WWF og &Co. sætter dato på arters uddøen: Sådan fik de ideen

Tirsdag den 20. februar 2024 uddør den spinkle, hawaiianske sangfugl Akikiki. Cuba-krokodillen forventes at uddø søndag den 17. juni 2029.

En nedslående kalender sætter for første gang konkrete datoer på, hvornår en række udryddelsestruede dyrearter forventes at forsvinde fra den vilde natur.

Kalenderen, der i første omgang indeholder 12 truede dyrearter, kan downloades og direkte integreres med brugerens Google-kalender. Bag tiltaget står organisationen WWF Verdensnaturfonden og det kreative bureau &Co., der har bedte førende danske og internationale forskere komme med deres bedste estimat på arternes uddøen.

Målet har været at gøre noget, der kan føles uhåndgribeligt og langt fra ens egen virkelighed, til noget meget konkret og nærværende, fortæller Jonathan Slyngborg Fjord og Sophie Hotchkiss, der er to af &Co.’s kreative hjerner bag kalender-kampagnen.

“Den store udfordring er, at problemerne føles så store, abstrakte og komplekse, at det er svært at vide, hvor man skal starte. Derfor ender mange med ikke at gøre noget og overlader det til politikere og eksperter på området,” siger senior creative Jonathan Slyngborg Fjord og tilføjer:

“Men én million dyr står til at uddø, så der skal mere til end normale løsninger. Vi tænkte, at løsningen skulle ind et sted, hvor man ikke kan komme udenom den. Nu konkurrerer den sjette masseuddøen med teams-møder og familiefødselsdage og kommunikeres på en måde, man ikke er vant til.”

Den sjette masseuddøen henviser til, at dyre- og plantearter forsvinder fra jordens overfalde i sådan et tempo, at det udgør en potentiel biodiversitetskrise. Den femte masseuddøen fandt sted for 65 millioner år siden, da en asteroide ramte jorden og fjernede dinosaurerne og cirka 50 procent af alle dyre- og plantearter fra jordens overflade.

Sophie Hotchkiss og Jonathan Slyngborg Fjord håber, at kalenderen kan få folk til at involvere sig i længere tid, end hvis de havde lavet en film.

“For så bliver det ét minut, vi har folk, nu bliver det forhåbentlig et redskab og et taleemne,” siger Jonathan Slyngbog Fjord.

Udover den hawaiianske sangfugl og cuba-krokodillen sætter kalenderen blandt andet dødsdato på frøarten bjerghønen (13. september 2034) og den østlige gorilla (24. september 2070).

Det har været vigtigt for de kreative at bruge en bred palette af truede dyr af to årsager. Den ene er at understrege den kritiske situation, biodiversiteten står i.

“Vi har sørget for at bruge et bredt udsnit af dyr og ikke bare tiger og næsehorn, som man er vant til. Det har været vigtigt for os at understrege, at det er en reel masseuddøen ved at tage fugle, frøer, krokodiller og mange flere,” siger Sophie Hotchkiss.

Den anden er årsag er, at nogle dyr har været overeksponerede i naturkampagner, og de ville undgå at ramme et mæthedspunkt hos modtagerne.

“Vi er fra en årgang og tid, hvor vi blev mødt af pandaen og et budskab om at redde de truede dyrearter. Det er sindssygt stærkt og vigtigt, men fordi man er blevet mødt af det i så mange år, har man svært ved at mærke det længere. Der tilføjer udløbsdatoerne noget konkret og in-your-face, der gør det virkeligt og meget enkelt. Det her sætter noget abstrakt på spidsen,” siger copywriter, Sophie Hotchkiss, mens Jonathan Slyngborg Fjord tilføjer:

“Vi har brugt de dyr, der har givet mest mening til at lancere kampagnen, men i virkeligheden er problemet meget større. Der dør flere tusinde arter om året, og vi håber, at det her bliver et redskab, man kan bruge mange år i fremtiden.”

Ifølge Sophie Hotchkiss og Jonathan Slyngborg Fjord er det aldrig sket før, at forskere har sat så konkrete estimater på truede dyrearters udryddelse.

“For første gang i verdenshistorien er det lykkedes os at få forskere til at sætte et konkret tal på, hvornår dyrearterne dør. De har de ellers aldrig gjort. Men det er lykkedes, fordi de troede på idéen, og fordi vi ikke længere kan ignorere virkeligheden,” siger Jonathan Slyngborg Fjord.

Men, siger Sophie Hotchkiss, det er også et estimat, der er “bundet op på al den viden, forskerne har”.

“Og derfor er det super stærkt, at de vil lægge navn til,” siger hun.

Kan kreativitet være med til at stoppe masseuddøen?

“Det tror jeg helt klart. Uden kreativitet i vores kommunikation bliver det svært for alvor at engagere sig i og føle problemet på den måde, der er brug for,” siger Jonathan Slyngborg Fjord.

Sophie Hotchkiss og Jonathan Slyngborg Fjord var også med som kreative, da &Co. lavede en kampagnefilm for FN’s Flygtningehøjkommissariat. Og de taler ind i en stigende tendens, hvor kreative er grænsende til aktivistiske i deres arbejde.

Hvad betyder den type arbejde for jer?

“Denne type projekter kan man leve længe på, og vi er privilegerede, at vi har kunder, der gør en reel forskel,” siger Sophie Hotchkiss, mens det fra Jonathan Slyngborg Fjord lyder:

“Før vi kom ind i reklamebranchen, har vi begge orienteret os mod at lave noget, der kan skabe et positivt aftryk. At vi så er endt i reklamebranchen og &Co., hvor vi kan bruge vores kreativitet til at rykke på det, det er vi bare glade for.”