En af de store visioner med opfindelsen af Internettet var at skabe et demokratisk rum uden en central magthaver, hvor den frie tale og det ægte demokrati kunne blomstre.
Men med vækst og udvikling kom også kommercialiseringen, og som annonceringslandskabet har udviklet sig de senere år, er visionen en saga blot – det digitale økosystem er i stedet blevet præget af monopolagtige tendenser domineret af The Big Five i form af Alphabet, Amazon, Meta, Apple og Microsoft.
Det globale annonceforbrug lød i 2022 på godt 800 milliarder dollars. Et astronomisk beløb og faktum er, at The Big Five sidder tungt på annoncemarkedet og de facto kontrollerer adgangen til annoncemarkedet for alle annoncører. Og derved mindsker publicisternes mulighed for at tjene penge på deres indhold.
Samtidig forholder det sig sådan, at de fleste af de samme aktører i stigende grad kigges efter i sømmene i forskellige juridiske tvister og offentlige undersøgelser, mens det digitale annonceringsmarked og Internettet i sin helhed, der før kunne betragtes som det vilde vesten, nu i stigende grad bliver underlagt direktiver og strammere lovgivning.
Et nyt, stærkt værktøj
Senest har EU annonceret Digital Markets Act (DMA), en lovændring, der markerer et vigtigt skridt i bestræbelserne på at regulere de største digitale platforme – de såkaldte “gatekeepers”.
Med DMA har EU fået et nyt, stærkt værktøj til at bekæmpe de monopolistiske forhold, som platformsgiganterne har opdyrket i løbet af de sidste tyve år. Denne lovgivning har potentiale til at ændre spillereglerne for Internettet i sin helhed, men også fuldstændigt for det globale digitale kommercielle landskab, især for de virksomheder, som EU har stemplet som “gatekeepers”.
Indtil videre fokuserer loven på fem amerikanske og en kinesisk tech-gigant, nemlig selskabet bag Google, Alphabet, Amazon, Apple, selskabet bag TikTok, ByteDance, Meta og Microsoft.
Det er ingen overraskelse, at disse virksomheder er blevet stemplet som ”en gatekeeper” af EU, da det næsten er umuligt at bruge Internettet uden at krydse veje med mindst én af dem.
De er blevet en uadskillelig del af vores hverdag og kontrollerer i vid udstrækning, hvad vi læser, ser, hører, tror, mener og i sidste ende køber.
Prøv selv at lave øvelsen, har du mon krydset et af deres spor i dag, måske endda mere end én gang?
Refleksion over egen magt og ansvar
Sandheden er, at virksomheder med deres annonceforbrug har en enorm kollektiv magt. Ved at bruge den rigtigt kan vi i fællesskab udvikle nogle digitale, demokratiske fællesskaber, fri for den nuværende monopoliserende tilstand, som Internettet netop i sin grundtanke forsøgte at udmanøvrere, men som over tid kun er blevet mere tydelig og udbredt.
Vi har et fælles ansvar for at se på, hvordan vi kan anvende den teknologiske udvikling og de mange nye muligheder, Internettet tilbyder, uden at vi går på kompromis med vores demokratiske værdier og den frie og respektfulde tale.
Det kræver, at vi tager hul på samtalen om, hvordan vi bidrager til den udvikling og fokuserer på at skabe et ansvarligt Internet og herunder også en ditto digital annonceindustri, der tjener både virksomheder og samfundets interesser.
Det vil forhåbentlig resultere i, at vores annonceringskroner bidrager til en mere ansvarlig digital verden med alt hvad det indebærer – ja, jeg krydser fortsat fingre for, at vi som industri ”put our money where our mouth is”, som man siger på godt, gammeldags dansk.
