Debat: Er triste svin det rigtige greb i kampen for grisene?

Jeg synes, det er fantastisk glædeligt og dygtigt, at det er lykkedes diverse dyrevelfærdsorganisationer og politikere, herunder ikke mindst Alternativet, at de med deres meget få midler ift. Landbrug & Fødevarer og Venstre, har formået at skabe så meget opmærksomhed om den mere end grusomme og uhyggelige sandhed bag den danske svineindustri.

Vi skal dog her heller ikke glemme de modige dokumentarister, der evnede at få dokumenteret, og visualiseret i bedste sendetid på TV2.

Hvordan ekstrem dyremishandling ikke kun finder sted blandt få brodne kar, men er et strukturelt fænomen hele vejen op til selve toppen af dansk landbrug, hvormed fundamentet for det nuværende fokus blev skabt.

Så tak til jer, og held og lykke med valget. Fra et kommunikationsmæssigt synspunkt, kan jeg dog være bekymret for, om f.eks. Alternativets valgte strategi, omtalt i Markedsføring i går, kommer til at flytte det store.

Og hvorfor siger jeg så det?

Ja det gør jeg, fordi ”Grøn” kommunikation, hvad enten den udfolder sig i retning af klima-krise eller dyrevelfærd, gennem godt fire årtier, ikke har evnet at drive de yderst nødvendige strukturelle adfærdsændringer i samfundet, som de relaterende udfordringerne ellers mere end berettiger.

Og årsagen hertil mener jeg i høj grad skyldes, at den grønne kommunikation, fra privat såvel som fra offentlig og politisk side, hidtil ikke har lyttet godt nok til adfærdsforskerne, som f.eks. Daniel Kahneman, har bevist, hvordan langt de fleste mennesker, specielt i den rige vestlige verden, ganske enkelt ikke længere responderer på budskaber og opfordringer, der føles som et angreb på deres livsstil og vaner.

 Eller er noget vi skal gå på kompromis med, uagtet hvor etisk rigtigt det måtte være.

25.000 døde pattegrise om dagen. Ulovlig systematisk halekupering uden bedøvelse.

10 millioner grise der årligt dør inden slagtning. Langvarig fiksering af søer. Forfærdelige vilkår under alt for lang transport.

Og ekstrem brug af antibiotika for at holde grisene kunstigt i live, og som nu truer med befolkningsresistens, samt et grundvand så forurenet, at de direkte relaterende dødstal nu ligger som klare beviser på konsekvenserne af at omdanne et af verdens mindste lande til en svinefabrik, med godt seks gange flere grise end mennesker.

De fakta er ikke nye, og ville selvfølgelig, hvis ellers vi mennesker reagerede rationelt på viden og data, selvsagt være stoppet og ulovliggjort for længst, baseret på et oprør i befolkningen.

Men den sørgelige, og synes jeg åbenlyse erkendelse er, at grøn kommunikation gennem alle årene har forsøgt, som f.eks. med det triste svin, at appellere til vores samvittighed, på trods af at adfærdsvidenskaben konkluderer, at det er egoistiske behov der driver vores adfærd.

Det triste svin, vurderer jeg derfor helt givet vil gøre de triste vælgere mere triste. Men jeg tror desværre ikke den for alvor vil flytte adfærd, holdninger og valg-kryds, blandt den store del af befolkningen, der i stedet lige nu får pulsen op over noget så fattig en diskussion, som marginal øget formueskat, i et af verdens rigeste lande.

Skal den store del af befolkningen omvendes til for alvor at stemple ind i kampen mod åbenlys mishandling af dyr, natur og miljø, så skal der langt mere positive fortællinger til.

Den egentlige, og eneste rigtige målsætning i forhold til de massive udfordringer med klima, miljø og tab af biodiversitet, alt sammen baseret på ekstrem udnyttelse af intelligente medvæsener, og som Alternativet også understreger, er selvfølgelig at vi begynder at spise den mad vi fra naturens hånd er designet til at spise.

At man lader dyrene få samme lige mulighed for et langt og frit liv, som naturen havde til hensigt da det skabte liv, med den ikke helt ubetydelige bivirkning, at vi bliver væsentligt sundere, og dermed belaster os selv og samfundet tilsvarende mindre.

Partiernes opfordring til at spise langt mindre kød og mere grønt, må imidlertid ikke føles som et bittert kompromis. Men i stedet som et langt mere attraktivt alternativ, som man vil gøre alt for at sætte gaflen i.

F.eks. opfordrede svenske Oatly ikke folk til at droppe mejeriprodukter ud fra klima, miljø og dyrehensyn.

I stedet blev det ellers oplagte valg at skifte modermælk fra et 500 kilo stort dyr ud med havremælk, gjort til noget kulturelt hipt og rebelsk, og forvandlede dermed et lille nicheprodukt, i en niche kategori, til et attraktivt og cool livsstilsvalg, nu i heldigvis stadig kraftig vækst.

For at lykkes, er det faktisk de helt samme mekanismer som Eddie Bernays ved brug af psykoanalysen brugte for år tilbage, til at ”Keep the consumer dissatisfied”, som et effektivt redskab til at undgå det kapitalistiske mareridt, at mennesker på et tidspunkt fik opfyldt alle deres behov.

Det er selvfølgelig blot med præcist omvendt fortegn.

Nemlig at skabe et så attraktivt og korrekt narrativ om, hvordan et dansk landbrug baseret på at skabe liv, er langt mere attraktivt, sjovt, cool, sexet, økonomisk klogt, livsbekræftende og farverigt for den enkelte og Danmark, end et dansk landbrug baseret på eksisterende mishandling og unødvendig massedød af dyr og natur.

Det tror jeg vil gøre både de triste svin, og os danskere, væsentlig mere glade.

God valgkamp.