Det var i sidste uge rart at se en direktør her i Markedsføring erkende, at bureauerne lever af deres medarbejders kompetencer, viden og engagement. Og at disse skal trives for at tilføre virksomheden værdi. Samt at det ikke bare er antallet af timer, der skal anerkendes.
Og i princippet er jeg enig med Lasse Nygaard Christensen i, at bureaubranchen skal være opmærksom på stress. Men at man skal være det, fordi forretningsmodellen ikke står til at ændre, må jeg se mig uenig i – som han ellers skrev.
Vi er i branchen selv ude om de dårlige pitchrunder, og vi er samtidig selv ude om forretningsmodellen. Især i fortællingen om, at “der skal leveres timer” – og leveres fakturerbare timer.
I vores branche sidder der alt fra talnussere til vordende filmskabere og lommeanimatorer, sangere og planlæggere. De, der skal levere det resultat, vi alle skal se på, er i høj grad mennesker, for hvem det er essentielt at kunne tænke frit, stort og inspirerende. Og det gør de ikke, når de skal tænke i timer.
Jeg har også selv været “ude” med stress og følgerne i ni måneder. Tidsregistrering var ikke grunden alene – men de var medskyldige, og jeg ved, hvordan de kan være med til at skabe et unødigt arbejdspres.
Det er her, vi spænder ben for os selv ved at tælle og registrere timer. For opgaven bliver oftest “scopet” ud fra timer, og dermed fjerner bureauerne fokus fra, hvilken værdi der bliver leveret totalt. Man kan ikke sætte kreativitet i boks med noget så banalt som timer og minutter, hvad end du er udvikler eller AD’er.
Dertil er det en emotionel forstyrrelse for at kunne tænke frit og kreativt. Du har fået en begrænsning, som uden tvivl kommer til at påvirke processen. Nu er fokus at løse opgaven inden for en given tid og ikke at løse opgaven bedst muligt. Der er en indbygget mistillid i, at hvis man ikke sætter begrænsning på, så sløser folk.
Den afledte negative effekt af dette er også, at du får medarbejdere, der ikke evner at tage ansvar for arbejdet. De lægger deres skæbner og arbejdsdag i en projektleders hænder, som pænt igennem et digitalt system kan fortælle, hvor meget de er booket, og gensidig tillid og respekt udviskes. Dette har i sidste ende også en negativ konsekvens for arbejdets resultat.
En opgave løses bedst, hvis man arbejder sammen som team, og dette team har opgaven for øje – ikke workbook.
“Jamen, hvordan kan vi så se, om vi tjener penge?”, vil mange nok spørge. Men der findes mange bureauer derude, der ikke registrerer timer, bruger deres sunde fornuft, udviser gensidig respekt og tillid til, at deres kollegaer vil projektet det bedste.
Der er flere bureauer, der ikke starter ugen med et fællesmøde eller check-in, hvor alle kan se, hvad de er booket på, men stoler, at på teamet ved, hvad der skal gøres. Og hvis ikke, så mødes man og får lagt en plan.
Vi burde alle være stærke nok til at give kunden en projektpris med klare forventninger om levering og sætte det bedste team til at levere det. Hvem der arbejder, og hvor meget, burde være underordnet, så længe kunden får det bedst muligt output. Mange af os slukker ikke bare for hjernen, når vi går hjem, og finder måske på løsningen, imens vi rør i risengrøden fredag aften, eller pludselig indser noget i lufthavnen på vej på ferie.
Det er på tide, at der gøres op med denne kvantitative, økonomiske styring af, hvad der i sagens natur er så udefinerbart. Og det kan i sidste ende være med til at løfte niveauet på tværs af branchen. For tænk, hvis vi leverede det bedste, og ikke hvad vi havde mulighed for inden for de givne timer.
Det er samtidig også med til, at det er at skabe en skævvridning i forholdet til kunden, når deadline ikke må rykkes. Det må og skal altid være et samarbejde. Og i det skal der være plads til, at deadlines rykkes både frem og tilbage. Ingen mennesker sidder derude og venter på en ny kampagne, et nyt site eller en smukkere forpakning. Men de fortjener det.
Trine Keller-Andreasen er kreativ strateg og planlægger i sit eget firma, Hun har tidligere været Head of Strategy hos Another CPH, arbejdet på Forsman & Bodenfors og har vundet Cannes Lions Grand Prix i Creative Strategy.
