Hen over julen blev jeg i al huj og hast kontaktet af et rekrutteringsbureau.
Jeg stod i deres freelance-database. Jeg skulle lynsnart – det vil sige bogstaveligt talt midt i julemaden – tage stilling til, om jeg eventuelt kunne arbejde for deres kunde deltid i årets første måneder, og jeg skulle NU-NU-NU tage diverse personlige og kognitive test, ligesom jeg blev interviewet ad flere omgange – for så ikke at høre en dyt fra dem, før vi var godt inde i januar, og vi havde passeret den behovsdato, der havde været i spil.
Jeg måtte rykke flere personer flere gange for at få et svar og en feedback, ligesom de desværre ikke kunne finde resultatet på den kognitive test, jeg fik lavet.
Kunden havde tilsyneladende rekrutteret internt, så rekrutteringsbureauet havde mistet interessen for processen, og der hang jeg så.
Hvorfor tror rekrutteringsbureauer, at det kun er kunderne, de skal være elskværdige overfor? Det er helt skæv og utrolig kortsigtet relationspleje.
Kandidaterne er lige så vigtige! I bedste fald kan de fungere som fremragende ambassadører for både bureauet og den kunde, de rekrutterer for. I værste fald som det modsatte.
Desværre har jeg oplevet, at særligt freelancere behandles respektløst af mange rekrutteringsbureauer, måske fordi freelancere visse steder sidestilles med fortidens daglejere, der på grum vis måtte tage til takke med, hvad end de fik kastet efter sig.
Men dagens freelancere er ikke at betragte som daglejere, vi er som oftest fagspecialister, der er trådt ud af gode job og lovende karrierer for at følge en tendens i tiden, hvor stadig flere på arbejdsmarkedet bliver selvstændige, freelancere eller på anden måde uden anden fast arbejdsgiver end os selv.
Fordi det kan betale sig – og det er ikke alene i økonomisk forstand. Arbejdsmarkedet er i gang med en atomisering. De danske arbejdsmarkedsstatistikker viser en støt stigning i andelen af midlertidigt ansatte, som ifølge OECD i 2017 udgjorde cirka 13 procent af den danske arbejdsstyrke.
Det ligger stadig et pænt stykke under niveauet i lande, Danmark normalt sammenlignes med: I Sverige og Finland er hver sjette nu midlertidigt ansat, i Holland er det hver femte, og i USA hver tredje.
Prognoser estimerer, at hver anden amerikaner vil være projektansat eller freelancer i 2027. Tallene fandt vi frem, da jeg for et par år siden var en del af en ekspertgruppe, Fagenes Fremtid, nedsat af Dansk Journalistforbund. hvor vi I ekspertgruppen pegede vi på, at arbejdsmarkedet er i gang med en atomisering.
Vi skrev i slutrapporten, at meget tyder på, at der vil blive sat stærk strøm til freelanceøkonomien inden for ganske få år: Digitale crowdsourcing-platforme – freelance-managementsystemer (FMS) og cloud-baserede netværksløsninger – som samler, systematiserer og effektiviserer markedet for rekruttering af freelancere og talenter, ser ud til at stå over for et gennembrud i USA.
En udvikling, der er nært koblet til den stadig mere udbredte platforms- og deleøkonomi, kendt fra Airbnb og Uber. En underskov af internationale crowdsourcing-børser for udbud og efterspørgsel af freelanceopgaver, projekter og folk med særlige kompetencer og talenter er på ganske få år vokset frem: Fiverr, Upwork, 99Designs, WorkMarket, Freelancer, Peopleperhour, DesignCrowd, Skyword. Gigster, Amazon Mechanical Turk, LinkedIn ProFinder og mange, mange flere.
Hidtil har det især været opgaver inden for it-udvikling og design, der har stået i centrum. Men i slutrapporten vedrørende Fagenes Fremtid peger vi på, at store finans- og konsulentvirksomheder som f.eks. McKinsey, Morgan Stanley og Accenture anser ”matchmaking-platformene som jernbaneskinnerne ind i en digital æra, der fjerner de traditionelle barrierer og gennemsigtigt kobler arbejdskraften” inden for alle brancher.
Også af den årsag tænker jeg, at de danske rekrutteringsbureauer, skal i gang med at lære at passe bedre på det guld, de handler med.
Noget tyder på, at netop freelancerne – eller de selvstændige, som jeg foretrækker at kalde det – kan blive rekrutteringsbureauernes vigtigste forretningsgrundlag. Dagens selvstændige er ikke en daglejer fra fortiden – snarere en frontrunner og en fremtidens direktør.
Anna Rørbæk er CEO i Rørbæk Communications & Public Affairs.
