TV forbruget er smeltet sammen med klassisk web, og der er en glidende overgang mellem det vi kender som tv-reklame og videoreklame på din personlige mobil/tablet/device.
Hvad er de kommercielle muligheder? Stiller det nye krav til reklameformaterne? Hvem ejer data? Hvad er de første learnings? Hvilke forventninger har vi til fremtiden?
Vi kommer ved denne omgang Programmatic Advertsing Update omkring både udgiver, annoncør, tech og den internationale vinkel – og slutter af med paneldebat omkring dagens emne. Alle seminarerne giver en introduktion til ”Programmatic Advertising” og opdatering på aktuelle forhold, udviklingen siden sidst. Programmet opdateres til aktuelle forhold, og låses endeligt 14 dage før seminaret afholdes
Program:
08.30 – 08.50: Check In og croissant
09.00 – 09.10: Velkomst – Netværkschef Thomas Kragh & moderator Tom Bang
09.10 – 09.30: Markedsupdate vedr. video, adressable tv i Danmark og udlandet
Anslag til dagens emne med baggrund i research fra ind- og udland omkring seneste trends og tendenser. Hvad er førstepartsdata? Fra kontekstuelle data til profildata.
Peter Loell, Director, Data & Technology, OMD
09.30 – 09.50: Din personlige reklameblok
Den klassiske tv-reklame har været erklæret død mange gange. Med Addressable TV bliver det én gang for alle slået fast, at den aldrig har været mere i live. Med Addressable TV åbnes der for individuel målretning og et hav af muligheder – lokalannoncering, supernicher, reaktioner på adfærd og programmatic er blandt de mest oplagte, men det åbner også for sekventielle formater, hvor man lader reklamefilm på måske 10 minutter strække sig over adskillige individuelle seeres reklameblokke. Det kræver dog mere af afsenderen end blot et enkelt 30 sekunders standardspot. Vi ser nærmere på teknologier, som man kan bruge til at skræddersy indhold til en aktuel seer og situation, og på de kreative og taktiske greb det åbner op for
Dennis Bøgestad Laursen, Digital Chef, Mu.st
09.50 – 10.10: Addressable TV – er det gammel vin på nye flasker?
Indlægget omfatter cases fra USA samt med vurderinger fra Verizon, der perspektiveres til det dansk/Nordiske marked. Er Addressable TV ét US fænomen som driver forbi eller vil vi ligeledes se øget investeringer i mediekanalen?
Ian Cemann, Head of Brand Partnerships & AdTech, Nordics & The Netherlands, Verizon Media
10.10 – 10.30: Pause – frugt og snacks
10.30 – 11.00: JP/POL erfaringer fra frontlinien
Alle taler om video. Og video er også i vild vækst. På europæisk plan voksede videoomsætningen sidste år med 30 %, og i Danmark var det 28 % svarende til 21 % af den samlede displayomsætning. Men hvad er video egentlig? Hvordan skal det købes og sælges, når man er et medie? Og hvad med brugerne? Husker vi dem, når vi kaster endnu en 30 sekunders preroll i ansigtet på dem, når de vil se 20 sekunder med et Superliga-mål? Der vises gode og dårlige eksempler, cases fra Danmark.
Thomas Lue Lytzen, JP/POL
11.00 – 11.30: McDonalds og udviklingen
Hvordan ser en af Danmarks største video-annoncører på, hvad der sker på markedet, og hvad er ønskerne og forventningerne.
Kim Bagdonas Jørgensen, Nordic Head of Digital, Media & CRM hos Food Folk Danmark ApS (McDonald’s i Danmark)
11.30 – 12.00: TV 2 Play – status og vejen frem
Hvordan ser Danmarks største video-platform på, hvad der sker på markedet, og hvad er ønskerne og forventningerne.
Christian Godske, TV 2 Play
12.00 – 12.30: Paneldebat:
- Peter Loell, OMD
- Dennis Laursen, Mu.st
- Thomas Lue Lutzen, JP/POL
- Ian Iceman, Verizon
- Kim Bagdonas Jørgensen, McDonalds
- Christian Godske, TV 2 Play
Partner
Afholdes:
Dansk Markedsføring
Nordre Fasanvej 113, 1., 2000 Frederiksberg