DEBAT: Weekendavisens Arne Hardis skrev i forrige weekend en artikel om det at arbejde hjemme. Om kontoret som fænomen i både et historisk og samtidigt perspektiv. Fra forretningsmandens skrivestue – et contoir – til Meïr Goldschmidts tørre konstatering: “Det er Kontormennesket i mig, der slaar mig ihjel som Menneske.”

I disse tider kan det være svært at spå om, hvad der dræber en først, men kontoret har nu engang vist sig mere livgivende end Goldschmidts deprimerende iagttagelse. I hvert fald for mit vedkommende.

Nuvel, en enkelt dag eller to hjemmefra i ny og næ kan da være ganske produktiv og tiltrængt. Men udsigten til permanent hjemmearbejde er straks mere frygtindgydende. Jeg hører nemlig til den uddøende race, der får energi af at være omkring andre. Fysisk.

Omend jeg holder af fordybelse, så er det nemlig ofte i mødet med andre, at de gode idéer bliver til. At vi finder sammen og forstår alle de synspunkter, der udgør en fælles målsætning. Hvor det ikke handler om min eller din idé og spor, men vores.

Det er ikke frihed

Hjemmearbejde vs. kontoret er et emne, der er blevet diskuteret flittigt i det seneste halve år.

Jeg beklagede mig på Markedsføring allerede tilbage i april, og senest i sidste uge i selskab med en ven bosat i USA.

Christian Moe Halsted, Executive Strategy Director & Founding Partner, Everland. Foto: PR

Han er nu på tålt ophold i Danmark på ubestemt tid. Med 10 måneders udsigt til normale arbejdstilstande var det trods alt mere fristende at arbejde på skæve tidspunkter af døgnet fra andedammen end fra køkkenbordet i San Francisco.

I weekenden havde jeg en lignende snak med en anden ven, der er hjemsendt ansat i Københavns Kommune, men nu har lejet et skrivebord i Indre By for at få lidt luftforandring. Og energi, vel at mærke.

Den fagre nye verden skal opleves hjemmefra…

Hjemmearbejde bliver ofte refereret til som fremtiden. Som den moderne arbejdsplads’ frie vilkår. En tanke jeg godt kan tilslutte mig.

Mange af os arbejder fra telefonen, ferien, sengen, tønden og toget allerede. Meget moderne. Min deprimerende iagttagelse er omvendt Goldschmidts tanken om at sidde om spisebordet med høretelefoner i ørene og guirlandemøder på skærmen. Sådan for good, altså.

For en virksomhed uden tilhørssted er ikke moderne. Den er åndsfraværende. En arbejdsplads, hvor medarbejdere kun kender hinanden fra brystet op via en skærm er ikke fremtiden. Den er kulturforladt.

Et team, der permanent sidder hver for sig spredt for alle vinde er ikke frihed. Det er påtvunget dynamik med digital fodlænke. Det er ping uden pong. Måske vi alle sammen kan mødes på midten?

" …den gode relation – især til nye bekendtskaber – findes endnu ikke online. Den lever og vokser i mødet mellem mennesker.
Christian Moe Halsted | Executive Strategy Director & Founding Partner | Everland

Selvvalgt er velvalgt

Det er min erfaring, at hjemmearbejde udelukkende er værdsat, når det er selvvalgt. Det er fint at arbejde hjemme, velvidende at man kan tage forbi kontoret i morgen.

Det er super at slå sig på at være en moderne arbejdsplads, så længe man rent faktisk kan mødes med kollegaer og kunder, når behovet opstår.

Fleksibilitet er bedst som komplement til et fikspunkt. For nogle vil det også afhænge af, hvilken type arbejde de har. Her er diskussionen ofte overflødig.

Det er svært at være kirurg, skraldemand eller taxachauffør fra sofaen. Men langt de fleste af os pendler på livet løs, morgen og aften. (spild)Tid som kunne bruges på familie, børn, træning, en bog eller anden personlig fordybelse.

Måske ville vi endda komme en del samfundsmæssige strukturelle problemer til livs på samme tid, såsom stress, fravær og overvægt? Måske.

I sidste ende er min tese ganske simpel og bygger på en sandhed, som de fleste bureaufolk kender. Folk vælger folk. Hvad end det er klienter eller kollegaer.

Og den gode relation – især til nye bekendtskaber – findes endnu ikke online. Den lever og vokser i mødet mellem mennesker. Og den har været savnet siden marts, og frygten for at miste den igen vokser.

Frygten for den effektive, professionelle, overfladiske og asocialt moderne arbejdsform lænket til spisebordet.