Awardsæsonen er for alvor i gang, og nu har Webby Awards, populært kaldet web-VM, offentliggjort årets nominerede cases.

Og det er igen i år blevet til masser af danske navne og cases på listen.

Især springer Hello Monday og Dept, der for nylig købte Hello Monday, i øjnene. De to bureauer hædres i forskellige kategorier for de to cases Fingerspelling with Machine Learning og Star Atlas.

Begge cases blev tirsdag den 5. april også shortlistet ved Danish Digital Award 2022.

Andre danske navne melder sig også på Webby-shortlisten i år. Herunder Yellow Umwelt, Shape Core, Hjaltelin Stahl og Signifly.

Finalister og “hæder”

Formelt deles Webby-shortlisten op i nominees og honorees.

En nominee betyder, at man er videre til finalen, mens cases, der får en honoree må ”nøjes med” hædrende omtale. Ifølge arrangørerne ryger færre end 10 procent af de indsendte arbejder videre til finalen.

Et af de navne, der – ud over Dept og Hello Monday – springer i øjnene, er Limbo.

Bureauet har fået en nominee i Activism-kategorien for Dear World Leaders, der også netop er shortlistet ved DDA.

Limbo er et relativt nyt navn, men mange vil kendte til virksomhederne bag: De er resultatet af 2020-fusionen mellem Skybrud og MagicPeopleVodooPeople, der begge tidligere har gjort sig gældende ved Webby Awards. Og nu er man altså igen klar til kamp.

Festivalen selv melder ud, at man har modtaget over 14.000 indsendelser fra ”samtlige amerikanske stater og 70+ lande til den 26. udgave af Webby Awards.”

Fysisk awardshow 

Ud over jurypriserne gives ved Webby Awards også en såkaldt Webby People’s Voice Award, som alle i princippet kan stemme på.

Det kan man gøre på Webby-sitet indtil den 21. april. 

Vinderne afsløres den 26. april og selve prisuddelingen foregår i år for første gang siden 2019 ved et fysisk awardshow. Det sker den 16. maj på Cipriani Wall Street i New York.

Du kan gå på opdagelse i alle shortlisterne her – og se listen over de danske Webby-nominerede og nominerings-kategorierne herunder.

Og som de foregående år beklager vi på forhånd, hvis vi har overset danske arbejder. Selv om det er internettets bedste, der skal kåres, er sitets søgefunktion desværre ikke sat op til at søge på lande.

Så skriv til os, hvis vi har overset en nominering – så tilføjer vi.

Danske Webby-nomineringer:

Dept

Fingerspelling with Machine Learning — m/Hello Monday
– Diversity & Inclusion, nominee
– Technical Achievement , nominee
– Best User Interface, nominee

Star Atlas — m/Hello Monday
– Professional Services & Self-Promotion, nominee 
– Entertainment, nominee

SteelSeries
– Digital Campaign, honoree
– Best Growth Strategy, honoree

The Emotional Sound Experience, Hume AI m/Hello Monday
– Science, nominee
– Technical Achievement, nominee

Hello Monday 

Fingerspelling with Machine Learning — m/Dept
– Diversity & Inclusion, nominee 
– Technical Achievement, nominee
– Best User Interface, nominee

Star Atlas – m/Dept
– Digital Campaign, nominee 
– Best Growth Strategy, nominee

The Emotional Sound Experience, Hume AI m/Dept
– Science, nominee
– Technical Achievement, nominee

Yellow Umwelt 

Rockwool – Behind the facade
– Best Use of Animation or Motion Graphics, nominee
– Best Use of Video or Moving Image, nominee

Shape Core

TV2 Regions – The Seven Flavors of Local News 
– Public Service & Activism, nominee

Nordisk Film – A Better Cinema Experience 
– Entertainment, honoree

No Sleep, Martin Nørgaard Furze og Virtue

DDR Museum – teAR down this WALL 
– Installation or Experience, nominee

Signifly

A World Within
– Experience Marketing, nominee

Limbo

Dear World Leaders
– Activism, nominee

Hjaltelin Stahl

Copenhagen Metro – Off Duty 
– Tourism & Leisure, honoree

Copenhagen Metro – The Patronising Act 
– Tourism & Leisure, honoree

Bold Scandinavia & NoA Ignite

Maersk Upside
– Corporate Communications, honoree

Opdateret 6. april kl. 12.49: To nomineringer til henholdsvis Dept og Hello Monday tilføjet.