcentrum, mener, at partnernes udtræden har været et tilbageskridt for Kunde & Co. Og at den nuværende partnerkreds ikke har evnerne til at overtage.

“Der skal seks til at løfte det, Jesper gør i dag. Hans netværk, evner og viden. Hans erkendelse må være, at der aldrig bliver nogen som ham,” siger én anonym kilde til Markedsføring.

Rokaderne i partnerkredsen gør ikke Jesper Kunde fortvivlet. Han har løbende købt folk ud af partnerkredsen. Enten, fordi de ville videre. Eller hvis der opstod uenigheder. Han sammenligner sig med Manchester Uniteds legendariske fodboldtræner Sir Alex Ferguson, der altid havde det næste kuld parat.

“Vi var aldrig blevet så store, hvis vi ikke havde haft en bred partnerkreds. Men vi havde heller aldrig holdt i 35 år, hvis jeg ikke havde stået i spidsen.”

Da snakken falder på hans potentielle arvetagere, er Jesper Kunde for først gang lukket. Det skal være nogen, der skiller sig ud, og flere gange siger han, at de skal være drivers. Nogen, der kan skabe forretning. 

De sidste 20 år har han arbejdet på et udførligt manifest med titlen Sitting Bull, der beskriver, hvad en tilraner skal kunne for at udfylde hans tomrum.

“Du skal kunne lede krigen fra fronten og være med i den spirituelle del. Du skal kunne det sociale, new biz og købmandsskabet. Og hvis du ikke kan det, må du blive i marken,” siger han og nægter at blive mere specifik om manifestet.

Har du udset dig en sitting bull lige nu?

“Ja.”

Hvem er det?

“Det vil jeg ikke sige dig.”

Kunne det være Søren Poulsen?

“Alle prøver at rekruttere fra os, så jeg prøver at holde lav profil. Hvis jeg nævner min arvtager, kan personen forsvinde,” siger Jesper Kunde og uddyber, at han ikke forestiller sig, det bliver en enkeltperson, men en bred ledergruppe formet af folk fra partnerkredsen, der skal overtage.

Anderledes snaksaglig er han om Livjægerordenen og indvielsesritualet med et klap bagi, der ellers affødte en afventende stilhed i Markedsførings interviews med tidligere Kunde-folk.

“Vi blev nødt til at afskaffe den. I de her tider vil det blive opfattet som ydmygende, men det var det ikke. Det var en invitation ind i fællesskabet.”

Kan du forstå, hvis nogen følte sig presset?

“Ja, og gennem tiderne har der været nogen, der ikke har haft lyst, men så har vi bare ladet være.”

Der er ingen, der er kommet bagefter og sagt, det var over deres grænse?

“Næ, dem, der ikke ville, sagde bare, at det gad de ikke.”

Men det kan jo godt være svært, når man står i en stor forsamling?

“Helt enig. Men det er heller ikke værre end det. Hvis du gerne vil skabe kultur, bliver du nødt til at gøre noget med kant, og det kan du ikke rigtig mere,” siger Jesper Kunde.

Kunde & Co er ved at blive for meget en institution, frygter han. Og når de krydser linjen, stivner man, og så bliver det en kedelig virksomhed.

“Mit problem her har været, at jo større vi er blevet, jo mere har jeg skulle være chef. Og jeg er en atypisk chef. Jeg vil gerne arbejde og være en del af teamet.”

Er du for hård som chef?

“Nej, men man kan heller ikke altid være pædagogisk. Man skal sige tingene, som det er.”

Kan du tage imod kritik?

“Ja, det kan jeg sagtens.”

Det er igen langt efter almindelig fyraften, da Jesper Kunde gør mine til at sige farvel. 

Er det ikke farligt, når de kommer ind bag alle myterne, så er du ikke længere store, stygge Jesper Kunde?

“Det er jeg da stadig. Det tror de ikke på.”

En ting er, hvad der bliver af Kunde & Co uden dig. Hvad tror du, der bliver af dig uden Kunde & Co?

“Jeg vil dø. Jeg kan ikke blive pensioneret, for hvad skulle jeg så lave? Jeg vil gerne have en vingård i Italien, men Dronningen siger, at nu har jeg fået lov at lege med det her, og det må være nok.”

Han går over til et vindue og kigger udover Østerfælled Torv. Solen skinner, og sprosserne danner et omvendt kors over hans ansigt.

“Da vi var på det største, havde vi også bygningen derovre,” han løfter hånden og peger på et treetagers palæ på den modsatte side af torvet, “der plejede Gaute at sidde.”

Opdateret 29/08/23, klokken 14:18: Jesper Kundes alder er tilføjet.