Debat: Hvorfor betale for følelser, når AI kan levere bedre performance?

De sidste 10 år har influenceren været marketingbranchens rockstjerne og givet brands adgangsbillet til autenticitet, troværdighed og engagerede følgere.

Men nu står influenceren over for sin første reelle konkurrent, og det er ikke en ny profil, men et nyt format: UGC-AI. User Generated Content lavet med kunstig intelligens.

Generativ AI gør det nu muligt at producere UGC-lignende videocontent på få minutter.

Et brand kan skrive et kort prompt og få 20 videoer med realistiske personer, der taler om produktet, klar til brug i Meta og TikTok annoncer. Ingen forhandlinger, ingen koordinering, ingen ventetid.

Hvorfor skal man så betale 50.000 kroner for et sponsoreret opslag hos en influent, hvis UGC-AI kan levere et helt testbibliotek på få timer til en brøkdel af prisen?

Influencer marketing vokser stadig globalt, men logikken bag priserne burde komme under pres.

Ifølge inBeat ligger typiske listepriser globalt omkring 800 dollar pr. post for nano influencere, 1.500 dollar for mikro, 3.000 dollar for mid-tier, 5.000 dollar for macro og 7.000 dollar eller mere for mega influencere med over 1 million følgere.

Nyere data fra Inbeat viser desuden, at macro- og mega influencere ofte tager 5.000 til 10.000 dollar pr. opslag, nogle gange mere, afhængigt af rettigheder og format.

Oversat til danske forhold er det helt normalt, at et enkelt samarbejde lander på 30.000 til 70.000 kroner for et opslag, når man indregner agentur, rettigheder og ekstra story formater. Samtidig anslår flere analyser, at influencer marketing markedet globalt ligger omkring 25 milliarder dollar i 2024 og kan ærme sig 100 milliarder dollar i 2030.

Samtidig med at virksomhederne bruger flere og flere penge på influencere, bliver alternativerne bliver billigere, hurtigere og mere målbare.

Hos Zalando kan man finde et konkret billede af, hvad generativ AI allerede kan i marketing.

Ifølge Reuters har Zalando taget generativ AI i brug til at producere kampagnebilleder og digitale tvillinger af modeller. Det har reduceret produktionstiden for kampagneindhold fra 6 til 8 uger til 3 til 4 dage og sænket omkostningerne med cirka 90 procent.  

Zalando selv beskriver, hvordan en den fuldt AI-genererede kampagne-teaser “Futuristic pink glow” performede 146 procent over benchmark, tog cirka 80 procent mindre tid og gav omkring 90 procent omkostningsbesparelse.

En analyse af casen viser, at besparelsen især kommer fra eliminerede studieomkostninger, rejser og produktionsteam. AI erstatter ikke nødvendigvis kreativitet, men hele det dyre apparat omkring.

Overført til UGC og video betyder det, at en marketingafdeling på få timer kan få skrevet manus, caste ”kunstige almindelige personer” digitalt og få produceret en hel serie af annoncer klar til split-test.

Man kan altså generere specifikke scripts, lave forskellige locations set-up med mange ”kunstige almindelige personer” til en brøkdel af, hvad det ville koste at indgå et influencer-samarbejde med en influencer, der derudover vil ejer rettighederne over indholdet.

Nedenstående er et ekempel på AI-genererede UCG-videoer, som har kostet mig mindre end 100 kr. at producere og tog sammenlagt 20 minutter at skabe.

Influencerens stærkeste argument hidtil har været autenticitet.

Men UGC-data viser, at det i stigende grad er brugergenereret indhold frem for influencer posts, der skaber tillid hos forbrugerne.

En gennemgang af UGC-statistik fra 2025 viser, at 93 procent af marketeers, som bruger UGC, oplever, at det performer bedre end traditionelt brand content, og at 6 ud af 10 forbrugere anser UGC som den mest autentiske form for marketingindhold.

Den danske Co-founder af PL & Partner og analytiker Kristian Larsen opsummerer en række undersøgelser sådan: UGC er i gennemsnit 8,7 gange mere effektivt end influencer posts og 6,6 gange mere indflydelsesrigt end klassisk brand content, når man måler engagement.

UGC føles mindre som reklame og mere som anbefalinger fra “folk som mig”, og hjernen koder det som social proof i stedet for som et budskab, der vil sælge os noget.

Når indholdet ligner hverdagsklip fra rigtige mennesker, sænker det modstanden, øger tilliden og gør det mere sandsynligt, at vi stopper op, ser videre og handler på budskabet.

Ovenstående in mente, kan det være svært at forsvare klassiske influencer fees på 30.000 til 70.000 kroner for ét sponsoreret opslag med begrænsede rettigheder og usikker leveringssikkerhed, når UGC kan levere hurtigere, billigere og på kommando.

For marketingchefer og bureauledere er det egentlige spørgsmål derfor ikke, om UGC-AI virker.

Zalando og lignende cases dokumenterer allerede de produktionsmæssige gevinster, og UGC-statistikkerne viser, at det er denne type indhold, forbrugerne reagerer mest positivt på.

Spørgsmålet er snarere, hvorfor man fortsætter med at betale premium for menneskelige influencere, hvis leverancen primært er polerede produktroser, som tekst og video værktøjer i stigende grad kan efterligne hurtigere, billigere og mere skalerbart.

Influencer marketing er næppe dødt. Men jeg mener, at det har mistet sit monopol på autenticitet.

I en virkelighed, hvor performance, test, læring og løbende optimering styrer budgetterne, vil pengene naturligt flyde hen mod den aktør, der kan levere hurtigst, billigst og mest effektivt på kommando.

UGC-AI har dog én åbenlys svaghed. Den har ingen følelser.

Spørgsmålet er bare, om brands reelt længere vil betale for følelser, eller om de først og fremmest vil betale for positive kurver i deres dashboards.

Jeg er ikke i tvivl om, hvad mit valg ville være, hvis jeg selv skulle vælge mellem UGC-AI og en klassisk influencer. Er du?

Du kan også deltage i debatten ved at sende et bud på et debatindlæg til en@markedsforing.dk. Indlægget må maksimalt være på 4.500 tegn.