Hvordan bliver du en thought leader, som det hedder på Aalborgensisk, hvis vi ikke længere ved, hvem der egentlig tænker?

Når selv de mest kildekritiske Gen Z’er kæmper med at skelne mellem det ægte og det iscenesatte.

At understrege, at autenticitet er essentielt, er så banal en pointe, at det ville være det første, din lokale GPT ville foreslå dig, hvis du spurgte den til råds.

Midt i en troværdighedsskred-tid

Vi står midt i et troværdighedsskred, hvor AI og ghostwriters gør det tæt på umuligt at gennemskue, hvem der egentlig har skrevet, tænkt eller ment noget.

Ligesom vi for et par år siden så performance marketing-bureauerne skubbe på for det mundrette user generated content, fordi forbrugerne var trætte af polerede produktvideoer og reklamefilm, ser vi nu den samme bevægelse i resten af branchen.

De polerede kronikker og rytmiske LinkedIn-opdateringer føles efterhånden en smule flade.

Hungrer efter det uperfekte

Måske er det ikke længere nok at høre folks tanker. Måske vil vi høre folk tænke.

Podcasts, hvor du kan høre din thought leader reflektere eller sågar vrøvle lidt eller rette sig selv

Webinarer, hvor du kan interagere med din thought leader og spørge ind til deres erfaringer. 

Den klassiske omgang croissanter og filterkaffe kombineret med et fagligt oplæg, hvor du kan trykke din thought leader i hånden.

Tag Martin Thorborg og hans hjemmevideoer fra bilen – rå, upolerede optagelser, hvor vi får et direkte indblik i hans tankestrøm om alverdens emner. Med mere end 10.000 abonnenter på sin YouTube-kanal og næsten 800 videoer har han en platform, der vil gøre de fleste topledere grønne af misundelse.

Eller Niels Ralund, der i en lang årrække gjorde det umuligt at overse ham i sit feed med sine opslag, der altid var akkompagneret af et lidt skævt billede af ham enten med en avis eller en tommel, der pegede op eller ned.

Nedenfor kan du set et af Niels Ralunds posts – indlægget fortsætter derefter.

Niles Ralunds posts har ført til en følgerskare på mere end 37.000 og er endnu et eksempel på, hvordan det umiddelbare og upolerede ikke kun giver tillid – men også kaster konkret valuta af sig i form af et fast publikum.

Hvor vi før som virksomheder ville fremstå korrekte, stringente og nøgterne, hungrer vi måske nu efter det modsatte? 

Er vi blevet mætte af de rytmiske LinkedIn-opdateringer, 30 siders uddannede karruseller og fejlfrie kronikker med velvalgte citater skrevet af en ghostwriter?

Og er vi der, hvor det fortærskede thought leadership ikke længere handler om at have de rigtige svar, men i lige så høj grad om at dele sine erfaringer og refleksioner, mens man leder efter dem?