Når du først har været på SXSW, bliver du afhængig.

Sådan var det i hvert fald for mig, da jeg første gang besøgte festivalen i 2012 – og fik et glimt ind i fremtiden.

Siden da har jeg været med de fleste år, og for mit vedkommende har SXSW for længst overhalet Cannes som den vigtigste konference for kreativitet og tech – hvis du vil forstå vores branche, og hvor den er på vej hen.

Men SXSW har også en bagside. Den lange tur over Atlanten – og jetlaget, der ikke ligefrem bliver lettere med årene.

Derfor var jeg både begejstret og lidt skeptisk, da SXSW London blev annonceret.

For SXSW handler ikke kun om at samle kloge hoveder på scenen – det handler lige så meget om stemningen udenom. Om hvem du møder i køen, hvem du deler en øl med bagefter. Og om værtsbyen, der binder det hele sammen.

Det er Austin i den grad lykkedes med. Men hvad sker der, når man flytter festivalen til en ny by? Det satte jeg mig for at finde ud af i forrige uge, da SXSW for første gang blev afholdt på europæisk grund.

Thorkild Bjerres vigtigste indsigter fra SXSW London-scenerne (I)

1. AEO er den nye SEO

Jim McKelvey og Mostafa Elbermawy talte om, hvordan det i AI-søgningens tidsalder ikke længere er dig, men algoritmerne, der afgør, hvordan dit brand bliver beskrevet online. Deres begreb Answer Engine Optimization (AEO) handler ikke om keywords, men om kontrol over konteksten. Din fortælling skal være konsekvent på tværs af alt – fra dit website og Wikipedia til Reddit-tråde, kundeanmeldelser og presseomtale.

2. Lær at snakke med din AI agent

ElevenLabs-stifter Mati Staniszewski slog fast, at voice bliver den dominerende grænseflade i en tid hvor internettet navigeres gennem AI agenter. Fremtidens AI vil ikke bare skrive – den vil tale, handle og lytte. Og den vil lyde mere og mere som dig selv. Men med den nye kraft følger også ansvar. Stemmer skal være sporbare, etiske og skabt med samtykke – ellers risikerer vi en fremtid, hvor det bliver svært at skelne mellem det ægte og det fabrikerede.

3. Fra distribution til relation

Substack-grundlægger Hamish McKenzie mindede om, at selvom AI kan generere indhold, kan den ikke erstatte menneskelige relationer. Substack er en distributionsplatform, der skærer mellemmanden væk og lader skribenter opbygge deres eget publikum – på egne præmisser og med ejerskab over egen data. I en AI-drevet verden er det ikke trafik og reach, der tæller mest. Det er tillid. Og stemmen bag ordene.

Idris Elba og andre logistiske udfordringer

SXSW har siden 1987 været synonym med Austin – en kantet by med mottoet Keep Austin Weird, hvor kreativitet, originalitet og lokal passion gennemsyrer hele oplevelsen.

I Austin er byen ikke bare en ramme, men en medspiller. Og gennem årene er netop byen blevet en lige så vigtig identitetsmarkør for festivalen som talks og tech.

Så da SXSW meldte sin ankomst til London, var jeg skeptisk. For hvordan genskaber man den intimitet og energi i en by, der er næsten ti gange større?

Man starter i Shoreditch. Og det var klogt.

Området er Londons kreative epicenter – fyldt med bureauer, gallerier, små biografer og lokale weirdos, der gør kvarteret til en katalysator for nye idéer. Og med en lokal kunstscene, der tilføjer et nyt spændende element til SXSW – som jeg håber, de vil dyrke endnu mere i fremtiden.

Mere tyndbenet lineup

London gjorde sin ting. Og det virkede.

Selvfølgelig var der opstartsproblemer. Nogle talere var for store til deres venues – og omvendt.

Men eksekveringen af programmet blev hurtigt justeret, og et simpelt greb, der virkede, var at tømme salen efter hver talk, hvilket forhindrer folk i bare at parkere sig i en stol hele dagen og vente på, at berømtheder som Idris Elba går på scenen.

Samtidig med at det tvinger dem ud til de mindre scener, hvor man falder over de talks man måske ikke lige havde markeret i sit program.

Det ændrede dog ikke ved, at programmet generelt var en smule tyndbenet i forhold til Austin, og at der var for få klassiske Keynotes (mit personlige yndlings format) og for mange fireside talks, hvor taleren kan gemme sig bag en moderator.

Derudover er englænderne ikke lige så scenevante som amerikanerne, og nogle af de bedste sessions endte med at være dem, hvor taleren var fløjet over Atlanten for at stå på scenen. Men så slipper vi jo for at gøre det.

En fremtid der kommer hurtigere, end vi tror

Thorkild Bjerres vigtigste indsigter fra SXSW London-scenerne (II)

4. Trust me, I’m an algorithm

Wikipedia-stifter og internet-royalty Jimmy Wales mindede om, at vi lever i en tid, hvor det ikke længere er givet, hvad der er sandt og hvad der er falsk. Når AI begynder at forme svar i stedet for at finde dem, bliver tillid en vigtig valuta. Wales pegede på Wikipedia som et eksempel på, at teknologi kan styrke den kollektive dømmekraft, når den stadig bliver redigeret af mennesker.

5. Rå menneskelig kreativitet er stadig et hit

Konrad Kay og Mickey Down, skaberne af den totalt binge-worthy hitserie Industry på streamingtjenesten MAX, delte deres tanker om, hvordan man bevarer den kreative energi over tid. Det kræver mod til at udfordre sit eget format – og vilje til at sige noget nyt, selv når det gamle stadig virker. Det var en af de få talks, hvor AI slet ikke blev nævnt – og hvor troen på rå, menneskelig kreativitet stadig stod rank og urokkelig

6. People make the internet great. Not billionaires.

Sådan lød teksten på den T-shirt, Mozilla-CEO Laura Chambers bar på scenen – og hendes budskab matchede. Skal vi virkelig lade AI-revolutionen gå samme vej som internettet og ende i hænderne på tech-giganterne? Mozilla fungerer som en slags digital NGO, der kæmper for at bevare balancen mellem mennesker og maskiner. Hendes opfordring var klar: Vælg teknologi, der respekterer dine valg – ikke træffer dem for dig.

SXSW er lidt ligesom Roskilde, hvor du køber din billet, før du kender programmet.

Og hvor du sjældent kender dem, der optræder. Men det er OK, for det er det gennemgående emne, der gør festivalen interessant – og det var selvfølgelig AI på SXSW London 2025.

“Det tog Google over syv år at nå én milliard søgninger om dagen. Det tog ChatGPT under to.”

En kommentar der kom fra scenen og som fint sætter ord på det overordnede budskab fra SXSW London: Adoptionen af AI sker ikke bare hurtigere end tidligere teknologier – den sprænger skalaen.

Vi står midt i et teknologisk skifte, hvor tempoet er eksponentielt, og konsekvenserne massive. AI er ikke længere noget, der kommer – det er her. Spørgsmålet er ikke, om det forandrer alt. Det gør det. 

Ligesom strøm ændrede, hvordan alt andet fungerede, vil AI få indflydelse på tværs af hele vores samfund. Men hvor det tog 60 år, før el-pæren blev billig nok til at blive allemandseje, har AI nået det prispunkt på få år. Det siger alt om tempoet.

Og budskabet fra London var klart: Om tre til fem år vil de virksomheder, der har tænkt AI ind i kernen af deres forretning, have et markant forspring.

De næste par år handler om at være nysgerrige og investeringsvillige. Og måske netop derfor er SXSW mere relevant end nogensinde.

Er London ‘South by’ nok?

SXSW London er ikke Austin. Og det skal den heller ikke være.

Den er mindre, ja. Men måske netop derfor har den større bevægelighed – og et udviklingspotentiale, der er værd at holde øje med. 

Der er stadig børnesygdomme: Et program, der ikke altid er lige spændende og en app, der driller. Men sjælen? Den var der.
Jeg er fan og kommer nok til at prioritere SXSW London de næste par år. Men hvis du vil have den helt ægte SXSW-oplevelse, så skal du nok stadig en tur over Atlanten til Austin lidt endnu.

Med Shoreditch som kulisse og Londons kreative puls fik vi en festival, der ramte noget ægte – og forhåbentlig en fremtidig europæisk platform til at diskutere, hvordan kreativitet, teknologi og kultur smelter sammen.

Og hvis du kan leve med at bytte Texas-sol ud med britisk støvregn og BBQ med fish and chips – så er SXSW London bestemt et besøg værd.

Jeg pakker i hvert fald paraplyen igen næste år.