NYT NYT NYT
Et indblik i værktøjskassen, metoder, cases fra Danmark & udlandet. Denne gang med fokus på adfærds-design & nudging

UX (eller bruger-oplevelsen) er mere og mere relevant for virksomhedernes digitale udvikling, i takt med at brugerne/kunderne bliver forvænte og krævende, produkter og services mere digitale og konkurrenterne tilbyder mere og bedre kundedialog. Der kæmpes en kamp om at tilbyde en enkel troværdig og effektiv kundedialog.

Vi udbyder denne række af seminarer for at give fokus på bruger-oplevelsens betydning og effekt, og give deltagerne konkret viden og værktøjer med hjem.
Du vil høre fra de bedste, og deres metoder, eksempler og cases i Danmark og udlandet. Du vil få konkrete tips til værktøjer, metoder og eksempler der kan anvendes på tværs af brancher & kunde-segmenter. Vi vil hver gang give tid til at diskutere fordele og ulemper ved konkrete UX-designs, og høre om både succes og fejl fra erfarne UX-specialister.

Der kommer oplæg fra de bedste i branchen, som fortæller om deres konkrete erfaringer. Vi vil komme under overfladen hos vinderne af Dansk Markedsførings UX-analyse: Q-faktor, som uddyber deres resultater med indblik i deres UX-metoder, resultater og udfordringer, ligesom der kommer eksperter fra såvel Danmark som udlandet.

Målgruppe:
Du kan være marketingchef, projektleder, digitalchef, service designer, UX designer, UI designer, frontend developer, product owner, agile team lead, forretningsudvikler – eller med en anden rolle arbejder med bruger-oplevelsen. Du er interesseret i mulighederne og udfordringerne med god UX, og vil gerne lære fra de bedste.

Program
08.30:  Check In og morgenmad
09.00: Velkomst & introduktion – Netværkschef Thomas Kragh
09.15: MobilePay’s succes set ud fra en UX-vinkel
MobilePay er uden diskussion blandt de mest omtalte og anerkendte UX-successer i Danmark, og er blevet hædret og anerkendt mange gange. Men hvad liggerbga? Hvilke metoder? Hvad ser de selv som deres bedste designs? Hvad har fejlet? Whats next?
Peter Gregersen, Chief UX designer, MobilePay

10.00: Behavioral design & nudging – in betting, gaming, telco and education
Gavin Holland har de sidste 25 år haft ansvaret for UX-design og oplevelser for brands som BBC Worldwide, Orange, Capital One, Sky Betting & Gaming og THG. Pt. er han ansat som Head of UX for TMRW (verdens største private undervisnings-virksomhed). Han vil øse ud af sine mange års erfaring og eksempler på adfærdsdesign & nudging der virker – på tværs af brancher, kulturer og målgrupper
Gavin Holland, Head of UX, TRMW, Dubai

10.30: Pause

10.45 Nudging i dialog-programmer
YouSee’s dialog-programmer er en af landets største og bedst data-understøttede dialog-programmer, med tusindvis af segmenter, kampagner og digitale produkter/services. Camilla har ansvaret for både strategier og daglig eksekvering, og har de sidste mange år flittigt anvendt adfærdsdesign & nudging til at skabe mere loyalitet, flere kunder og flere tilvalg.
Camilla Østerberg Madsen, Head of CRM, YouSee

11.15: Adfærdsdesign & nudging som strategisk værktøj
Da Spies vandt Dansk Markedsførings Q-faktor test i maj 2022 foran 10 konkurrenter, var det primært UX-analysen der gav sejren for det hæderkronede rejse-selskab. I en branche, hvor den digitale købsrejse er blandt de mest gennem-analyserede. Rejser købes online, og de digitale til- & fra-valg af services og produkter har overtaget arbejdet fra rejsebureauernes agenter. Rasmus har været med på rejsen i 25 år, og fortæller hvordan UX-metoder er fast forankret i såvel det daglige som strategiske arbejde med kundeoplevelsen hos rejsegiganten.
Rasmus Panduro, Head of Digital Operations, Spies

11.45 Panel-debat: Adfærdsdesign & nudging – hvad er læren?

  • Peter Gregersen, MobilePay
  • Rasmus Panduro, Spies
  • Camilla Østberg Madsen, Yousee

12.15: Tak for i dag!

Næste UX Academy:

23. november: Kunderejser og Loyalitet
15. december: Optimering af salgsflow

Ønsker du at tilmelde dig alle tre seminarer samtidig, tilbyder vi en samlet pris på kr. 4.500 + moms (medlemmer) eller kr. 5.485 + moms (øvrige). Send en mail til Tina (tl@markedsforing.dk) hvis du ønsker at benytte dig af dette tilbud.

Afholdes hos:

Dansk Markedsføring
Bredgade 19E
1260 København K