Debat: Lad ikke følelser råde i regulering af spilreklamer

Mange danskere spiller hver uge.

De fleste som underholdning, der enten bygger på drømmen om den store gevinst eller skal give lidt spænding til fodboldkampen. Men for nogle bliver det problematisk, når spilletrangen tager over. Lidt under en halv million voksne danskere oplever en grad af pengespilsproblemer, heraf lidt under 30.000 alvorligt. Desværre gælder det også for nogle børn og unge, selv om spil ikke er tilladt for personer under 18 år.

Af den grund har der gennem flere år fra politisk side været diskuteret og bebudet regulering af området – ofte med et særligt blik rettet mod reklamerne for pengespil. Senest fremgår det af regeringens lovprogram, og det forventes, at et udspil snart bliver præsenteret. Målet er beskyttelse af børn og unge mod pengespil og beskyttelse af spillere generelt mod spilafhængighed. Et mål som de færreste kan være uenige i.

Som brancheforening deltager vi aktivt i debatten, for det er en kompliceret størrelse. På den ene side har vi at gøre med produkter, der er lovlige både at sælge og købe, og som udbyderne også bør have vide rammer for at markedsføre, hvis Danmark skal være et attraktivt land at drive forretning i. I Danmark er der tilmed indført licenskrav for spiludbydere, som gør, at de skal leve op til en række bestemmelser om bl.a. beskyttelse af spillere mod afhængighed.

På den anden side hører vi ulykkelige historier om mennesker, der er blevet afhængige af spil. Historier, som ingen af os ønsker skal blive virkelighed for hverken vores børn og unge eller for andre i vores nærhed. Det er i sig selv opskriften på noget, hvor der er fare for, at der bliver grebet til symbolpolitik ud af et rent og skært behov for at vise handlekraft.

Det betyder, at samtidig med, at vi hilser det velkomment, at der arbejdes for at sikre et ansvarligt miljø for pengespil i Danmark, så lægger vi meget vægt på, at blikket bliver holdt stift på formålet og på tiltag, hvor der er evidens for deres effekt.

I en artikel på Altinget er forfatter Nicolaj Truelsen, der har dykket helt ned i danskernes spillevaner gennem tiden, citeret for at sige: ”historien viser, at danskerne nok skal finde en vej til at spille”. Her peger han på, at uanset hvad så vil danskerne spille, og i en grænseløs digital verden er spillene kun et klik væk.

Det betyder, at hvis spillet ikke foregår hos udbydere med en dansk licens, som med et forbud bliver mindre synlige, så viser erfaringen, at der vil blive et større spillerum for ikke-regulerede udbydere.

I dag foregår omkring 90 procent af spillene i Danmark via regulerede udbydere, der har licens til at udbyde at spil i Danmark under en række betingelser. Dette tal var før liberaliseringen af spil i Danmark i 2012 blot 40 procent. Der er altså opnået en bedre kontrol med markedet ved den nuværende model.

Der er ikke entydig evidens for, at reklametrykket har betydning for udviklingen af spilafhængighed, men der er indikationer på, at indholdet i reklamerne, for eksempel hvis de tilskynder en vis hastighed i ens handlinger, kan påvirke nogen til at spille mere.

Det betyder, at blot at forbyde reklamer helt eller i udvalgte medier eller tidspunkter er at male med en alt for bred pensel, når man også tager den lange række af afledte konsekvenser i betragtning. I stedet bør man i vores optik se på tiltag, der netop har fokus på hastigheden i spillene som fx bonusser og livebetting.  

I debatten har der indtil nu været forskellige forslag til forbud af reklamer. Lige fra totalforbud til forbud rettet mod særlige mediegrupper, steder eller tidspunkter. Fælles for dem alle er, at de har fokuseret på danske medier og i særdeleshed TV, outdoor og nogle gange radio. Til det kan jeg starte med at stille nogle næsten retoriske spørgsmål, der viser, hvor vigtigt det er at holde formålet med reguleringen for øje. Altså beskyttelsen af børn og unge mod pengespil og andre mod spilafhængighed.

Det første spørgsmål er, hvor børn og unge primært retter deres opmærksomhed, når det kommer til medier? Det næste er, hvad der mon vil ske, hvis man begrænser eller forbyder reklamer i danske medier? I svaret på begge spørgsmål indgår digitale medier og i særdeleshed udenlandske. Med andre ord, så vil forventningen være, at der fortsat vil foregå en høj grad af eksponering, men den vil flytte til udenlandske medier, hvilket vil være decideret konkurrenceforvridende for danske medier.

Læg dertil, at der udover medier er et meget bredt økosystem omkring spilmarkedet i Danmark, som tæller alt fra bredde- og eliteidræt til reklame- og mediebureauer og mange andre aktører.

Alle står til at tabe på den skitserede regulering.

Det vil nogen mene er en rimelig pris at betale – men nok særligt, hvis der var evidens for at opnå det ønskede resultat. Vi mener, at de mange direkte og indirekte konsekvenser bør have en væsentligt større vægt i beslutningerne, og i hvert fald bør de mane til stor grundighed i reguleringsarbejdet, så den brede pensel udskiftes med én beregnet til præcisionsarbejde.

Regulering af spilreklame er et dilemmafyldt farvand at styre i, både i forhold til at debattere og regulere.

Fra KreaKoms side arbejder vi for at sikre en skarp balance mellem at opnå det meget relevante og sympatiske formål om at undgå spilafhængighed og at gøre det muligt for virksomheder at drive deres forretning, hvilket også inkluderer markedsføring af deres produkter.

Vi peger derfor på mulighederne for at trække hastighed ud af spillene og mindske aggressiviteten i markedsføringen. Samtidig oplever vi stor opbakning fra alle med en part i sagen til at arbejde for at undgå spilafhængighed.

Derfor opfordrer vi endnu en gang politikerne til at de inddrager relevante aktører, og at man arbejder sammen om de bedste løsninger. Det er alt andet lige en mere sikker vej, hvis vi skal ende med lovgivning, der både virker og giver mening. Så symbolpolitik i stedet kan blive til resultatpolitik.

Malene Birkebæk er adm. dir. for brancheorganisationen for kommunikations-og indflydelsesindustrien, Kreativitet & Kommunikation – KreaKom.