Tillykke, det blev en pige! Og frygt ej. Hun kan være akkurat lige så kreativ, ambitiøs, kompetent, entreprenant og ledelsesparat som en dreng.
Men det kræver, at vi giver hende muligheden for at få det shine, hun ikke får i dag. Og det kræver, at vi får flere mænd på barsel. Det er en politisk opgave – men det er også en opgave for os som arbejdsgivere og som branche.
Min far blev feminist af at få en pige. Han kaldte sig aldrig feminist, og han var hverken fjerdebølge, woke eller kropsaktivistisk i sin tilgang. Han stemte på De Konservative (bortset fra en rød periode i 70’erne), og han arbejdede som vindenergiingeniør og -forsker i en mandsdomineret verden.
" Hvis vi tager os sammen og presser – alt hvad vi overhovedet kan – så tror jeg på, vi kan føde en sund og velskabt branche.Eva Svavars, partner i LEAD Agency
Men han tog det faktum meget personligt, at hans datter skulle vokse op i en verden, hvor hun ikke havde de samme muligheder for at klare sig godt, fordi hun var født som hunkøn. Og har man den holdning, er man(d) per definition feminist.
Hans løsning var at opdrage mig ”drenget” og altid opfordre mig til at arbejde hårdt for at nå de drømme, jeg måtte have. Fordi han var bevidst om, at det som kvinde kræver en ekstraordinær indsats at nå langt. Kræver det det i vores branche? En ekstraordinær indsats at nå langt som kvinde? Ja, ærligt, det gør det.
Vi har en relativt lige kønsfordeling, men kvinderne halter fortsat efter på løn og er underrepræsenteret i ledelserne, viser en undersøgelse fra KreaKom. Og udviklingen bevæger sig i Danmark så langsomt, at det vil være nærmest uændret, når vores børn rammer arbejdsmarkedet.
Barslen er årsagen til uligheden
Uligheden på arbejdsmarkedet starter for alvor, når vi får børn. Kvinder tager i dag 91 procent af barslen, og 10 år efter barslen ligger kvinder 20 procent under deres mandlige kollegaer i løn (Kleven, Landais & Søgaard (2019) samt Rockwool-fonden (2017)).
Nye barselsregler fra EU
EU-direktivet fra 2019 pålægger medlemslandene at indføre minimum ni ugers øremærket barsel til begge forældre senest i 2022.
I dag er der i Danmark 14 ugers øremærket barsel til kvinder og to uger til mænd.
Lige nu er en ny lov på vej igennem Folketinget, der ændrer på dette og giver mænd 11 ugers øremærket barsel.
Tiden væk fra jobbet gør, at kvinder går glip af forfremmelser og lønstigninger, og det akkumuleres ved barsel nummer to. Eksempelvis koster det en gennemsnitlig DJØF-kvinde 1,2 mio. kr. at få to børn i form af tabt lønindkomst samt forbigåede lønstigninger og forfremmelser (baseret på, at man får det første barn som 29,3-årig, har en startløn på 37.000 kr/md og en lønfrem-skrivning baseret på DJØF’s statistik).
Mænd taber generelt ikke noget ved at få to børn, hverken privatøkonomisk eller karrieremæssigt.
Så årsagen til uligheden på arbejdsmarkedet og i vores branche er ikke et mysterium.
Årsagen er den ulige fordeling af omsorgsarbejdet, som vores skønne børn kræver af os. Men 40 pct. af mænd siger ifølge Institut for Menneskerettigheder, at de ville fordele barslen anderledes, hvis vilkårene var ens. Og studier viser, at mere barsel til mænd resulterer i færre skilsmisser.
Frihed til at klare sig godt
Når EU beder medlemsstaterne om at indføre lige meget øremærket barsel til hhv. mænd og kvinder, er det ikke, fordi man ønsker at fratage os vores personlige frihed.
Det er for at sikre den – for begge køn. Sikre, at det ikke automatisk skal kræve en ekstraordinær indsats at nå langt, blot fordi man er født som hunkøn.
For ville det ikke være fedt, hvis kvinder kunne klare sig godt og nå til tops i vores branche, uden at det er ”på trods”? Og ville det ikke være fedt, hvis spørgsmålet om ”barselsrisiko” var komplet irrelevant ved ansættelsessamtaler og forfremmelser?
Vi kan vælge ligestilling
Ligestillingsudfordringen ligner på mange måder klimaudfordringen: Vi har brug for politikere, der tager ansvar og indretter lovgivningen på en måde, så det bliver bedre og ikke værre, og vi har brug for virksomheder og borgere, der vælger at tage ansvar og bidrage til en positiv udvikling.
Vi kan som branche og bureauledere vælge at gå forrest. Vi kan vælge at stille fædre og mødre lige, når de skal på barselsorlov. Og vi kan se på kønsfordelingen i toppen, så vi agerer rollemodeller.
I LEAD Agency har vi indrettet lige barselsvilkår for kvinder og mænd, vi har fire kvindelige partnere, fire mandlige partnere, og vores direktion består at to kvinder og to mænd.
Så hvis vi tager os sammen og presser – alt hvad vi overhovedet kan – så tror jeg på, vi kan føde en sund og velskabt branche, hvor ligestilling mellem geniale kvinder og geniale mænd ikke er 100 år væk, men noget vi kan gribe efter.
Det bliver godt for alle. For børnene, for fædrene, for mødrene, for vores arbejdspladser og branche.
KOM SÅ, PREEESS!
