Klumme: Er du lovlig på LinkedIn?
Som selvstændig advokat lever jeg i høj grad af de sager, som jeg får lov til at beskæftige mig med via mit netværk, og det har jeg været mig inderligt bevidst, siden jeg begyndte i branchen for 18 år siden.
Dengang var der ikke noget, der hed LinkedIn, men det kom der heldigvis allerede i 2003, og jeg har været en flittig bruger af netværkssitet stort set siden da.
I advokatbranchen har vi altid været meget begejstrede for udvekslingen af de gode, gammeldags, trykte visitkort, men jeg fandt hurtigt ud af, at det var langt mere praktisk at sende en invitation på LinkedIn til personer, som jeg møder på min vej.
Så kan jeg altid finde dem igen og blive holdt opdateret på, hvor de befinder sig henne i verden. Jeg fandt af samme årsag aldrig ud af det der med visitkortruller, og gudskelov for det.
I dag er en tredjedel af danskerne på LinkedIn, og for mig er det en næsten uundværlig del af arbejdslivet. Jeg er forbundet med kunder, kolleger, tidligere kolleger, og andre, som jeg gerne vil følge med i og have som en del af mit netværk.
Det er nyttigt og interessant at blive opdateret på, hvor en tidligere kollega nu arbejder, hvilke nye projekter en kunde er i gang med, hvad der sker ude i verden inden for det juridiske, og hvad der ellers rører sig i mit netværk. Indrømmet, der er meget bras, men jeg ville have svært ved at undvære alt det andet.
I sidste uge blev jeg mindet om, at der er nogle faldgruber, når man bruger LinkedIn professionelt, fordi der opstod en diskussion – på LinkedIn – om, hvorvidt man overhovedet lovligt må sende invitationer ud på LinkedIn for at udvide sit netværk.
Og derfor får I her de vigtigste opmærksomhedspunkter, når I bruger LinkedIn professionelt:
1. Husk at skrive hvor du arbejder og hvem du i øvrigt har professionelle samarbejder med på din profil. Det vil afhjælpe de værste beskyldninger om skjult reklame for din egen virksomhed/arbejdsgiver.
2. LAD VÆRE MED AT BRUGE INMAIL. Jeg hader egentlig, når folk bruger versaler, men det er som om, at budskabet ikke vil trænge ind, så nu røg jeg selv i den fælde. Inmail er ikke anderledes end alle andre email, og de kræver derfor samtykke, hvis de indeholder markedsføring. Du må således gerne bruge Inmail, hvis de ikke indeholder markedsføring, men det bliver lidt dyrt i længden.
3. Tænk over hvordan du inviterer personer ind i dit netværk. Hvis du inviterer personer ind i dit netværk med det formål at markedsføre en virksomhed, er det i strid med spamreglerne. Jeg fik for nylig en invitation med følgende – nu anonymiserede – tekst: ”Hej Heidi, Jeg tænkte, at du med din interesse indenfor GDPR, ville være interesseret i hvad vi arbejder med hos XX virksomhed? Derfor denne connection ;o) Mvh XX” Den går altså ikke. Og slet ikke, selvfølgelig, når den følges op med en orientering om forskellige demo sessions, hvor jeg kan blive klogere på, hvad de vil sælge mig. Skriv i stedet fx:
a. ”Sender dig her en LinkedIn-invitation, fordi jeg gerne vil læse med på hvad du skriver, da vi helt tydeligt har fælles interesser.”
b. Tak for sidst – hyggeligt at møde dig på XX konference. Håber du vil linke. Hvis Forbrugerombudsmanden kan bevise, at du har sendt en invitation med henblik på markedsføring, kan du risikere en spambøde, så lad være med det.
4. Husk at reklamemarkere, hvis det ikke fremgår tydeligt, når du slår noget op, som er en reklame.
Vi ses på LinkedIn!
AF HEIDI HØJMARK HELVEG, ADVOKAT (L), PARTNER, INTEGRA ADVOKATER