Vi lever i en fragmenteret verden. Det er ikke en overraskelse.
Men hvor verdenen før i tiden var silodelt mellem sfærerne teknologi, medier, kultur og politik, smelter de nu sammen. Magt, opmærksomhed og tillid er derfor tidens mest gangbare valuta.
Dét, der på en og samme tid samler og udfordrer siloerne, er naturligvis AI.
Overalt på årets London-udgave af en af verdens mest toneangivende festivaler for teknologi, kommunikation og kultur, SXSW, blev der talt om automatisering, effektivisering og nye muligheder.
Det er let at tro, at vi bevæger os mod en fremtid, hvor det handler om at blive hurtigst og bedst til at automatisere. Men SXSW pegede i en anden retning.
Et hav af ensartethed er grobund for kreativitet
Selvom AI er blevet exceptionel til analyse, produktion og optimering, er der stadig meget, den aldrig kommer til at kunne. For eksempel at tænke som et menneske.
AI kan beregne risici, men den kan ikke vurdere, om de er værd at tage. Den kan også generere svar, men den kan ikke stille spørgsmål, som for eksempel: “Hvad nu hvis vi gjorde det sådan her?” Det er kun mennesker der kan det.
Samtidig er vi som art udfordrede af det, som Raja Rajammanar fra MasterCard i sin talk kaldte ”et hav af ensartethed”.
Når alle arbejder med de samme værktøjer og de samme prompts, begynder de idéer, som folk producerer, at ligne hinanden. Det er en kedelig tendens, men det skaber også muligheder. For når alle prompter sig til samme svar, bliver menneskelig originalitet og kreativitet det største aktiv, en virksomhed har.
De virksomheder, der lykkes, bliver dem, der både udnytter AI og samtidig insisterer på menneskelig intuition, originalitet og at gøre noget vildt for at gøre det.
Opmærksomhedskrise og fællesskaber
Parallelt med AI-dagsordenen står en anden erkendelse tydeligt frem: Erhvervslivet er i gang med at optimere sig væk fra kunderne.
I en verden, hvor alt kan måles og målgrupper kan rammes med præcision, er rækkevidden ikke længere problemet. Problemet er, at vi på en gennemsnitlig dag eksponeres for så mange reklamer, at vi stort set ikke husker noget af det.
Ifølge det kreative bureau, MGempower, der også var at finde på programmet i London, siger 41% af forbrugerne, at de kun husker mellem 1-10% af de reklamer, der er blevet vist i løbet af de sidste 24 timer. De går så langt som til at kalde tendensen en ”opmærksomhedskrise”.
Derfor er der ved at opstå en modreaktion. Det, der virker, er ikke eksponering i sig selv, men det, algoritmer ikke kan levere: nærvær og fælles oplevelser, der kan mærkes og føles.
Det skaber nemlig tillid og loyalitet til brands og gør, at man husker dem. Digitale kampagner giver reach og data, men indsigterne skal bruges til at give mening for kunderne. Herunder at adressere kundernes hverdagsbekymringer.
Det gør man ved at forstå de fællesskaber, kunden er en del af.
Som entreprenør Stefanie Sword-Williams sagde på et festfyrværkeri af en talk: ”At sælge til kunderne handler om at tjene penge. At tjene kunderne handler om at skabe værdi for dem.”
Her slog hun bunden ud af klassisk brandinglogik: Der er ikke noget folk hader mere end brands, der kommer ind fra højre og redder dagen. Det er simpelthen utroværdigt. Det, der efterspørges, er i stedet, at brands gør noget, der er relevant for kunderne. Det er små, konkrete ting, der gør hverdagen lettere, og som er mærkbare.
Ved at lytte empatisk til, hvad kunderne siger, kan de mennesker, der arbejder hos brands, få store originale idéer, der kan løse kundernes problemer.
For eksempel har MasterCard annonceret en serie af betalingskort med særlige indhak, der gør det muligt for blinde kunder, at kende forskel på deres kredit og debitkort. En lille, men indsigtsfuld ting, der ændrer enormt meget for kunderne i hverdagen.
”Spørg jer selv, hvordan I kan gøre jeres kunders liv én procent bedre,” som Stefanie Sword-Williams så fint formulerede det.
Og summen af SXSW London 2026 efterlader et ret klart billede: Fremtiden tilhører ikke de virksomheder, der automatiserer mest.
Den tilhører dem, der forstår, hvordan de kombinerer teknologiens styrker med menneskelig opfindsomhed og originalitet.
Dem, der vinder på den lange bane, er derfor dem, der kan tænke en original tanke, og bruge det til at gøre en positiv forskel for andre.
I AI’ens tidsalder er vi mennesker langtfra overflødige, tværtimod. Menneskene kommer.
