Debat: SXSW gav en stærk Groundhog Day-følelse

Austin er kendt for at være weird, men årets SXSW i den texanske hovedstad var på underlig vis både farveløs og forudsigelig.

Den helt store forklaring på det er AI.

Al havde sat sig på hele sendefladen og slugte samtaler med samme umættelige appetit som et sort hul. Tyngdekraften var altdominerende, ingen slap væk.

Og allermest snakkede vi om det, på samme måde, som vi snakker om vejret. Det er svært at blive klog på, det bliver bedre i morgen, kunne være værre, nu må vi se, det går jo nok.

Når vi taler om Al, som vi taler om vejret, er det retmæssigt en understregelse af, at det er kommet for at blive. Så selvfølgelig skal Al fylde meget på vores radar og være en del af SXSW’s program, men snakken blev for generel og almen, og bragte ikke mange nye perspektiver frem i diskussionen om, hvordan AI fremadrettet vil påvirke vores arbejde og vores virkelighed.

Når snakken faldt på AI, gik den i ring, og så gik vi ud af konferencerummene med en stærk Groundhog Day-følelse.

Takeaway på snakken omkring AI er derfor, at: “AI er overvurderet på den korte bane, og undervurderet på den lange.” Citatet er Demis Hassabis’ (co-founder og CEO hos Google DeepMind) fra SXSW London juni 2025, så selv det, er ikke nyt.

Når AI er undervurderet på den lange bane, er det fordi vi simpelthen ikke kognitivt kan rumme AI’s forandringspotentiale og indvirkning på vores verden.

Det er virkelig, som vejret, svært at blive klog på.

Derfor overvurderer, overhyper og overkommunikerer vi det på den korte bane. Det sorte hul er selvskabt, og har erstattet den hype, vi førhen skabte omkring e-commerce, metaverse, machine learning, eller da vi blev enige om, at nye virksomheder skulle hedde noget med .com i enden. Dét er følelsen omkring AI på bagsiden af SXSW.

Det dominerende narrativ omkring AI var, at det er et værktøj, der hjælper til at frisætte vores unikke menneskelige kvaliteter. Dommedag er lagt i graven, for vi mennesker kan ikke sådan bare lige erstattes. Det håber jeg da er rigtigt, og det lyder rart.

Lad AI være smøreolie på effektivitetens tandhjul, så vi mennesker kan gøre menneskelige ting. Dejligt, ja, men for en konference af SXSW’s størrelse og betydning  lidt for tyndbenet og ensidigt.

Der venter programplanlæggerne hos SXSW en stor opgave i at genskabe en konference, der bringer ny viden og meningsdybde til et publikum med højt vidensniveau og fingre på pulsen.

Nu kunne man så håbe på, at modvægten til SXSW-programmets AI-ekkokammer var en bordbombe af hyldest til alt det menneskelige unikke; craftmanship, god smag, human touch, kreatvititet, emotionel historiefortælling etc.

Og det var det faktisk, hurra!

 …men på en underligt teoretiseret måde, æv.

Disney havde fløjet alle fra direktionsgangen ind til en omgang charmeoffesiv, og mens bl.a. Marcus Rosie, SVP global creative og Bobby Kim, global creative director og co-founder af The Hundreds, talte om at ‘definere en emotional destination’ i al kommunikationsarbejde, så man ved, hvilken følelse man vil frembringe i sit publikum, så blev det leveret stort set uden charme og hjerte.

Ron Faris, SVP marketing hos Disney, snakkede om fandom, gaming og Gen Z’s indflydelse på måden brands agerer og fortæller historier på i fremtiden – og på hvordan Disney holder sig relevante. Men det var både deskriptivt og 100% scripted. Disney talte om det, men havde selv skrevet indlevelsen ud af historien.

Greg Greenberg, der er executive creatice director hos TBWA Media Arts Lab, og har lavet kampagner for Apple i snart 15 år, lagde vægt på vigtigheden af at bruge menneskelige instinkter – intuition, mavefornemmelse, provokation etc. – i virksomhedkommunikation for potentielt at kunne skabe noget, der er “created, not generated”.

Og som derfor resonerer langt udover sin fortælleform.

Men som vi genså en masse af Apple kampagnerne – flotte og håndlavede som de er – føltes de overpolerede, oversælgende og underligt blottet for det vildskab, Greg så gerne ville se i dem.

Marco Venturelli, President og CCO hos Leo, var på scenen sammen Gareth Goodall, Global Chief Strategy Officer hos Leo, og de præciserede fint, at vi befinder os i en ‘post-purpose era’, hvor virksomheders succes er bundet sammen med evnen til at kombinere purpose med promise og proof.

Og de gav eksempler på, hvordan menneskelige ideer er et unikt værktøj til at nedbryde de barrierer, der står mellem ønsket om forandring og selve forandringen.

Men en idé er i sit DNA drevet af et ønske om at forandre noget, og virkeliggørelsen af ideer er strategi i aktiv form. Ideer samler folk, ideer engagerer.

De to Leo-legionærer gjorde det fint, men gjorde ikke meget mere end det forventede, og alt i alt – på tværs af profilerede talks – var der mange interessante pointer, der desværre generelt var for polerede og uden den puls, de hver især refererede til.

Men SXSW var på ingen måde spildt af de overstående grunde.

For i randområderne, bag sponsorernes store billboards og gemt i programmets afkroge, var der stadig masser at blive begejstret af.

Fælles for dem var tilstedeværelsen af menneskelig bevidsthed, instinkter og passion i alle former. Der var folk med mod, sære ideer og skæv kreativitet, der både inspirerede os og gav os en ide om, hvordan udlevelsen af ideer ret faktisk kan forandre og skabe nyt.

Det var opløftende at sidde til et panel om Anime som globalt, kulturelt fænomen og mærke den passion, der er tilstede i det fællesskab.

Det var bekræftende at høre Shuji Utsumi, President & COO hos SEGA i samtale med Tetris’ CEO Maya Rogers om hvordan gode ideer som Sonic og Tetris både skal holdes fast i og forædles over tid, i takt med det, der får forbrugernes plus i plus.

Spil med så lang legacy skal vedligeholde deres relevans gennem evolutionær udvikling, men skal samtidig fastholde deres grundidé. “Respect the sonic-ness”, som Shuji Utsumi sagde.

Det var også befriende med et par kopper varm aktivisme fra folk som Arati Prabhakar og Ben og Jerry founder Ben Cohen.

Udklædt som Elon Musk savede sidstnævnte en miniatureudgave af Pentagon i stykker med en motorsav, mens han uddelte falske dollarsedler.

Det var lærerigt at høre hvordan det amerikanske uddannelsessystem er skruet sammen og hvad henholdsvis lovgivere og lærere tænker, det er vigtigt at lære fremtidens voksne.

Det kom fra hjertet fra folk, der til dagligt står ude i klasselokalerne og nedbryder barriererne mellem tanke og handling.

Tak for at minde os om, at forandring ikke handler om kreative priser, men om passion og motivation.