Debat: Indre stolthed er den stærkeste award

”Arbejder I ikke mega meget i reklamebranchen?”

”Hmm. Jo, i perioder. Tror jeg. Men det er også mega sjovt.”

Det er nok cirka sådan, jeg plejer at svare. For det er jo et dilemmafyldt arbejde.

At skabe nytænkende kreativitet sammen med andre dygtige mennesker, giver adrenalinrus og en stærk fællesskabsfølelse. Til gengæld er processen oftest udfordret af uforudsete hændelser, stramme deadlines og budgetter, der løber tør. Det tænker jeg, at mange bureaufolk kan nikke genkendende til. Samlet set kan det føles både fedt, lidt dumt og en anelse afhængighedsskabende.

Men selvom det evigt foranderlige (og så alligevel slet ikke) bureaucirkus kører videre på forførende fællesskabsfølelse, så kan dagligdagens succesfølelse ofte være styret af spørgsmål som:

”Mon kunden kan lide det?” 

”Mon mine kolleger, synes det er fedt?” 

”Mon jeg bidrager nok til teamet?” 

“Hvornår er godt mon godt nok?”

Efter knap 15 år i branchen, den sidste halvdel som leder, må jeg sige, at de spørgsmål kun har vokset sig større i mig. Ikke at jeg italesætter og bearbejder dem dagligt, men de fylder mere og mere. Og det er mit klare indtryk, at jeg ikke er alene om det.

Ambitionerne fejler bestemt ikke noget. Hverken i teams eller hos de fleste individer. Men er man samtidig skolet af en nul-fejls-A-student-kultur, er det nærmest umuligt at overleve i branchen. Det kan i hvert fald nemt blive et meget usundt arbejde – med stress som yderste konsekvens.

Jeg tror på, at der er brug for at koge det hele ned. Italesætte dilemmaet og vende det indad. Så ambitioner, motivation og nysgerrighed ikke bliver til spist af forvirring og forventninger fra andre.

Jeg tror på, at vi uanset funktion og opgave kan og bør stille os selv spørgsmålet: ”gør det her mig stolt?”, når man er i tvivl, om et stykke arbejde er godt nok. 

Personligt er stolthedsfølelsen blevet den følelse, der skaber mening og motivation i det hele. Når kolleger skaber noget, der gør mig stolt. Når jeg føler mig stolt over mit eget bidrag på den ene eller anden måde. Når en kunde bliver stolt over, hvad vi har skabt sammen. Endda når andre i branchen laver et stykke arbejde, der gør mig stolt over selv at arbejde i branchen.

En følelse, der kun kan mærkes i maven. Og derefter kommer til udtryk som en lyst til at dele idéen, situationen, feedbacken, resultaterne, etc. med andre.

I de kreative processer, hvor tilliden til de ufærdige, sårbare idéer ofte er essentiel for at ende et godt sted, kan spørgsmålet også fungere som det personlige kvalitetsstempel: ”Ville jeg være stolt af det her? Glæder jeg mig til at dele det med andre?”

Der er uden undtagelse størst motivation og passion at spore i de projekter, hvor svaret er et kæmpestort JA.

Så selvom awards unægteligt også en motiverende anerkendelse for mange – mig selv inklusiv – er det samtidig et alt for snævert målepunkt for kvalitet. Udover at være begrænset til at rose få projekter, er udfaldet igen baseret på andre folks holdninger og til tider forudindtagede meninger. Awards er godt – ægte tilfredshed og motivation er endnu vigtigere. 

Min erfaring siger, at det derefter også ender med at være svaret, hvis man spørger kolleger eller kunder. Og det bedste ved den indre stolthedsfølelse er, at den er dynamisk og flytter sig sammen med erfaring og ambition. Men tempoet er personligt.

Samtidig er det mit postulat at stolthed som eget indre kompas både kan øge motivation og fælles kreativt output – og måske endda hjælpe med at holde stressfølelsen for døren.

Opfordringen herfra er derfor at kigge indad, når du leder efter mening og ros i dit arbejde.

Hvad bliver du selv stolt af, når du går på arbejde? Jeg håber, at dette simple spørgsmål kan hjælpe dig med at navigere bedre mellem kvalitet, motivation og forventningspres i en skør branche.

Lasse Bjerre er Executive Client Director hos Accenture Song.