Den kreative, amerikanske prisfestival The One Show løber i år af stablen for 44. gang, og denne gang er der særdeles gode danske vindermuligheder.

Hele 15 gange optræder danske arbejder nemlig på awardshowets 16 shortlister, der blev offentliggjort i sidste uge.

På bureausiden skiller især &Co sig positivt ud, da bureuaet er involveret i fem af de shortlistede danske arbejder.

Det drejer sig i tre tilfælde om den allerede massivt prisvindende momondo-kampagne ”The DNA Journey” og to gange for det virale superhit, ”Alt det vi deler”, for TV 2.

Et andet af landets dygtige kreative bureauer, UncleGrey, er lige i hælene på &Co med fire shortlister opnået via arbejder udført for Waoo (x2), Weber og Cheapflights.

Masser af dansk i finalen

Også det danske produktionsselskab Bacon er i finalen flere gange. Det gælder i to tilfælde for et arbejde udført for IKEA i samarbejde med NoA-bureauet Åkestam Holst. Det samme er Hello Monday, der tidligere har høstet masser af hæder ved The One Show. Bureauet er shortlistet to gange. 

Endelig er sidste års danske guldvinder ved VM i reklame, Very, i finalen en enkelt gang med bureauets Ford-film, ligesom en tidligere dansk guldvinder ved The One Show, Spring/Summer, atter er i spil til en pris.

Om de danske shortlister veksles til guld-, sølv- eller bronze-blyanter (eller for den sags skyld en Merit) afsløres i forbindelse med Creative Week, der afholdes i New York fra den 8. til 12. maj.

Tjek selv alle de flotte finalearbejder ud her, og se de danske shortlister fordelt på kategorier herunder:

Branded entertainment:

Online Short Form – Single

&Co. + Moland Film Company for TV 2: ”Alt det vi deler”

Online Long From – Single

Very Agency + New Land for Ford Danmark:  ”The Family”

Online Long Form – Campaign

&Co + Bacon + Radius + BeOn Nordics part of AOL for momondo:  ”The DNA Journey”

Cross Platform:

Integrated Branding

Åkestam Holst + Bacon for IKEA: ”Where Life Happens”

Direct Marketing:

Craft – Use of digital Technology – Single or Campaign

UncleGrey og MEC + WM Creative Labs for Waoo:  ”Donate your data”

Film:

Television – Long Form - Single

Åkestam Holst + Bacon for IKEA: ”Every Other Week”

Online films & video – long form - single

&Co + Bacon + Radius + BeOn Nordics part of AOL for momondo: ”The DNA Journey”

&Co + Moland Film Company for TV 2 ”Alt det vi deler”

Interactive

Websites

Hello Monday for National Geographic: ”A Bear's-Eye View of Yellowstone”

Hello Monday for Residente: ”Residente”

Uncle Grey + MediaMonks / Hilversum + Weber for Weber: ”Weber Genesis II”

Websitets – Utility

UncleGrey + MEC + WM Creative Labs for WAOO: ”Donate your data”

Online Advertising – Banners

UncleGrey + WM Creative Labs for Cheapflights: ”Drag, drop and go”

Social Media

Social engagement – Community Building

&Co + Bacon + Radius + BeOn Nordics part of AOL for momondo: ”The DNA Journey”

UX/UI

Web – User Experience

Spring/Summer for Rederiforeningen: ”Navigating Responsibly”