Dagbog fra Cannes: “Møder må klares fra poolkanten”

Jeg samler op, hvor Hr. Mackenzie slap pennen fra vores reklamefest.

Til fest hos dansk reklamefilm med champagne i glasset og en udsigt over palæet fra en dannebrogspyntet balkon. 

Lejligheden er efter sigende et af Nordisk Films bedste investeringer, og blev købt engang i 60’erne på en kontrakt formuleret på bagsiden af cocktailserviet. 

Humøret er højt, og vi får blandt andet besøg af bureauets tidligere praktikant, Sebastian Benn, der har fået udleveret sin Future Lion. 

Det lille plastiktrofæ, der ligner noget man finder i Faraos Cigar, er på trods af sit barnlige udseende en big deal. Benn kommer lige fra et arrangement hos Forbes med de andre unge vindere, og har udover sin plastik-award fået udleveret en Nike-kastet med Forbes-logo.

Åh glæden ved merchandise.

Efter endt fest hos biografmafiaen drager vi videre.

Vi tager et kort stop for at få en hurtig bid mad i Cannes gamle by, i hvad der nok er byens pendant til Nyhavn.

Et turistgearet café-helvede med både dyr og dårlig ”autentisk” sydfransk mad og kitschede souvenirs med budskaber som ”Ferrari parking only”. 

Et sted, hvor dem med festivalpasset svingende foran den åbne hørskjorte tager hen, fordi området trods alt føles mindre kommercielt end de corporate-brandede strande. 

Vi dribler langs stranden hvor gæsternes arme er dekoreret af sådan en mængde entré-armbånd, at selv den mest dedikerede festival-fan ville sige stop. 

Her samles der på armbånd, som var de Pokémon-kort, og Croisettens holo-Charizard er entré-armbånd til ASAP Rocky på Spotify stranden. Til gengæld kan enhver komme på Meta-beach.

Dagbogen fortsætter under billedet.

På vej til strandfest på Croisetten tikker en mail ind om, at den ene af de tre shortlists er konverteret til den førnævnte bronzeløve, og feststemningen ryger et gevaldigt nøk op. 

Det lyder selvfølgelig lidt antiklimatisk at præmieoverrækkelsen foregår i Outlook, men det er kun guld og Grand Prix der får lov at gå på scenen og hente deres metalklump, de andre awards kommer med posten. 

Men så må man bare holde sin egen fejring!

Vi er inviteret til fest på Long Beach hos det hollandske non-profit JongeHonden. DJ’en er fed, der er fart på dansegulvet, og baren opererer under et system, hvor man køber pokerjetoner, som man kan udveksle til drikkevarer. 

Ligesom på et rigtigt Casino så vinder huset hver gang, for de tager 14 euro for en rom og cola i et papglas. Hernede er der nemlig enten fri bar eller en, du ikke har råd til.

Et du-burde-nok-melde-dig-i-ROFUS-mængde pokerjetoner senere, trækker festen hen på det berygtede Gutter Bar, og herfra slører det for undertegnede. 

Morgenen efter står den på arbejde og Teams-kald med kunder. Desværre er villaen ikke indrettet med mødelokaler, så det hele må klares fra poolkanten. 

Vi praktiserer forsat kunsten at ose af overskud, mens man holder gårsdagens 10 euro flaskeøl fra Gutter nede. Men the show must go on, logoet skal være større og CTA’en mere tydelig. 

Der skal krea-knokles og arbejdet laver jo, som bekendt, ikke sig selv.

Efter endt arbejdsdag står den på et stramt pakket fagligt drukprogram, men det er desværre kårene for den kreative branche. 

Vi tager mod poolparty’et kaldet Liquid Lunch hos produktionsselskabet Camp David, hvor vi ankommer til, at det franske politi trækker stikket på anlægget, og overhører at selvom man kender Matt Bellamy fra Muse, så kan man ikke få billet til Spotify-stranden. 

Et par glas rose og nogle burgersliders senere drager vi mod næste fest.

Madhive har lejet Cannes’ lukkede lufthavn til extravagant reklamefest, men ved tanken om halvanden times bjergkørsel og lidt for mange rose indenbords, trækker jeg personligt stikket og drager hjem til villaen og min seng. 

Morgenen efter er der dømt FOMO, for det var åbenbart årets fest i lufthavnshangaren, med live-bands, fri bar, drag queens og sådan et sejt kamera der drejer rundt, mens det filmer dig. 

Fandens, det havde set godt ud på gram’en. 

Til gengæld har jeg mindre tømmermænd til dagens arbejde, men er i tvivl om det var en god byttehandel. 

Heldigvis er der stadig et par uvisse shortlists og branchefester i vente. Let’s go!